Ved midnat kapper briterne de sidste EU-bånd: 'Nu kommer al det sure papirarbejde'

Selvom EU og Storbritannien er blevet enige om en frihandelsaftale, kommer brexit stadigvæk til at påvirke handlen mellem danskerne og briterne.

Nu bliver det mere bureaukratisk og besværligt for virksomheder som Morsø Jernstøberi at handle med briterne, fortæller Dansk Erhverv.

- Selvfølgelig er vi trætte af det.

Benny Jensen, der er fabrikschef hos Morsø Jernstøberi, har det noget ambivalent med, at 2021 kun er få timer herfra. I mere end 100 år har den nordjyske fabrik produceret brændeovne, og omkring 30 procent af deres produktion - mellem 3.500 og 4.000 ovne - bliver i dag solgt til Storbritannien.

Men det kan komme til at ændre sig fra i morgen.

- I dag er det meget nemt. Det er bare at stille dem frem og sende dem. Men efter 31. december kommer der en masse papirarbejde, og med de omkostninger, der følger med, får vi en væsentlig forøgelse i forhold til i dag. Det betyder, at vi skal have nogle ekstra hænder, forklarer fabrikschefen.

Ved midnat træder Storbritannien nemlig endegyldigt ud af EU’s indre marked og toldunion, og briterne kapper derved de sidste bånd til hele det politiske samarbejde, som de har været bundet af i årtier. Det betyder så også, at den frie bevægelighed for blandt andet varer og mennesker, som er selve pointen med det indre marked, ikke længere gælder for briterne.

Og selvom Storbritannien tidligere på måneden blev enig med EU om en frihandels- og samarbejdsaftale, der fastsætter en række nye spilleregler – heriblandt at der hverken skal pålægges told på de varer, de sælger til hinanden, eller indføres importkvoter, der kan begrænse samhandlen – så bliver det alligevel en noget anderledes og mere bøvlet virkelighed, mange virksomheder på begge sider af Nordsøen vågner op til i morgen.

Den nye aftale kommer nemlig ikke til at videreføre det forhold, landene har i dag. Og der vil blive rejst nye handelsbarrierer, som kommer til at præge deres handelsforhold.

- Nu kommer al det sure papirarbejde, fortæller Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for international handel hos Dansk Erhverv.

Hos Morsø Jernstøberi er man ærgerlig over det ekstra papirarbejde, der kommer efter 1. januar.

Virksomheder skal registrere sig

I dag kan Storbritannien og EU-landene handle frit med hinanden, fordi varerne enten lever op til EU’s fællesregler eller landenes egne regler, som de andre medlemslande så anerkender.

Men det slutter trods den nye frihandelsaftale i morgen, og derfor skal alle danske virksomheder, som handler med briterne, registrere sig hos myndighederne som enten eksportører eller importører. Og det gælder, hvad enten der er tale om de store koncerner, der sælger alt fra bacon og medicin til el-generatorer og vindmøllevinger, eller små enkeltmandsvirksomheder, der har et par britiske specialiteter på hylderne.

- Og selvom virksomhederne slipper for at betale told som følge af aftalen, vil der alligevel komme meget bureaukrati, når de skal handle med briterne, forklarer Michael Bremerskov Jensen.

Alle de varer, som EU-landene og Storbritannien sælger til hinanden, skal nemlig kontrolleres ved grænsen.

Der skal eksempelvis udfyldes toldangivelser, og virksomhederne skal kunne dokumentere, hvor deres varer rent faktisk kommer fra – det, som kaldes varernes oprindelseslandsstatus. Og det er ikke nødvendigvis nogen ligetil opgave, for mange varer består i dag af en lang række forskellige dele fra mange hjørner af verden.

Tag bare en vinterfrakke, som nok er blevet syet på en fabrik i England, men hvor stofferne kommer fra Kina, knapperne fra Indien og foret fra Marocco. Der skal nu udarbejdes et certifikat, der fastslår, hvor jakken rent faktisk stammer fra. Og hvis man vurderer, at frakkens værdi kommer fra lande uden for Storbritannien eller EU, vil den blive pålagt told, selvom Storbritannien og EU-landene er blevet enige om en frihandelsaftale.

Alle varer skal nu kontrolleres, inden de får lov til at passere grænsen mellem EU og Storbritannien. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Skotsk whisky kan blive dyrere

Derudover er der en del af varerne, som fremover skal sikkerhedskontrolleres, før de kan passere Nordsøen eller Den Engelske Kanal.

I dag kan britiske fødevarer, biler og lægemidler frit sælges i de andre EU-lande, fordi de er underlagt de samme regler og standarder, eksempelvis på miljø- og sikkerhedsområdet, og derved også automatisk er godkendt til resten af det indre marked.

Men det stopper også, og derfor bliver det nødvendigt at fremlægge sikkerheds- og sikringsdata, inden varerne kan blive sat til salg i Danmark eller et af de andre medlemslande. Det samme gælder for EU-varer, der skal ind på det britiske marked.

Samtidig skal man have særlige tilladelser, hvis man enten eksporterer eller importerer eksempelvis farligt affald, GMO’er eller visse farlige kemikalier.

Derudover kommer der nye moms-regler samt punktafgifter, hvis man for eksempel importerer skotsk whisky eller eksporterer græske cigaretter til briterne. Og der kommer også nye regler for tjenesteydelserne, luftfarten, transportvirksomhederne og energisektoren.

Danske toldere står klar

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og sidste år blev der eksporteret varer og tjenesteydelser for knap 113 milliarder kroner. Samtidig importerede Danmark varer og tjenester for godt 89 milliarder kroner fra Storbritannien sidste år.

Det er uvist, hvordan det nye forhold helt præcist kommer til at påvirke eksporten eller importen. Men al den nye kontrol kommer til at tage ekstra tid, koste mange penge og kræve flere hænder.

Skatteforvaltningen har eksempelvis ansat omkring 50 nye toldere og sagsbehandlere, der blandt andet skal tage sig af virksomhedernes import- og eksportangivelser.

Fødevarestyrelsen har også ansat en række nye medarbejdere til at tage sig af eksempelvis eksportcertifikater. Og Sundhedsministeriet har allerede forberedt sig på, at der nu kommer flere opgaver med at kontrollere og godkende lægemidler og kliniske forsøg.

Og Arla forventer som minimum, at eksporten af deres mejeriprodukter til Storbritannien vil falde med en femtedel.

Håber på det bedste

Det kommer også til at påvirke Storbritannien, som i dag har EU-landene som deres største marked.

Ifølge den britiske regeringens egen vurdering kommer landets virksomheder fremover til at skulle udfylde 215 millioner ekstra tolddokumenter om året, som samlet set vil komme til at koste knap 60 milliarder kroner – også årligt.

Den britiske regering har meddelt, at der skal ansættes 50.000 nye toldere til at tage sig af det. Og ifølge det britiske finansministeriums beregninger, vil det britiske bruttonationalprodukt trods den nye aftale skrumpe med 5,2 procent i løbet af de kommende 15 år.

Hos Morsø Jernstøberi håber Benny Jensen på det bedste.

- I bund og grund ændrer det jo ikke på vores hverdag med, at vi skal producere brændeovne og sælge dem. Men nu bliver der bare en masse nye papirgange og dokumenter, som skal med i fragten til Storbritannien.

Havnen i Esbjerg er et af de steder, der bliver påvirket af de nye handelsforhold med briterne. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk