Verdens højeste vandfald skal have nyt navn

Venezuelas præsident, Hugo Chavez, mener, at verdens højeste vandfald skal have navnet Kerepakupai-Meru, som er urbefolkningens navn for det 979 meter høje vandfald i nationalparken Canaima.

Verdens højeste vandfald, der ligger i Venezuela skal have et nyt navn. Det mener i hvert fald landets præsident, Hugo Chavez.

"Angel Falls" er i dag opkaldt efter den amerikanske eventyrer Jimmi Angel, der fik øje på vandfaldet, da han fløj over det i sit fly i 1933.

Men hvordan kan venezuelanerne acceptere, at verdens højeste vandfald blev opdaget en mand, der kom fra USA i et fly, spurgte præsidenten i sin ugentlige tv-tale.

I stedet skal vandfaldet i fremtiden have navnet Kerepakupai-Meru, som er urbefolkningens navn for det 979 meter høje vandfald i nationalparken Canaima i det sydlige Venezuela.

Facebook
Twitter