Var hun uskyldig husmor eller terrorist? I dag får norsk IS-kvinde skelsættende dom

Det er første retssag i Norge, hvor en kvinde er vendt tilbage efter at have levet i kalifatet.

(Foto: Mohammed Alayoubi/NRK © Mohammed Alayoubi/NRK / NTB)

Har en 30-årig norsk kvinde med børnepasning og madlavning deltaget aktivt i Islamisk Stat? Eller var hun et offer, der levede under tvang og slavelignende forhold?

Det skal tingretten i Oslo i eftermiddag tage stilling til i en sag, der har skabt politisk kaos, efter at kvinden og hendes to børn blev hentet hjem fra Syrien i januar sidste år.

I en lignende sag sidder en dansk kvinde og hendes to børn tilbageholdt i fangelejren al-Roj i det nordøstlige Syrien.

Derfor bliver sagen fulgt med stor interesse i Danmark, hvor man diskuterer, hvor svært det er at dømme de kvinder, der har levet i Islamisk Stats selvudråbte kalifat.

- Norsk ret stiller større krav til bevisbyrden, så hvis man kan løfte den i Norge, så kan man også i Danmark, siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

IS-kvinden, som hun bliver kaldt i Norge, er tiltalt for deltagelse i en terrororganisation, hvor strafferammen er op til seks års fængsel. Anklageren skal bevise, at kvinden har været aktiv deltager. Det har den norske højesteret slået fast.

I den danske pendant er tærsklen lavere, forklarer Jørn Vestergaard.

- Den danske bestemmelse i paragraf 114e om fremme af terrorisme er en udvidet medvirkensregel, som er mere vidtgående end den norske paragraf om aktiv deltagelse i en terrororganisation, siger han.

Så sent som sidste uge blev en dansk kvinde tiltalt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i 2016 og dermed have fremmet terrororganisationens virksomhed.

Første af sin slags

Den 30-årige norske kvinde har allerede siddet varetægtsfængslet i 402 dage, men blev løsladt før retssagen begyndte i starten af marts, fordi hun ikke længere kunne påvirke et vidne i sagen. Det skriver Nettavisen.

Den 30-årige kvinde har levet i årevis i kalifatet, hvor hun har været gift med tre forskellige mænd og fået to børn. Da den sidste lomme af kalifatet faldt blev hun ligesom tusindevis af andre kvinder overført til fangelejren al-Hol i det nordøstlige Syrien. (Foto: Christine Svendsen fra NRK)

Sagen er den første af sin slags, og derfor kan den få betydning i kommende sager af samme type i Norge.

Der er stor forskel på at blive dømt for deltagelse i Islamisk Stat eller for "grove terrorhandlinger", der har kostet flere menneskeliv. Der er strafferammen op til 30 år.

Hjemtagningen af kvinden udløste sidste år en politisk krise i Norge, hvor det indvandringskritiske Fremskrittspartiet forlod regeringen i protest.

I videoen herunder kan du se Statsadvokaten, Geir Evanger, argumentere for hvorfor kvinden skal dømmes for terrortiltalen.

Husmor eller terrorist?

Retten skal groft sagt tage stilling til, om den 30-årige kvinde har været husmor eller terrorist.

Det er første gang, at en nordmand har været anklaget for madlavning og børnepasning. Noget, som ifølge anklageren har været et vigtigt bidrag til terrororganisationen Islamisk Stat.

- Det at være kvinde og mor var en vigtig måde at være deltager på i Islamisk Stat, lød det fra Statsadvokaten Geir Evanger mod slutningen af sagen, hvor han krævede fire års fængsel.

Han har argumenteret for, at husmorrollen var den 30-årige kvindes måde at føre hellig krig på, og at kvinder og mødre var "uvurderlige støttespillere" i terrororganisationen.

Kvinden har nægtet sig skyldig i anklagen og sagt, at hun fortrød sin rejse til Syrien nogle måneder efter ankomsten.

Hendes forsvarer har bedt om frifindelse med argumentet om, at kvinden er blevet holdt som gidsel og gennem vold, trusler og misbrug blev udnyttet til tvangsarbejde og seksuelle tjenester.

- Hun ville hjem, men blev tvunget til at blive, og det er kernen i vores forsvar af hende, lød det fra Nils Christian Nordhus, der også har argumenteret for, at kvinden er et offer for menneskehandel.

I videoen herunder fra NRK-serien Brennpunkt kan du se, hvordan kvinden prøver niqab for første gang i 2012 til en muslimsk konference arrangeret af organisationen Islam Net. Et år senere var hun i Syrien. Underteksterne er på norsk.

Fra fodboldpige til Islamisk Stat

Retssagen har været en detaljeret gennemgang af kvindens radikaliseringsproces og senere liv i kalifatet.

Hun er vokset op i den østlige del af Oslo, efter at hun kom til Norge som fireårig fra Pakistan.

Hendes familie bliver i norske medier beskrevet som 'liberal muslimsk' og altså ikke strengt praktiserende. Som barn og ung gik hun ikke med tørklæde, men til gengæld spillede hun fodbold og var fan af den engelske fodboldklub Manchester United.

Den norske organisation Islam Net har blandt andet inviteret den omstridte prædikant Haitham al-Haddad fra Storbritannien som har fået kritik for sit syn på kvinder og homoseksuelle. (Foto: Øyvind Bye Skille for NRK)

Hun begyndte at studere datateknologi i Oslo, og her kom hun med i Islam Net, en stærkt konservativ muslimsk organisation, som har været omstridt i Norge.

Organisationen er modstander af væbnet jihad, men er blevet kritiseret for at være springbræt til mere ekstremistiske organisationer, især efter at det er kommet frem, at flere syrienkrigere har været med i Islam Net.

Kort efter forlod hun Islam Net og blev en del af den langt mere ekstreme gruppe Profetens Ummah, der åbent støtter Islamisk Stat og består af militante islamister.

En af dem var Bastian Vasquez, som IS-kvinden blev forelsket i.

'Jeg savnede ham'

I retten har hun fortalt, hvordan hun rejste til Syrien for at være sammen med jihadisten Bastian Vasquez, som hun forinden havde giftet sig med. Han var på det tidspunkt med i terrorgruppen Jabhat al-Nusra, som har forbindelser til al-Qaeda. Senere blev han en del af Islamisk Stat.

Nordmanden Bastian Vasquez har rødder i Chile, men konverterede til Islam og rejste til Syrien, hvor han fik en fremtrædende rolle i Islamisk Stats propagandamateriale. Den 30-årige kvinde forelskede sig i ham og giftede sig med ham på videolink, hvorefter hun rejste til Syrien for at være sammen med ham.

En stor del af retssagen har handlet om, hvor meget kvinden vidste, før hun rejste til Syrien, og hvilke intentioner hun havde.

- Jeg savnede ham og ville bare være sammen med ham, fortalte hun i retten, ifølge avisen VG.

Kvinden har forklaret, at hun var så forelsket i Bastian Vasquez, at hun bare grinte, da han fortalte om krigsførelse og vejbomber over telefonen.

- Jeg var så forelsket, at alt han stod for, det var det, jeg stod for. Jeg lo og fniste bare, når han snakkede, sagde hun i retten.

Under samme retsmøde påpegede dommeren, at kvinden havde solgt mange af sine ejendele og indsamlet et større beløb, hvilket ikke tydede på en "kort kærlighedstur".

Kvinden har under retsmøderne indrømmet, at hun havde radikal tankegang og støttede gruppen Profetens Ummah og deres "voldsorientering".

Men hun fastholder, at den udløsende faktor for at rejse til Syrien var at komme ned til sin mand, Bastian Vasquez.

I videoen herunder kan du se, hvad kvinden havde at sige, da NRK fandt hende i al-Hol lejren i det nordøstlige Syrien, hvor hun sad fanget med sit syge barn.

'Ventede på at dø'

I retten har den 30-årige kvinde forklaret, hvordan hun forgæves har forsøgt at komme ud af kalifatet flere gange, mens krigen rasede, og at hun endte med at bo i en grotte med sine børn.

Efter hendes ægtemand, Bastian Vasquez, døde i 2015, tog hun kontakt til en advokat i Norge og fortalte, at hun havde fået en søn og gerne ville hjem.

- Jeg fik besked om, at jeg måtte komme til grænsen, fordi så kunne jeg blive hentet. Men det store problem var at komme ud af byen. Man skulle have tilladelse for at komme ud, forklarede kvinden ifølge NRK.

Til samme retsmøde forklarede kvinden, at hun ikke kunne fortælle nogen, at hun ønskede at tage tilbage til Norge, fordi hun så ville blive regnet for frafalden.

Kvinden flyttede derefter til Islamisk Stats hovedstad, Raqqa, hvor hun blev gift med en egyptisk shariadommer, som hun også fik et barn med.

Hun har understreget i retten, at det var umuligt at overleve i kalifatet uden en mand.

Da den sidste lomme af kalifatet blev nedkæmpet stod kvinder og børn fra kalifatet tilbage. Én af dem var den norsk-pakistanske kvinde, som blev fragtet til fangelejren al-Hol. (Foto: Rodi Said © Scanpix)

I Raqqa håbede hun at finde en menneskesmugler, der kunne hjælpe hende til Tyrkiet og væk fra kalifatet.

- Det er ikke så langt oppe, at man er ved grænsen. Man kan ikke bare gå til grænsen med et barn. Man skal have en smugler, som kommer ind og henter en. Jeg havde sagt, at jeg ville besøge familie i Tyrkiet, fordi de var syge. Man kan ikke sige, at man ønsker at rejse, fordi man synes, det ikke er rigtigt, hvad de gør, forklarede hun ifølge NRK.

I løbet af kvindens tid i Syrien blev Islamisk Stat mere og mere presset, og borgerkrigen rasede for fuld blus. Hun har fortalt, hvordan bomberne faldt over Raqqa mod slutningen af borgerkrigen.

- Man sad og ventede på, at man skulle dø, men så sker det ikke, sagde hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk