Verdens lykkeligste folk går til valg uden livstruende problemer

BAGGRUND På mandag går nordmændene til valgurnerne for at vælge landets kommende ledelse - men det er vanskeligt at finde forskellen mellem Norges to største partier.

Det er småt med store kriser, når Norge, et af verdens mest velfungerende velfærdsstater, på mandag går til stortingsvalg.

Men spørgsmålet: Hvad skal Norge leve af, når olien ikke længere er fundamentet for norsk økonomi, er stadig ubesvaret.

De to førende partier, det konservative regeringsparti Høyre med statsminister Erna Solberg i spidsen, og de klassiske socialdemokrater i Arbeiderpartiet anført af Jonas Gahr Støre, har hver deres bud på, hvordan Norge udnytter sin velstand bedre og ruster sig til fremtiden.

Men selv om retorikken undertiden er både spids og hurtig, så har mange nordmænd svært ved at finde store konkrete forskelle på de to store partier.

- Der er ikke særlig stor forskel – i hvert fald ikke på de to store partiers helt grundlæggende visioner. De siger, at de er voldsomt uenige, men hvis man ser på de konkrete forslag, så er der - sammenlignet med mange andre lande - ikke voldsomt meget der skiller dem, siger Europakorrespondent Anna Gaarslev.

Enige om olien

Konkret vil Arbeiderpartiet forhøje skatterne for de rigeste med 15 milliarder kroner - penge, som de vil bruge på blandt andet skolen og sundhedssektoren. Høyre vil derimod sænke skatterne, dog uden at have sætte konkret beløb på.

- Men beløbene er ikke større, end at det mest af alt handler om signaler - hvilken fortælling er det, vi gerne vil sælge til nordmændene? De to slås nemlig om den samme middelklasse.

- Og de er grundlæggende enige i, at det veludbyggede norske velfærdssamfund skal bestå, og at Norge skal ruste sig til en fremtid, hvor olien - og indtægterne fra den - spiller en langt mindre rolle, end den gør i dag.

Hvem er de største spillere i norsk politik?

  • Statsminister Erna Solberg, 56 år – leder af det konservative Høyre med traditionelle værdier og liberal-økonomisk politik.

  • Udfordreren Jonas Gahr Støre, 55 år – leder af det klassisk skandinaviske socialdemokratiske Arbeiderpartiet med fokus på klima og højere skat til de mest velhavende.

  • Siv Jensen, 48 år – leder af Fremskrittspartiet med fokus på at nedbringe antallet af indvandrere. Mulig koalitionspartner for Høyre.

  • Den kristelige Knut Aril Hareide, 44 år – leder af Kristeligt Folkeparti baseret på kristne værdier som abortmodstand og mere bistand til udviklingslande. Mulig koalitionspartner for Høyre.

  • Opkomlingen Trygve Slagsvold Vedum, 38 år – leder for Senterpartiet (tidligere Bondepartiet), der går ind for privat ejerskab, decentralisering og er imod Norges EU-medlemskab. Mulig koalitionspartner for Arbeiderpartiet.

Snart kommer regnen - eller gør den?

Men lige præcis det budskab kan være svært at sælge i en tid, hvor det stadig går rigtig godt. For mange nordmænd svarer bekymringen for fremtiden til at blive bedt om at trække i regntøjet på en vidunderlig solskinsdag.

Norge er blandt verdens mest velstående lande og kan bryste sig af højt uddannelsesniveau, stor personlig frihed, lav arbejdsløshed (fire procent, -red.) og - sidst men ikke mindst, 7.600 milliarder norske kroner i landets fælles sparebøsse, den norske oliefond.

Der er er undertiden kritik af den offentlige sektor, som bekymring over norske børns skoleresultater, sygehusenes kapacitet og forholdene for pensionister.

Men de frontberetninger, som danskerne hører – som nødråb fra sundhedsvæsnet om en nedslidt sundhedssektor, hvor læger og sygeplejersker ikke kan mere, dominerer ikke dagsordenen i Norge.

- Men der er mennesker i det her land, som er bekymrede for, om det norske fællesskab er ved at få sprækker. Som skammer sig over, at selv på denne lille gyldne plet på jorden, er der mennesker, der kæmper for at få pengene til at slå til.

- Men over en bred kam får det ikke voldsomt meget politisk bevågenhed - simpelthen fordi den norske middelklasse er så stor og har det så godt.

Norge vippede i år Danmark af pinden som verdens lykkeligste land. Nordmændene har ifølge rangeringen verdens bedste balance mellem velstand, social kapital, lighed og tiltro til myndighederne. (Foto: STOYAN NENOV © Scanpix)

Et helt unikt samfund

Den norske regering har da også lov til at bruge fire procent af afkastet fra den norske oliefond til at dække huller i statsbudgettet. Og i krisetider kan regeringen give sig selv lov til at bruge endnu mere.

- Nordmændene har verdens største buffer. De kan godt blive lidt forskrækkede, men det går aldrig helt galt. Da olieprisen faldt, og olieindustrien mistede titusindvis af arbejdspladser, ja, da gav det norske Storting sig selv om til at bruge lidt mere af afkastet, indtil vinden vendte, at siger Anna Gaarslev.

Fonden er verdens største statsejede investeringsfond og er finansieret af statens indtægter fra landets olieindustri.

Fonden, som også holdt Norges økonomi stabil, mens resten af Europa blev rystet af finanskrisen, har et primært formål: At sikre Norges fremtidige generationer økonomisk.

- Grundlæggende kan man sige, at hvis man er født her, så er man på vinderholdet. Hvis man fordeler de penge, der står i den norske oliefond og deler dem op på de 5,2 millioner mennesker, der bor i Norge, så er det på sin vis den personlige opsparing, som hver enkelt nordmand får i fødselsgave.

- De penge tilhører nordmændene - og ingen andre. Så på den måde er det her et helt unikt samfund, siger Anna Gaarslev.

Det kan godt være, at nordmændene ikke skal finde regntøjet frem lige med det første. Men det er måske en meget god idé at vide, hvor det er henne.

Facebook
Twitter