Tyskernes store klimavalg: Grønne kræver fartgrænse på Autobahn og milliardtilskud til ladcykler

Sommerens oversvømmelser kickstartede klimavalgkampen. Nu viser studie, at de blev forværret af klimaforandringer.

De tre tyske kanslerkandidater, Armin Laschet, Olaf Scholz og Annalena Baerbokc, har tre forskellige bud på, hvordan Tyskland bliver klimaneutralt. (Foto: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix Odd Andersen/Pool via REUTERS John MACDOUGALL/AFP) - Collage: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Da himlen åbnede sig over det vestlige Tyskland den 14. juli, rev de voldsomme vandmasser hele huse op fra grunden og tog mindst 180 tyskere med sig i døden.

Regnmasserne skød på brutal vis den tyske valgkamp i gang og satte dagsordenen i det, der spås at blive tyskernes første store klimavalg.

Oversvømmelserne blev for mange tyskere det uhyggeligt håndgribelige bevis på, at klimaforandringerne ikke blot er et skræmmende fremtidsscenarie.

Det bliver i dag bekræftet af en en ny rapport, der fastslår, at klimaforandringer har øget mængden af regn, der falder på en dag, med mellem 3 og 19 procent. Samtidig er det blevet mellem 1,2 og 9 gange så sandsynlingt, at Vesteuropa bliver ramt af voldsom regn.

- Hvis vi kigger på de specifikke områder, hvor hændelsen skete, altså de her to små floder i Tyskland, kan vi se, at klimaforandringerne øgede sandsynligheden for så meget regn, siger Geert Jan van Oldenborgh, der er klimaforsker ved det hollandske meteorologiske institut (KNMI) og en af forskerne bag studiet.

Oversvømmelse ved Bad Neuenahr-Ahrweiler, Tyskland (Foto: Google maps © AFP or licensors / Foto: Ferdinand MERZBACH/Ritzau Scanpix © AFP or licensors)

Dermed er klimaet igen i fokus i den tyske valgkamp, der er gået ind i sin slutspurt.

Alle de tre kandidater, der kæmper om at overtage kanslerposten efter Angela Merkel ved valget 26. september, har efter oversvømmelserne lovet "hurtigere klimatempo". Men dér stopper enigheden. De tre kanslerkandidater udstikker vidt forskellige klimaveje.

Grøn kanslerkandidat presser regeringen

De to traditionelle kanslerpartier, Kristendemokraterne og Socialdemokraterne, bliver for første gang nogensinde udfordret af en kanslerkandidat fra miljøpartiet De Grønne.

Den 40-årige Annalena Baerbock har klima som altdominerende mærkesag, og hun forsøger at presse de to regeringspartier med et nyt klima-straks-program.

De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, er bagud i målingerne, men har netop fremlagt et klima-program, der skal presse de to gamle regeringspartier på den grønne dagsorden. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

De Grønne lægger op til et frontalangreb på noget af det allermest tyske: Retten til at køre præcis så hurtigt, som motoren tillader, på den tyske autobahn. Men en fartgrænse på 130 km i timen på motorvejene er langt fra det mest omfattende forslag i det grønne katalog.

Miljøpartiet vil indføre et forbud mod salg af benzinbiler og udfase kulkraftværker i 2030 i stedet for 2038, som regeringen har vedtaget.

- Jeg synes, det er uærligt, når Scholz siger, at han vil have klimabeskyttelse nu – når han samtidig ikke vil udfase kul før 2038, sagde hun ifølge Politico forleden om den socialdemokratiske kanslerkandidat.

Alle tre kanslerkandidat-partier har klima som en mærkesag i deres valgprogram, men der er stor forskel på, hvad de vil gøre. Her er deres svar på fem konkrete spørgsmål:

Klimaministerium og statsstøtte til ladcykler

De Grønne vil også oprette et klimaministerium, der skal have vetoret over alle øvrige ministerier, så det kan blokere for lovforslag, der er uforenelige med Paris-aftalens bestemmelse om, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader.

Knap var forslaget fremsat, før det blev skudt ned af både kristendemokrater og socialdemokrater.

- Klimahandling er kanslerens job, lød affejningen fra den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet.

Han vil ikke løse klimakrisen med forbud og regler, men med grønne investeringer og teknologiske fremskridt. De Grønne er privilegieblinde og virkelighedsfjerne storbyfolk, lyder den kristendemokratiske kritik.

Senest har De Grønne foreslået at afsætte en milliard euro i tilskud til el-ladcykler, så flere familier og små virksomheder kan skifte bilen ud med den grønnere ladcykel. Men det gavner kun De Grønnes storbyvælgere, hvis "korrekte livsstil" generøst skal subsidieres af alle andre, lyder den spydige kritik.

Kristendemokraterne afviser bare alle forslag, men lægger ikke selv noget konkret på bordet, skyder De Grønne tilbage.

- Hr. Laschet og Hr. Scholz skal forstå, at Paris-aftalen ikke er en frivillig hensigtserklæring, men en international traktat, der også binder den tyske regering, siger Annalena Baerbock til rnd.de.

Regeringen måtte rette ind efter klimadom

Siden foråret er klimaet kravlet støt opad på listen over emner, de tyske vælgere finder allervigtigst - og efter oversvømmelserne i juli er klimaet kommet helt op på siden af corona.

Interessen steg, kort efter den tyske forbundsforfatningsdomstol i april kom med en meget bemærkelsesværdig afgørelse: Regeringens klimalov var utilstrækkelig. Dermed gav dommerne en gruppe unge klimaaktivister ret i, at regeringen ikke gjorde nok for at bremse klimaforandringerne.

Klimaaktivisterne havde knap fået hænderne ned fra jubelscenerne, før regeringen rettede ind: Målet er nu at mindske CO2-udledningen med 65 procent i stedet for 55 procent i 2030. Og Tyskland skal være klimaneutralt i 2045 i stedet for 2050.

Men vejen dertil er brolagt med alt for ukonkrete og uambitiøse løsninger, lyder kritkken fra de unge klimaaktivister, der ikke længere jubler helt så meget over sejren.

Podcasten "Stjerner og Striber - Ta'r til Tyskland" følger den tyske valgkamp frem mod valget den 26. september:

Facebook
Twitter