FN's Generalforsamling, adskillige organisationer og demonstranter verden over har bønfaldet det: En midlertidig våbenhvile mellem Israel og Hamas, der skal komme civilbefolkningen i Gazastriben til gode.

Indtil videre afviser Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at det kommer til at ske.

- Opfordringer til en våbenhvile er en opfordring til Israel om at overgive sig til Hamas, til terrorisme, til barbari. Det kommer ikke til at ske, siger han så sent som mandag.

Men ved tidligere krige mellem de to parter er det endt i netop det. Blandt andet på grund af pres fra verdenssamfundet.

Det forklarer Claudia Læssøe Pedersen.

Hun er major og militærhistoriker ved Forsvarsakademiet og har forsket i Israel-arabiske konflikter mellem 1982-2014.

- Vi har tidligere set i de her konflikter, at når operationerne udfolder sig – og jo større ødelæggelser og civile tab, der har været i Gaza - des større pres er der kommet fra omverden om en våbenhvile. Og på et tidspunkt kommer der én, som holder, siger hun.

Men denne gang betyder flere ting - særligt to ting - at situationen er anderledes, forklarer militærforskeren. Nemlig gidselsituationen og det faktum, at Israels formål med angrebene denne gang ser ud til at være anderledes.

Presset stiger indefra

Vi starter ved gidselsituationen. For den komplicerer hele situationen for Israel og kan være årsag til, at Israel kunne have lyst til at indgå en midlertidig våbenhvile, forklarer Claudia Læssøe.

- Det ser ud til, at presset indefra i forhold til de her gidsler er blevet noget større, end det var i starten – og dertil kommer, at der også sidder en del internationale gidsler, som komplicerer billedet, siger hun.

- Det kunne på den ene side tale for en snarlig våbenhvile, men så ville Israel næppe nå at ramme Hamas i tilstrækkelig ønskelig grad, så det er nok ikke så sandsynligt.

Også Kenneth Øhlenschlæger Buhl, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i krigens love, ser gidslerne som afgørende.

- Folkestemningen i Israel er ved at vende sig. Der er tilsyneladende flere og flere, der synes, man skal vente og prøve at få gidslerne fri, siger han og henviser til, at en midlertidig våbenhvile vil være afgørende for, at de kan komme ud.

En anden tilgang til Hamas

En anden ting, der denne gang har betydning for Israels lyst til at indgå en våbenhvile, er, at deres tilgang til krigen ser ud til at være anderledes end tidligere.

Både Benjamin Netanyahu og den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, har flere gange sagt, at målet er at sikre, Hamas ikke længere eksisterer.

- Man har tidligere villet slide Hamas ned til et niveau, hvor de ikke kunne slås i en nær fremtid, velvidende at de nok ville komme på fode igen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Claudia Læssøe Pedersen mener ikke, at det står klart, hvad Israels egentlige militære mål er endnu. Hun fortæller, at journalister i Israel er begyndt at stille flere kritiske spørgsmål til regeringen om, hvad det egentlige endemål med operationen er.

- Det (Israels mål, red.) er sandsynligvis udslagsgivende for, hvor lang tid, der vil gå, før de vil indgå en våbenhvile, siger hun.

Hvis Israels formål er at udslætte Hamas, kan vi forvente en landoffensiv af længere varighed, mener Claudia Læssøe Pedersen.

- Men hvis vi ser tilbage på de tidligere væbnede konflikter i Gaza, hvor strategien har været at skære Hamas’ kapaciteter ned - velvidende, at de vil komme tilbage på et tidspunkt, men hvor man køber sig lidt tid med ro - så ville det formentlig blive en kortere landoffensiv med en hurtigere våbenhvile, siger hun.

Israels egen sikkerhed er vigtigst

Militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl foklarer, at Israel historisk set har sat sin egen sikkerhed forrest, og at denne krig bliver legitimeret med det terrorangreb, Hamas udførte den 7. oktober.

- Israel kæmper en kamp om opinionen ved, at de prøver at minde folk om, hvad der startede det her, siger han.

Claudia Læssøe Pedersen er enig i, at det er terrorangrebet den 7. oktober, som Israel bruger som argument for angrebene i Gaza.

- Denne her legitimitet er stadig stor. Men der er ingen tvivl om, at i takt med, at de civile palæstinensiske tabstal i Gaza fortsat stiger, og ødelæggelserne bliver endnu værre, så vil den israelske legitimitet efter al sandsynlighed dale tilsvarende, siger hun.

- Det har vi i hvert fald set i de tidligere konflikter.