Velkommen til Pailin - Mordernes by

Omkring halvdelen af indbyggerne i den cambodjanske by Pailin har en fortid i Pol Pots rædselsregime, Røde Khmerer. Og de færreste bliver retsforfulgt.

Pailin downtown. Byen har 70.000 indbyggere, hvoraf halvdelen er tidligere Røde Khmerer. (Foto: Anja Palm © DR Nyheder)

Det var en af historiens værste forbrydelser, det cambodjanske folkemord, som Cambodjas brutale diktator, Pol Pot, og hans Røde Khmerer begik i slutningen af halvfjerdserne.

1.7 millioner mennesker – eller det kvarte af landets befolkning – mistede livet under regimet.

Blot en håndfuld krigsforbrydere er siden blevet stillet til ansvar, mens resten stadig lever som frie mænd og kvinder i Cambodja.

De fleste af dem holder til i grænsebyen Pailin – der af samme grund også går under navnet: Mordernes By.

Alenlange synderegistre

Cambodjanske Meas Muth bor i et spartansk træhus lige på kanten af bygrænsen til Pailin.

De fleste ved hvem han er: Han var chef for flåden under Cambodjas rædselsregime, De Røde Khmerer.

Han står anklaget i et internationalt krigsforbrydertribunal for sin rolle i det cambodjanske folkemord i senhalvfjerdserne for forbrydelser mod menneskeheden, udrensning, slaveri, indespærring, tortur, forfølgelse, kidnapning, tvangsarbejde, tvangsægteskab, voldtægt, overlagt mord, massemord.

Og den vigtigste: Folkemord.

Men han er ikke tilbageholdt, og han møder ikke op i retten, når de indkalder ham. Han opholder sig mest i sit hus i Pailin, hvor han ofte sidder og ryger cigaretter på verandaen.

Broder Nummer To og Tre

Ikke så langt fra Meas Muths hus ligger Ieng Sarys jord. Også han var anklaget for folkemord, da han døde i 2014, uden at være blevet dømt.

Det samme var hans kone, Ieng Tirith, den højrøstede, lille kvinde, der sad som De Røde Khmerers nådesløse socialminister. Da hun døde sidste år kom tusindvis af sørgende bysbørn til hendes begravelse for at sige farvel.

En anden fra inderkredsen, Nuon Chea, har også et hus i nærheden. Han er den allerhøjest rangerende Røde Khmer, bortset fra lederen selv, Broder Nummer Et, Pol Pot.

Pol Pot blev aldrig retsforfulgt. Han døde i 1998. Men Nuon Chea lever stadig. Broder Nummer To, bliver han kaldt.

Han er dog ikke hjemme, for i modsætning til den cigaretrygende Meas Muth har retten valgt at varetægtsfængsle ham.

Det gælder også et andet bysbarn, Broder Nummer Tre, Khieu Samphan, der var præsident, mens folkemordet stod på.

Handlen med regeringen

Det er først nu, 37 år senere, at retsopgøret for de gamle topledere rigtigt er gået i gang. Efter folkemordet slog de nemlig en handel af med den cambodjanske regering.

Efter mange års opslidende borgerkrig tilbød regeringen, at toplederne af de Røde Khmerer ville få amnesti, hvis de lagde våbnene.

Der er een asfalteret vej i Pailin, og langs den ligger næsten alle byens huse. Meget af dagliglivet foregår udendørs, blandt andet, som her, hvor vasketøjet bliver ordnet (Foto: Anja Palm © DR Nyheder)

Det gjorde de, og som tak udstak den cambodjanske regering en bygrænse, og gav De Røde Khmerer fuld kontrol til fortsat at regere her. De kaldte byen for Pailin.

I dag er omkring halvdelen af de 70.000 indbyggere tidligere Røde Khmer-soldater.

Det gælder viceguvernøren. Det gælder oppositionslederen. Forretningsmanden. Politimesteren. Turistchefen. Flere medlemmer af Det Provinsielle Råd, og en god portion velansete bysbørn.

Velkommen til Pailin, Mordernes By.

Gjorde alt hvad styret bad ham om

Byens eneste hotel ligger på en støvet sidevej uden naboer eller skilte. Det er velholdt, men tomt, det løber lige netop rundt, og det er kun på grund af de lave driftsudgifter. Turister er et ganske sjældent syn i Pailin.

I hotellets udendørs restaurant sidder turistchef Sou Kimsan og drikker en øl. Han er en lille, jovial mand, der taler meget, men lavmælt og overvejet. Han fortæller om dengang han var soldat i De Røde Khmerer.

Sou Kimsans forklaringer skifter lidt, når han fortæller om sin tid som Rød Khmer. Men en ting er helt sikkert: Han var med i bevægelsen i 25 år, sad med til strategimøde med Pol Pot, havde sin egen deling og under folkemordet i Cambodja, havde han ansvaret for risproduktionen. (Foto: Anja Palm © DR Nyheder)

- Jeg ville gøre alt, hvad de bad mig om. Uanset tidspunkt, selv hvis en ordre kom ved midnat, så ville jeg udføre den. For det meste gav de mig ordre til at overlevere beskeder, og det gjorde jeg. Jeg havde en hest, fortæller han.

Han sluttede sig til Pol Pots parti i starten af halvfjerdserne. Kort tid efter kuppede De Røde Khmerer sig til magten i landet, og startede deres ultra-nationalistiske projekt med at lave hele landet om til et pengeløst samfund med kun een klasse.

Det gik – som bekendt - frygteligt galt.

Over de næste fire år omkom 1,7 millioner mennesker under regimet, enten af sult, af udmattelse eller også blev de slået ihjel for ikke at være bonde eller for ikke at være cambodjaner.

- Pol Pot elskede Cambodja

Det ved Sou Kimsan ikke noget om, siger han.

Han var ellers både leder af sin egen særlige enhed, ansvarlig for at øge risproduktionen i årene under folkemordet, og senere assistent for Pailins guvernør.

I 1987 mødtes han med Pol Pot:

- Han bad om at mødes med mig og min deling. Han fortalte os om hvor meget han elskede Cambodja, og at han ville skabe et samfund, hvor ingen kunne undertrykke os, siger Sou Kimsan.

- Pol Pot forsvarede Cambodja. Han var en nationalist. En patriot, siger Sou Kimsan.

I dag støtter han stadig De Røde Khmerer, selvom han medgiver, at der har været ”en form for folkemord”, som han siger. Han vidste det ikke, fastholder han, og derfor kunne han ikke stoppe det. Det er han ked af.

- Hvordan kan de undgå at se massegravene?

Youk Chhang sidder på sit kontor i Cambodjas hovedstad, langt fra det afsidesliggende Pailin. Han er direktør for Documentation Center of Cambodia, der i årtier har indsamlet materiale om folkemordet.

Sou Kimsan er ikke alene om at sige, at han ikke vidste noget om De Røde Khmerers forbrydelser – han følger sine ledere, der stadig i dag siger nøjagtig det samme, fortæller Youk Chhang:

- De topledere, der i dag er fængslet, siger også, de intet kendte til drabene. Men hvordan kan man overse 20.000 massegrave, spredt over hele landet? spørger han.

- Der var massegrave i hvert eneste distrikt, i hver eneste kommune, på alle niveauer. Der er altid massegrave. De er lige foran næsen på ham, siger Youkk Chhang.

Røde Khmerer stadig farlige

Men han er ikke overrasket over Sou Kimsans påstand, fordi det er velkendt, at Pailin huser de gamle soldater – og at de ikke gerne snakker om fortiden.

Uanset hvilken tidsperiode, vi taler om, så er De Røde Khmerer de samme. De vil rense samfundet for udlændinge ved at slå folk ihjel, siger han.

Han mener, det er bekymrende, at medlemmer af lokalsamfundet i Pailin, udtrykker støtte til De Røde Khmerer.

- Det viser, hvor farlige De Røde Khmerer er, og at ideologien stadig lever. Det er den samme ideologi, som førte til drabet på næsten to millioner cambodjanere, siger han.

Blev soldat som 12-årig

Ven Ra kommer fra en af de mest dedikerede soldaterfamilier, som området kan byde på.

Ven Ra blev soldat i De Røde Khmerer, da hun var 12. I dag synes hun stadig, at Cambodjas brutale diktator, Pol Pots, politik var god. (Foto: Anja Palm © DR Nyheder)

Hendes nu afdøde onkel, Ta Mok, havde ansvaret for hele det vestlige af Cambodja, mens Pol Pot var ved magten. Det var ham, der organiserede regimets massedrab, og for det har han fået tilnavnet Slagteren.

Ven Ra selv blev soldat som 12-årig, og trods sin kamp for demokrati i Cambodja i dag, så er hun stadig glad for Pol Pots politik.

- Jeg synes, De Røde Khmerers politik var god. Det er ikke forkert, hvad Pol Pot har sagt, siger hun.

- Naturligt med henrettelser i kommunistisk stat

Hendes mand sidder ved siden af hende og nikker.

- Når lederne slog folk ihjel, slog de ikke de gode ihjel. De dræbte kun fjender. De dræbte vietnamesere, der ville kontrollere Cambodja, og de henrettede folk, der var uddannet i Vietnam, forklarer han.

Også han er tidligere soldat.

- I en kommunistisk stat er det naturligt med henrettelser, siger han.

Hverken han eller Ven Ra tror på, at der var så mange, der blev dræbt.

Det er sådanne udsagn og de to tidligere soldaters negligering af massehenrettelserne under De Røde Khmerer, som Youk Chhang mener er farligt.

- Husk, at i Cambodja døde to millioner mennesker. Men der er også millioner af overlevende, inklusiv skurkene, der kan fortælle historien om De Røde Khmerer i dag, siger han.

Facebook
Twitter