Verdens største årlige migration står i år i skyggen af covid

Myndighederne i Kina frygter, at nytårsrejsende, der i de her dage fejrer kinesisk nytår, vil bringe smitten fra byerne ud på landet.

(Foto: © TYRONE SIU, Ritzau Scanpix)

Hongmei købte sin gule frakke for tre år siden. Det gjorde hun, da hun var på vej fra Beijing hjem til familien på landet i forbindelse med det kinesiske nytår.

- Det var lige før virusset spredte sig i Wuhan, siger hun.

Familien hjemme i landsbyen, et stenkast fra Wuhan, var spærret inde i næsten fire måneder, fortæller hun.

I Beijing, hvor Hongmei bor med hendes mand, var de mindre strikse, og selvom restauranter og kontorer var lukkede, var det muligt at gå ud.

Hongmei og familien er samlet igen efter tre år.

Der var dog ingen mulighed for Hongmei og hendes mand for at komme tilbage til Hubei-provinsen, hvor familiens landsby ligger. Alle ind og udveje til Wuhan og de omkringliggende landsbyer var spærrede.

Men for første gang i tre år har Hongmei og hendes mand nu mulighed for at rejse hjem og se deres børn og resten af familien. De er en del af, hvad der bliver kaldt verdens største tilbagevendende migration, når folk rejser til og fra deres hjem i løbet af den ugelange ferie, som er det kinesiske nytår.

400 millioner var på farten i året før pandemien, ifølge kinesiske statsmedier.

Covid lempelserne

Nu er det blevet muligt for kineserne at rejse igen, efter at regeringen har “optimeret sin covid-politik”, som de selv beskriver det.

Den optimerede politik er i realiteten en total fjernelse af de rejse-restriktioner, der tidligere gjorde det svært at krydse en bygrænse.

Folk i Kina, der lever under den nye “optimerede” covid-politik, kalder den for “total covid-politikken”, sammenlignet med den tidligere regeringsbetitlede “nul-covid” strategi, der havde som mål at holde covid-tilfælde i Kina til på nul.

I denne uge skrev en kinesisk statsepidemiologi på det sociale medie Weibo, at over 80 procent af befolkningen allerede nu er blevet smittet.

Kina er ovre toppen af nye infektioner, sagde Den Nationale Sundhedskommission torsdag.

  • I december måned var flere parker og templer tomme på grund af, at folk var syge med corona. Nu, under fejringen af det kinesiske nytår, er er masser af mennesker i parkerne. (Foto: © MARK R. CRISTINO, Ritzau Scanpix)
  • Det er der også i de lokale templer, hvor folk beder og giver ofringer. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Og der er også mange besøgende på Den Kinesiske Mur. (Foto: © Ichiro Ohara, Associated Press)
1 / 3

Men dødstallet er ikke fulgt med smittetallet. Den 12. januar annoncerede regeringen, at næsten 60.000 kinesere var døde af covid i løbet af den første måned efter genåbningen, langt under estimater fra uafhængige eksperter.

Kinesiske myndigheder holder fast i “død med covid” i stedet for “død af covid” i sine egne opgørelse over døde. En anonym doktor fra en by i det centrale Kina fortæller, at de er blevet frabedt at skrive covid som dødsårsag på dødscertifikater.

Modstridende fortællinger

DR har besøgt hospitaler rundt om i Kina for at få et overblik over, hvordan virusset har påvirket forskellige områder.

Hvor de store byer i starten af udbruddet kæmpede med hospitalskapacitet, har problemet flyttet sig ud vestpå siden starten af januar, men der er ikke noget ensartet billede af, hvordan virusset har påvirket landet, og regeringens egne udmeldinger har været for urealistiske til at passe til virkeligheden.

Verdenssundhedsorganisationen WHO, med generelsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus i spidsen, har tidligere kritiseret de kinesiske myndigheder for deres udveksling af data. (Foto: © Denis Balibouse, Ritzau Scanpix)

Data fra det britiske analysefirma Airfinity estimerede, at 9.000 mennesker gik bort dagligt med covid i slutningen af december. I en opdateret analyse fra denne uge, forventer de, at toppen af første covid-bølge kommer den 26. januar med 36.000 døde og 4.8 millioner nye smittede dagligt.

- Nogle provinser, såsom Hubei og Hunan, kan komme til at opleve en efterspørgsel på hospitalssenge, der er seks gange højere end kapaciteten, skrev Airfinity i forbindelse med udgivelsen af den nye rapport.

Hjem, på trods

Toget fra Beijing til Hubei-provinsen er pakket med rejsende, alle maskeklædte, langt størstedelen har været smittede med covid.

- Vi har været smittede i Beijing, og de har allerede været smittede hjemme i landsbyen. Og vi er alle sammen stadig i live, siger Hongmei.

De sidste tre års nul-covid, og især de mange og hårde nedlukninger i 2022, har sat sit præg på den kinesiske befolkning.

Der er kø til togstationerne i Beijing. Nu har kineserne endelig en mulighed for at besøge familier efter årene med hård nedlukning. (Foto: © Nóel Celis, Ritzau Scanpix)

Især blandt de mindre erhvervsdrivende, de såkaldte mikro-virksomheder: mindre butikker, nudelrestauranter, grøntsagshandlere, reparationsfolk, der ofte er for små til at ansætte eller betale skat, er blevet ramt.

- Vi var covid-lukket af fem omgange, mere end 50 dage alt i alt, siger Xianyun, Hongmeis mand, der driver en grøntsagsbutik sammen med sin kone.

Alligevel har parret et tykt bundt røde 100 rmb sedler med hjem, der skal deles ud i røde konvolutter til de yngre familiemedlemmer, som traditionen byder sig.

Samtidig oplyser WHO, at de kinesiske myndigheder er kommet efter vaccinationen af de ældre.

- Kina gør kæmpe fremskridt i at få vaccineret ældre mennesker med boostere og deres første skud, sagde WHO i fredags.

Kø i Beijing lufthavnens internationale afdeling. Folk rejser ikke kun rundt internt i Kina under fejring af det kinesiske nytår, men også udenlands. (Foto: © Ichiro Ohara, Associated Press)