Verdens mest dødbringende dronekrigere er sendt i kamp i Østafrika

På en enkelt mission kan frontkrigerne i Østafrikas intense kamp mod græshoppeinvasion slå millioner af skadedyr ihjel. Moderne teknologi og samarbejde har bremset den altødelæggende hærgen.

En én kvadratmeter stor trækasse bliver trukket ud af en ombygget firhjulstrækker. Droneoperatører, forskere og lokale samburukrigere betragter intenst kassens indhold.

En drone med sprøjteudstyr. Den ligner en stærkt forvokset edderkop, og den er farlig. Den kan flyve med 16 kilo sprøjtegift, der kan tage livet af de græshopper, der i et års tid har hærget store dele af Østafrika.

I Samburu, en region i det centrale Kenya, har de små bæster ødelagt 20 procent af vegetationen, og det skaber enorme problemer for lokalbefolkningen.

- De spiser græsset og forlader jorden helt nøgen, så de er meget dårlige. Køer og geder mangler mad. De spiser alt undtagen sten, lyder det fra David Lentirangoi, der har alarmeret de lokale myndigheder.

På hans daglige færd gennem den ufremkommelige vildmark har han observeret nyudklækkede græshopper. De skal dø, før de kan flyve.

Droneholdet består af kenyanske forskere og et privat firma, der har specialiseret sig i projekter, hvor droner sprøjter afgrøder, og de har allerede været i aktion i både Etiopien og Kenya.

Med et smil på læben fortæller Kush Gadhia fra firmaet Astral Aviation, at de er soldater klar til krig og nok de mest dødbringende dronekrigere i verden lige nu.

Corona og græshopper

Stort set samtidig med at coronavirussen omfavnede verden, invaderede græshopper det østlige Afrika. Gunstige vejrforhold skabte de perfekte betingelser, så skadedyrene kunne formere sig i rekordfart.

(© (c) DR)

I Kenya har de ikke oplevet noget lignende i 70 år. Dengang tog det 13 år at få nedkæmpet græshopperne.

Nu foregår indsatsen samtidig med, at man forsøger at holde corona fra døren. Det på trods, så er de her i Samburu ved at have overtaget, for nu i hvert tilfælde.

- Det her er den næst sidste sværm vi kender til i vores område, fortæller Mark Lesingiran, lokalregeringens udsendte.

- Vi har bekæmpet mere end 300 sværme, og vi har formået at skabe et team, hvor alle arbejder sammen. Vi har avancerede apps på vores telefoner, som vi bruger til at registrere sværmene, vi har uddannet lokale spejdere til at sende beskeder videre og det internationale samfund har hjulpet. Vi sprøjter fra fly, helikoptere, biler og med håndsprøjter, og nu altså også med droner, hvor de andre ikke kan nå. Vi er ved at vinde.

Ny bølge af græshopper

Andre er knap så sikre.

I FNs landbrugsorganisation, FAO, advarer man om, at nye græshopper snart er flyveklare i Etiopien og Somalia og snart vil sætte kursen sydpå, hvor de meget vel kan invadere området igen.

Græshoppernes hærgen skaber store udfordringer for millioner af mennesker. En enkelt sværm kan æde det samme som 35.000 mennesker, og i denne del af verden er størstedelen dybt afhængige af den smule, jorden giver dem.

I februar var jeg på besøg i samme område, og dengang advarede FN om, at der kunne være 500 gange så mange græshopper om få måneder, hvis man ikke fik intensiveret indsatsen.

Det gjorde man heldigvis, og derfor er billedet om ikke af succes, så i hvert tilfælde et, der viser, at kobler man moderne teknologi med en stor lokal indsats, så kan man gøre en stor forskel.

På vingerne

Dronen er nu blevet slæbt op på en bakketop. I det uvejsomme terræn, har lokale mænd hugget en vej med deres macheter, og den flyvende dræber er nu klar til at blive sendt ud over skoven.

- Første gang vi bar dronen, vidste vi ikke, hvad det var. De sagde bare, at det var en maskine. Overraskende nok flyver den op i luften. Et fly og en sprøjtepumpe på samme tid, siger David Lentirangoi, inden han fjerner sig fra dronen, der skal til at gå i luften.

Han har erfaret, at sprøjtegiften ikke er rar at komme i nærheden af.

- Vi dræber formentlig 85 procent af alle græshopperne, fortæller Kush Gadhia fra Astral Aviation.

- Vores fordel er, at vi kan flyve rigtig tæt på skov og mark, og på steder, hvor du ikke kan sende fly ud. Det er der, hvor vi passer ind i krigen mod græshopperne. Hvis den her krig skal vindes, så skal der spilles på alle tangenter.

FAO, FNs landbrugsorganisation moniterer hele tiden græshoppernes bevægelser, så de kan advare de berørte lande. Kortet her viser den seneste udvikling.

I et par timer arbejder dronen summende over vores hoveder. Lokale sender små røgsignaler op, hvor græshopperne er, så droneoperatøren kan ramme helt rigtigt.

Mens vi er her, kender man kun til en anden sværm i dette område, og den rammer holdet dagen efter.

Mens vi står og betragter de små skadedyr langsomt miste livet, efter at blive forgiftet, rammer droneoperatøren Geoffrey Nyaga hele opgaven meget fint ind:

- Det er virkelig smukt at se, hvordan man kan komme så langt, når man kombinerer lokale kræfter, der kan sende røgsignaler med for eksempel droneteknologi og koordinater på en mobilapp. Ingen ville kunne gøre det alene.

Se mere om dronekrigerne i TV Avisen i aften.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter