"Putins krig".
Sådan omtaler vi igen og igen kampene i Ukraine. Men hvad nu, hvis det er en anden krig end den, der rent faktisk foregår på slagmarken, som den russiske præsident udkæmper?
Både USA og Storbritannien har nu fremlagt den samme vurdering. De to lande siger, at de har efterretninger, som viser, at Putin bliver vildledt af sine rådgivere om krigen i Ukraine. De er simpelthen bange for at fortælle ham sandheden om, hvor dårligt det går.
- Vi er enige i konklusionen om, at Putin ikke er blevet fuldt informeret om hver ny udvikling af sit forsvarsministerium, sagde John F. Kirby, som er talsmand for USA's forsvarsministerium sent onsdag.
En talskvinde for Det Hvide Hus, Kate Bedingfield, vurderede nogenlunde samtidig, at Putins rådgivere heller ikke tør fortælle ham, hvordan vestlige sanktioner lammer Ruslands økonomi.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, sammenfattede USA's analyse under et besøg i Algeriet.
- En af autokratiers akilleshæle er, at man ikke har folk i de systemer, der fortæller magthaveren sandheden, eller har evnen til at fortælle magthaveren sandheden, og jeg tror, det er det, vi ser i Rusland, sagde Blinken.
Sjælden tale fra spionchef
Den måske mest opsigtsvækkende vurdering om vildledningen af Putin kommer dog fra chefen for den britiske efterretningstjeneste GCHQ, Jeremy Fleming.
Han taler sjældent offentligt, skriver BBC. Men tidligt torsdag stod han på et universitet i den australske hovedstad, Canberra, og delte ud af Storbritanniens hemmeligheder om Rusland.
- Selv om vi tror, at Putins egne rådgivere ikke tør fortælle ham sandheden, må det, der foregår, og omfanget af fejlvurderingerne være krystalklare for styret, sagde Jeremy Fleming i sin tale.
Og spionchefen havde flere afsløringer med i håndbagagen til Australien. Han fortalte, at de russiske soldater i Ukraine både mangler våben og kampgejst. De nægter at adlyde ordrer og saboterer deres eget udstyr, sagde Jeremy Fleming.
Se et uddrag af Jeremy Flemmings tale i videoen:
Led i politisk spil
BBC siger, at timingen af USA og Storbritanniens næsten enslydende vurderinger antyder, at de er koordinerede.
Begge lande har før og under krigen i Ukraine fulgt en markant anderledes strategi, når det gælder delingen af efterretninger.
I stedet for at skjule oplysninger for offentligheden har Washington og London meget aktivt afsløret, hvad man vidste om Putins planer. GCHQ-chefen, Jeremy Fleming, henviste direkte til strategien i sin tale i Australien, skriver ITV.
Steen Kjærgaard, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, ser Flemings afsløringer som led i et politisk spil.
- Vi skal være opmærksomme på, at efterretningstjenester normalt ikke er nogen, der står og fortæller deres dybeste hemmeligheder på australske universiteter.
- Så jeg tror, at der er et element af politisk strategisk kommunikation omkring den her krig, hvor briterne også har spillet en vigtig rolle, siger Steen Kjærgaard.
Forhandlinger bliver sværere
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel siger, at det kan være svært at vurdere troværdigheden af enkeltstående efterretninger.
- Men generelt må vi sige, at amerikanerne har haft et rigtig fint billede af, hvad der er foregået i Rusland i optakten til krigen - og også under krigen. De har været helt inde i bunkeren, hvor Putin opholder sig, siger Flemming Splidsboel.
I sagens natur fortæller de vestlige efterretningstjenester ikke noget om, hvordan de skaffer oplysningerne det russiske magtcenter, Kreml. Men der kan både være tale om spioner og forskellige former for overvågning, fortæller Flemming Splidsboel.
USA frygter, at det kan blive sværere at opnå en fredsaftale i Ukraine, når præsident Putin får rosenrøde rapporter fra slagmarken. Og hvis det er tilfældet, er frygten berettiget, mener Flemming Splidsboel.
- Det kan for eksempel betyde, at han måske insisterer på at fortsætte krigen, fordi han ikke er opmærksom på, hvor dårligt det faktisk går. Det kan også gøre det vanskeligere for Ukraine og for os i Vesten at forberede os på, hvad der skal ske, fordi det kan gøre det mere uforudsigeligt, når han ikke har et fuldstændigt billede, og vi ikke rigtig ved, på hvilket grundlag han træffer beslutningerne.