Ved daggry rullede militæret ud og indtog landets vigtigste bygninger: Forstå militærkuppet i Myanmar

Militæret har anholdt nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi og en række andre ledende politikere.

Aung San Suu Kyi modtog i 1991 Nobels Fredspris. I dag er hun og en række andre af Myanmars vigtigste politikere blevet anholdt under et militærkup i landet. (Foto: Jorge Silva © Scanpix)

Tidligt i morges indtog militæret i Myanmar regeringsbygninger og tv-stationer, og en række ledende poltikere i landet - heriblandt nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi - blev anholdt.

Dermed knuste militæret det spirende håb om demokrati i landet, der frem til 2011 var underlagt det magtfulde militær.

Hvad skete der?

En soldat står vagt ved en vejspærring, der afskærer en vej til landets parlament i hovedstaden Naypyidaw. (Foto: Str © Scanpix)

Telefon- og internetforbindelse var nede, da militæret tidligt i morges indledte et kup i det sydøstasiatiske land.

Herefter indtog de regeringsbygninger i hovedstaden, Naypyidaw, og landets største by, Yangon. Den statsfinansierede tv-station MRTV meldte, at de ikke kunne sende. Der er også meldinger om, at banker er lukket landet over.

Senere på morgenen annoncerede militæret, at de havde overtaget magten og indsat den øverstbefalende i militæret, Min Aung Hlaing. Samtidig erklærede de en et år lang undtagelsestilstand.

Der er ingen meldinger om kampe eller anden voldsudøvelse.

Hvad gik forud?

Aung San Suu Kyi modtog i 1991 Nobels Fredspris for sin kamp for demokrati i Myanmar. I dag er hun blevet anholdt af det burmesiske militær sammen med en række andre ledende politikere, blandt andet landets præsident. (Foto: Soe Zeya Tun © Scanpix)

Uroen har på det seneste ulmet i Myanmar, efter at Aung San Suu Kyis parti, NLD, vandt parlamentsvalget i november med helt op mod 80 procent af de afgivne stemmer. Noget der fik en nervøs stemning til at sprede sig i militæret.

Militæret og en civilregering har delt magten i Myanmar mellem sig i små ti år. Fordelingen har dog ikke fungeret gnidningsfrit, og Aung San Suu Kyi har tilsyneladende ikke talt med repræsentanter fra militæret siden 2018. Det fortæller DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

Da der blev indledt demokratiske reformer i begyndelsen af 2010'erne, sikrede militæret, at Aung San Suu Kyi ikke kunne stille op som præsident.

Militæret har hårdnakket påstået, at valget i november var præget af udbredt valgsvindel. Det militærstøttede parti Union Solidarity and Development Party vandt kun 33 af de 476 pladser i landets parlament.

Landets nyvalgte parlament skulle have haft første arbejdsdag i denne uge.

Hvad så nu?

Folk står i kø for at hæve penge i bankautomater i landets største by Yangon. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Der er meldinger om, at hverdagen stort set ligner sig selv i landets største by, Yangon, hvor der er travlhed i gaden. Der er dog enkelte tegn på, at noget har forandret sig.

Ud over at der er militær, som spærrer adgangen til rådhuset i byen og en tv-station, så er der lange køer til bankautomater i hele byen, hvor folk desperat forsøger at hæve kontanter - oftest uden held.

Det er svært at forudse, hvad fremtiden bringer for Myanmar. Det vurderer DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

- Det altovervejende spørgsmål er, hvor repressivt og brutalt militærstyret bliver. Hvad kommer der for eksempel til at ske med Aung San Suu Kyi? Skal hun i husarrest igen? Det er ikke usandsynligt.

Aung San Suu Kyi sad i husarrest i næsten 15 år, som hun først kom fri af i 2010.

Også blandt burmeserne er der udbredt bekymring for, hvad fremtiden bringer oven på militærkuppet.

- Dørene til en meget anderledes fremtid er lige blevet åbnet. Jeg har en grundlæggende følelse af, at ingen rigtig vil være i stand til at kontrollere, hvad der nu vil ske. Husk på, at Myanmars historie er fyldt med våben, dybe etniske og religiøse skel, og hvor millioner knap nok er i stand til at brødføde dem selv. Sådan lyder det i et tweet fra den burmesiske forfatter og historiker Thant Myint-U.

Hvordan har omverdenen reageret?

USA's udenrigsminister, demokraten Antony Blinken, fordømmer militærkuppet i Myanmar. Militæret møder generelt skarp kritik verden over for dets handlinger. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

- Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det her ville ske.

Sådan lyder reaktionen fra Danmarks ambassadør i Myanmar, John Nielsen, der er bekymret for landets demokrati.

- Militæret har meget magt i forvejen. Det er stort tilbageskridt for den demokratiske vej, Myanmar var slået ind på.

Militærkuppet har mødt omfattende international fordømmelse. Både fra menneskerettighedsorganisationer og fra politisk side.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har på det kraftigste opfordret til, at militæret løslader alle, de har anholdt i forbindelse med kuppet.

- USA står side om side med Myanmars befolkning og støtter dem i deres kamp for demokrati, frihed, fred og udvikling. Militæret bør tilbagerulle deres handlinger med det samme.

Også menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch fordømmer ligeledes kuppet, og beskylder samtidig militæret for aldrig at have fragivet magten reelt.

- De er aldrig rigtig gået over til en civil styreform i første omgang, så dagens begivenheder afslører på en måde bare den politiske virkelighed, som allerede eksisterede, lyder det fra John Sifton, der er Human Rights Watch's områdechef i Sydøstasien.

Også Amnesty International fordømmer kuppet.

- Anholdelsen af Aung San Suu Kyi og andre politiske skikkelser er ekstremt alarmerende. Uanset hvad bør de blive løsladt med det samme, siger Ming Yu Hah fra Amnestys afdeling i Øst- og Sydøstasien.

Hvad med rohingyaerne?

Rohingyaer tilbagelagde mange kilometer til fods for at slippe væk fra forfølgelsen i Myanmar. Det vurderes, at omkring 1 million flygtede til Bangladesh. Billedet her er fra 2017. (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)

Alt har ikke været fred og gammen, efter militæret løsnede sit greb om magten for ti år siden, og Myanmar slog ind på en mere demokratisk vej.

I 2015 begyndte landets militær at forfølge den muslimske befolkningsgruppe Rohingyaerne, som primært har hjemme i den nordvestlige delstat Rakine.

Der var meldinger om en yderst voldelig forfølgelse, hvor folk blev dræbt og hele landsbyer brændt til grunden.

Selvom det er uklart, hvad Aung San Suu Kyis rolle var i sagen, har hun modtaget omfattende kritik for stiltiende at se til.

Mange af flygtningene drog mod nabolandet Bangladesh, hvor mange af dem stadig lever under kummerlige forhold i lejre i Cox's Bazar. Næsten helt op mod en million rohingyaer er flygtet til Bangladesh.

Rohingyaerne har dog også allerede udtrykt bekymring over militærkuppet og fordømt det.

Befolkningsgruppens leder Mohammed Dil siger således, at militæret med kuppet har til hensigt at dræbe demokratiet i landet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk