Verden bliver federe: Vi mangler viden og motion

I flere lande er tæt på en tredjedel af befolkningen svært overvægtig.

Spillere fra Vægt-fodbold-ligaen, Futbol de Peso, i Mexico. (Foto: DANIEL BECERRIL © Scanpix)

Flere af os vejer markant mere end for 40 år siden, og vi fortsætter med at vokse i bredden.

- Jeg har desværre intet godt nyt. Overvægt og svær overvægt stiger markant på hele kloden. I en lang række lande er over halvdelen af befolkningen overvægtig, siger chef for WHO’s europæiske kontor for ernæring, fysisk aktivitet og fedme, Joao Breda.

- I mange lande er 20 til 30 procent af befolkningen endda svært overvægtig med et BMI på mindst 30, fortæller han.

39,1 procent af verdens totale befolkning har ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO et BMI på mindst 25.

I 1975 var tre procent af verdens mænd overvægtige og seks procent af verdens kvinder.

Det er nu kommet dertil, at vægten er tippet: I dag er der på kloden flere overvægtige mennesker end undervægtige. Det påviser en gruppe forskere.

Se her, hvor meget tykkere vi er blevet.

Der er tre hovedårsager til den tendens, påpeger Joao Breda fra WHO.

1. Vi bevæger os for lidt

Verden over sidder folk for stille.

- Motion er halvdelen af regnestykket, det er lige så vigtigt som god kost. Men for eksempel er over 70 procent af europæiske unge fysisk inaktive. Det er et problem, siger Joao Breda.

Han forklarer, at især ændringer i vores arbejdsliv har medført den udvikling. Mange steder tvang vores arbejde og den måde, vi transporterede os selv til arbejdspladsen på, os førhen til at bevæge os.

Men i dag ser det anderledes ud.

2. Vi spiser dårligere mad

- Kvaliteten af vores kost er faldet, pointerer Joao Breda.

Blandt andet fordi klodens beboere i stigende grad spiser forarbejdet mad.

- Forarbejdet mad indeholder mere sukker, mere fedt og flere kalorier, forklarer han.

Men også adgangen til sunde råvarer spiller en rolle:

- I mange af verdens fattigere og socialt belastede kvarterer er det svært at få fat på frugt og grøntsager. Der er et lighedsproblem, i mange lande har fattigere børn og deres forældre højere risiko for at være overvægtige. De har mere begrænset adgang til sund mad, siger Joao Breda.

3. Vi ved for lidt om ernæring

Globalt mangler vi indsigt i madvarer og deres sundhedsegenskaber.

- Folk ved ikke, hvordan de skal købe frugt og grønt. De ved ikke, hvordan de skal vælge og bliver forvirrede, når de skal sammenligne madvarer. Mange spørger sig selv: Er det her giftigt? Indeholder det nu også de næringsstoffer, jeg har brug for, forklarer Joao Breda.

Desuden er mange af os ganske enkelt ikke klar over, hvor store mængder sukker, vi spiser.

- Den mangel på fødevareviden gælder især lavtuddannede. Jo mere uddannelse, desto mere ved man om mad, siger Joao Breda.

En løsning: Tilbage til traditionerne

Et sted at tage fat kunne være vores kulinariske fortid, mener man hos WHO.

- Vi skal finde vores rødder. Det nordiske køkken, Middelhavskøkkenet, de traditionelle køkkener fortjener at blive genopdaget. De er ikke 100 procent sunde, men i gamle dage fik man for eksempel søde sager én gang om ugen, kød i små mængder to til tre gange om ugen, mens man til gengæld spiste masser af frugt og grønt, siger Joao Breda.

FacebookTwitter