Vender tomlen ned: Regeringen afviser Merkel og Macrons plan om milliardfond

Den danske regering bakker ikke op om de to europæiske toppolitikeres plan for den økonomiske genrejsning i EU efter coronakrisen.

De to ledere holdt pressemøde i går på mange kilometers afstand. (Foto: ANDREAS GORA / POOL © Scanpix)

Et tysk-fransk forslag om at optage fælles

EU
-
gæld
, lave en enorm europæisk fond på 500 milliarder euro og herefter fordele pengene, bliver
afvist
af den danske regering:

- For så vidt angår fælles gældsstiftelse med overførsler mellem lande, er der en velkendt position fra Danmark, og den er ikke forandret af det tysk-franske forslag, siger finansminister Nicolai Wammen til Ritzau og henviser blandt andet til udtalelser fra statsministeren, der tidligere har

afvist
lignende tanker.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske

forbundskansler
, Angela Merkel, præsenterede mandag eftermiddag et fælles bud på en plan, der skal rette op på de voldsomme økonomiske konsekvenser, som coronakrisen har ført med sig.

Her løftede de sløret for, at de ønsker en fælles europæisk fond på 500 milliarder euro - svarende til omkring 3.725 milliarder kroner.

Men det helt store spørgsmål er, om det skal være et lån – så pengene altså skal betales tilbage – eller om

regioner
og sektorer, der har brug for en økonomisk håndsrækning blot får pengene som et
tilskud
.

Finansminister Nicolai Wammen har ikke ønsket at uddybe overfor

DR
, men det vil Socialdemokratiets finansordfører gerne:

- Hvad angår finansieringen, så har den danske regerings holdning ikke ændret sig. Vi er imod, at man laver overførsler mellem landene, og vi er imod, at vi optager fælles lån, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Det er vores opfattelse at finanspolitiske spørgsmål er et nationalt anliggende.

De sparsommelige fire

Tilbage i februar var udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen efter drøftelserne om

EU
's
budget
også meget klar:

- Der er ikke nogen, der kan overbevise mig om, at svaret på Europas udfordringer er at bruge flere af danskernes penge, lød det fra statsministeren.

Sammen med Østrig, Sverige og Holland har Danmark lavet en alliance, der bliver kaldt "the frugal four" eller "de sparsommelige fire", fordi de er budgetrestriktive og er modstandere af et større

EU
-
budget
.

I aftes skrev Østrigs

forbundskansler
, Sebastian Kurz, på Twitter, at han havde holdt et møde med netop denne gruppe.

Her var meldingen klar – de

afviser
alle fire, at der kan blive tale om et
tilskud
. I stedet skal støtten gives som et lån.

Christian Rabjerg Madsen, finansordfører for Socialdemokraterne.

Christian Rabjerg Madsen, skal Danmark så blokere for det forslag?

- Vi forhandler med de andre lande om spørgsmålet. Vi ønsker at udvise

solidaritet
, vi ønsker at bidrage til, at de sydeuropæiske landes økonomier kommer op og stå igen, men den danske position er klar – vi er imod, at man optager
gæld
på vegne af hinanden, og vi er imod, at man optager fælles lån.

Men er I klar til at blokere?

- Vi tager forhandlingerne med de andre lande, men det er vigtigt for mig at sige, at vi er modstandere af at udstede fællesgæld, og vi er modstandere af at lave overførsler imellem landene.

DF: Som at dele realkreditlån med naboen

Og imens der er enighed blandt de fire lande, så er der mere delte meninger på

Christiansborg
.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti er der

opbakning
til regeringen.

- Fælles lån med fælles hæftelse er vi altså imod. Det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi er 27 lande og ikke ét land med fælles økonomi, siger Jan E. Jørgensen,

EU
-ordfører fra Venstre.

Jan E. Jørgensen, EU-ordfører fra Venstre.

- Vi siger ikke, at vi ikke skal hjælpe, vi siger bare, at den måde som tyskerne og franskmændene har skruet det her sammen, kan vi ikke være med til, siger han.

Dansk Folkepartis

EU
-ordfører Morten Messerschmidt er enig.

- Ideen om fælles gældshæftelse i

EU
er lige så tosset som, hvis man skulle dele
realkreditlån
med sine naboer uafhængigt af, hvordan de holdt deres ejendom, siger han.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-ordfører.

- Jeg har ikke lyst til at hæfte sammen med hverken grækere, italienere eller noget i den stil, og derfor skal den danske regering sige pænt nej tak, lyder det fra Morten Messerschmidt.

Men hos Radikale Venstre er tonen en anden.

- Det er en gave til hele Europa og ikke mindst til dansk erhvervsliv, der i høj grad lever af

eksport
. Vi har slet ikke råd til at sige nej til det forslag. Vi skal omfavne denne her gave, siger de radikales
EU
-ordfører, Jens Rohde.

Jens Rohde, Radikale Venstres EU-ordfører.

Hos De Konservative opfordrer

EU
-ordfører Katarina Ammitzbøll til, at man begynder med at tage bestik af situationen.

- Først og fremmest skal vi se på, hvor stor er skaden, der er sket, siger hun og påpeger, at det ikke drejer sig om en nedlukning på flere år, som under anden verdenskrig, men indtil videre blot nogle måneder.

EU
-Kommissionen arbejder i øjeblikket på et forslag til en genopretningsfond og et nyt
udspil
til et langtidsbudget. Disse ventes at blive fremlagt 27. maj.

Facebook
Twitter