Quiz dig selv i det tyske 'mandesprog': En ophedet kønskamp har ramt den tyske valgkamp

Det tyske sprog skjuler kvinder i en grammatisk burka, lyder kritikken.

Kvinder skal fylde mere i det tyske sprog, mener De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock. "Jeg taler, som jeg vil", lyder svaret fra den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet. (Foto: Stefanie Loos/Pool via REUTERS EPA/CHRISTIAN MARQUARDT / POOL - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Tysk er et Männersprache – et mandesprog – der med sine mange hankønsord er med til at undertrykke kvinder. Det mener i hvert fald en række tyske debattører og politikere, der derfor kæmper for at indføre grammatisk ligestilling i alt fra skolebøger til lovtekster.

Modstanderne kalder det for misforstået ligestillingsvanvid og grov sprogterror, der gør det tyske sprog (endnu) mere besværligt.

Den ophedede kønskamp har også ramt den tyske valgkamp op til valget den 26. september. De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, advokerer for at tage større kønshensyn i sproget.

- Vi bør alle reflektere over, hvad sproget kan. Det er godt, at der er visse ord, vi ikke længere bruger. Og visse ord bør heller ikke bruges i skolebøger, sagde hun under valgkampens første store tv-debat med de tre kanslerkandidater.

Men hvordan skal man nævne kvinder direkte i sproget? Gæt kønnet og få svaret:

En lang række person- og job-titler som læge, student og chef er hankøn. For at markere alle de kvindelige læger, studenter og chefer sætter nogle tyskere den såkaldte kønsstjerne ind midt i ordet efterfulgt af en kvindelig endelse, som i chef*innen.

Men det køns-korrekte sprog kan hurtigt blive så kompliceret, at det kan blive svært at forstå, advarer den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet.

- Hvis vi begynder at opfinde et sprog, som normale mennesker ikke længere kan forstå, så bliver de usikre på, hvad de overhovedet må sige, og det fører ikke til en større tillid til staten, sagde han under tv-debatten.

Armin Laschet har derfor ikke meget til overs for den lille kønsstjerne:

- Vi har mange andre større trusler end at tale med kønsstjerner, som folk ikke forstår. Det er overdrevet.

Den tredje mand i kanslerkapløbet, socialdemokraten Olaf Scholz, placerer sig lige imellem de andre to i kulturkampen: Det er vigtigt at være opmærksom på uretfærdigheder i sproget, betonede han:

Selve det ord, de tre politikere kæmper indædt om at få lov til at kalde sig efter valget, har selvfølgelig også et køn - gæt selv hvilket:

Lov måtte trækkes tilbage, fordi den kun gjaldt kvinder

I kampen om at blive kansler har Armin Laschet præsenteret et såkaldt fremtidshold bestående af otte profiler. Hans uddannelse-profil hedder Karin Prien, og hun er uddannelsesminister i Slesvig-Holsten, hvor hun har nedlagt forbud mod kønsstjernen:

- Skolen handler om at lære eleverne det tyske sprog korrekt – ikke om at bringe en ideologisk kulturkrig ind i klasseværelset, siger hun til avisen Bild.

I Slesvig-Holsten skal skolerne ikke bruge kønsstjernen, har delstatens uddannelsesminister, Karin Prien, slået fast. Her bliver hun præsenteret som uddannelsesekspert på Armin Laschets "fremtidshold". (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

De Grønnes Annalena Baerbock vil ikke alene tage kønskampen i klasseværelserne, men også i magtens centrum. Hvis hun bliver kansler, skal alle lovtekster skrives i et sprog, der inkluderer alle køn.

- Jeg ville lave politik for alle, og det indbefatter også at inkludere alle i sproget, siger Annalena Baerbock til Berliner Zeitung.

Sidste år forsøgte den socialdemokratiske justitsminister, Christine Lambrecht, sig med en lignende idé i et lovforslag til en ny insolvenslov. Hun fik hele lovteksten skrevet med kvindelige aktører i stedet for mandlige, så der eksempelvis stod direktør-inde og ikke direktør.

Men særlige regler for formuleringen af lovtekster spændte ben for loven. Hunkønsord er nemlig ikke anerkendt til også at omfatte mandlige personer, så loven risikerede kun at komme til at gælde for kvindelige direktører.

Det vakte vrede i Angela Merkels kristendemokratiske regeringsparti, da den socialdemokratiske justitsminister, Christine Lambrecht, sidste år fremsatte en lovtekst, der var skrevet udelukkende med kvindelige aktører. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

Først da lovteksten var skrevet om, så alle aktører var mænd, gik loven igennem. Regeringspartnerne i CDU/CSU var bestemt ikke imponerede over det socialdemokratiske forsøg på en feminin lovtekst, som de kaldte "det rene kønsvanvid".

Og appropos kønsvanvid: Gæt kønnet på en islamist:

Virksomheder og tv-værter får hug for kønssprog

Det er ikke kun på skrift, tyskerne bruger kønsstjernen. Hvis man ønsker at markere den, når man taler, holder man en kort pause midt i ordet. Det praktiserer blandt andre den kendte ZDF-vært Petra Gerster.

- Da jeg for første gang brugte kønsstjernen, fik vi 50-60 vrede seer-opkald bagefter, har hun udtalt til Spiegel.

Meningsmålinger viser da også, at et flertal af tyskerne helst var fri for forsøgene på at gøre deres sprog kønsneutralt.

Alligevel har en lang række byer de seneste år besluttet sig for at kommunikere til deres borgere med et kønsinkluderende sprog. Det samme gør cirka hver tredje tyske virksomhed, viser en undersøgelse ifølge avisen Welt.

Medarbejdere hos bilproducenten Audi har hidtil heddet "Audianer", men fremover har ledelsen bestemt, at de skal hedde "Audianer*innen for at omfavne alle køn blandt medarbejderne. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Ritzau Scanpix)

En af dem er bilproducenten Audi, der i marts udsendte en 13 sider lang sprogmanual, hvor medarbejdere anbefales at bruge "kønsfølsomt sprog", så Audi-medarbejdere ikke længere hedder Audianer, men Audianer*innen.

Knap var blækket tørt på sprogmanualen, før en medarbejder hos Volkswagen, der ejer Audi, følte sig diskrimineret og rejste en sag mod datterselskabet.

Hans advokater fortalte til Tagesschau, at deres klient følte sig "massivt manipuleret" og var "rystet over, at Audi vil diktere medarbejdernes sprog". Det er den første sag af sin slags, og den er endnu ikke blevet afgjort.

Tysk ordbog tilføjer 12.000 kvindelige jobtitler

Eksemplet med at omskrive "en vælger" til "en vælgende person" stammer fra firmaet Genderator, der har opbygget en omfattende kønsordbog og hjælper folk til at få omskrevet deres tekster i et kønsneutralt sprog.

Der er også hjælp at hente i Den Tyske Retskrivningsordbog. Da den sidste år blev opdateret, var det for første gang med et kapitel om kønsligeværdigt sprog. Og deres online ordbog tager skridtet videre og er ved at ændre 12.000 person- og jobtitler, så kvindelige og mandlige former får lige status og forklares specifikt hver især.

Til gengæld har det tyske sprognævn vendt tommelfingeren ned til kønsstjernen. Nævnet oplister en lang række forklaringer på, hvorfor den ikke bør bruges: Den følger ikke reglerne i tysk retskrivning, den giver grammatisk ukorrekte former – og så er det uklart, hvordan den skal udtrykkes i talesproget.

Men nævnets afgørelse preller af på kønsstjerne-fortalerne, der ufortrødent fortsætter deres kamp for at indføre grammatisk ligestilling i det tyske sprog.

Og vi slutter quizzen i dyreriget:

Facebook
Twitter