Vestager er klar til at bruge nødregler: Virksomhederne skal kunne betale deres regninger

Coronakrisen sætter Europas virksomheder og sundhedsvæsner under pres.

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil undgå, at coronakrisen bider sig fast og bliver en længerevarende krise. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

Coronakrisen er kommet som et stort chok og har store konsekvenser for de europæiske økonomier. Og samtidig sætter krisen de nationale sundhedsvæsner under et enormt pres.

Derfor er der brug for, at EU's medlemsstater står sammen, mener Europa-Kommissionen. Både for at hjælpe de virksomheder og brancher, der bliver hårdt ramt af krisen, og for at sikre, at sundhedsvæsenerne arbejder sammen om at løse krisen og ikke modarbejder hinanden.

- Alle skal være klar over, at vi skal hjælpe hinanden. Det, der virker i et medlemsland, kan inspirere et andet medlemsland. Og vi skal sikre, at vi kan få økonomien tilbage på sporet igen, når den sundhedsmæssige krise er overstået, siger den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som også er ledende næstformand i Europa-Kommissionen.

Man kan allerede nu se, hvordan for eksempel hoteller, restauranter og hele transportsektoren rammes hårdt af coronakrisen. Og hvis Danmark, Tyskland, Italien eller andre EU-lande vil hjælpe hårdt ramte virksomheder, koncertarrangører eller fodboldklubber, så må EU-regler ikke stå i vejen for den støtte.

Derfor annoncerede Margrethe Vestager og den øvrige EU-kommission fredag en række tiltag, som skal hjælpe med at begrænse de negative effekter af krisen.

Penge på bundlinjen

EU har eksempelvis regler, som forbyder statsstøtte. Og for at undgå, at reglerne står i vejen for, at EU's medlemslande kan hjælpe økonomisk ramte virksomheder, så meddelte Margrethe Vestager i dag, at hun nu tager nogle særlige regler i brug.

De skal sikre, at lande, som vil hjælpe deres erhvervsliv, kan gøre det uden at komme i karambolage med EU-lovgivningen.

Først og fremmest handler det om at sikre, at alle virksomheder – ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som lige nu lider under aflyste arrangementer og ordrer, der er blevet annulleret – har penge nok på bundlinjen til at klare sig igennem de kommende uger.

- Det første, vi skal gøre, er at sikre, at virksomhederne kan betale de regninger, der skal betales, siger Margrethe Vestager.

Italien er blevet ramt ekstra hårdt af coronavirusset. (Foto: Andreas Solaro © Scanpix)

Hotline til virksomheder

Når en virksomhed mister indtjening, men samtidig skal fortsætte med at betale regninger som eksempelvis husleje, kan virksomheden havne i økonomiske vanskeligheder.

En måde, et land kan hjælpe virksomheder på, er ved at give dem ret til at udskyde indbetalinger til staten af eksempelvis skat og moms. Men en sådan beslutning kan kræve en EU-godkendelse, for det kan være imod EU's konkurrenceregler.

Og for at undgå, at EU-regler kommer til at stå i vejen, når EU-landene vil hjælpe deres virksomheder, har konkurrencekommissæren nu oprettet en særlig hotline for medlemslandene, som er åben hver eneste dag – også i weekenden.

- Hvis en regering vil sætte en ordning op, der skal sikre likviditet til virksomhederne, kan vi godkende den løbet af mindre end 24 timer, siger Margrethe Vestager.

Det så man eksempelvis i går, hvor Kommissionen godkendte en dansk hjælpeordning på 90 millioner kroner, som skal støtte eksempelvis koncertarrangører eller teaterproducenter, der har måttet aflyse arrangementer som følge af krisen.

- Men det er regeringerne, der skal tage initiativet, for det er eksempelvis danske skatteyderes penge, der bliver brugt på det her, understreger konkurrencekommissæren.

En varm kartoffel

På mandag mødes EU-landenes økonomi- og finansministre i Bruxelles for at diskutere de økonomiske effekter af coronakrisen.

En varm kartoffel på det møde vil være spørgsmålet om, hvorvidt EU-landene i de kommende år skal bruge flere penge på eksempelvis investeringer for på den måde at sætte ekstra fart på økonomien og dermed afbøde risikoen for en økonomisk recession.

Emnet er kontroversielt, fordi lande som Frankrig og Italien allerede nu har stor offentlig gæld og derfor i princippet ikke burde blive ved med at låne penge, som bruges på offentlige udgifter.

Men også på dette område er Europa-Kommissionen nu parat til at bruge særlige regler, som kan gøre det lettere for lande, der ønsker at bruge flere offentlige penge på at hjælpe økonomien.

Skal vi til at lempe på finanspolitikken for at undgå, at det bliver en recession?

- Vi har sagt i dag, at vi vil bruge al den fleksibilitet, der er inden for Stabilitets- og Vækstpagten (den skal blandt andet sikre, at medlemslandene ikke har et for stort budgetunderskud eller offentlig gæld, red.). Det vil blive nødvendigt at bruge midler på en ekstraordinær måde. Statsstøtte koster penge, og de penge skal komme fra det statslige budget. Derfor er der selvfølgelig brug for, at vi er så fleksible, som man kan forestille sig, siger Margrethe Vestager.

Sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen (i midten) og ledende næstformand Valdis Dombrovski præsenterede Margrethe Vestager i dag de nye initiativer fra Europa-Kommissionens side. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

'Det var vitterligt ikke kønt'

Der er i de seneste dage blevet trukket flere tråde tilbage til finanskrisen, der lagde både den europæiske og verdensøkonomien ned for godt ti år siden. Men ifølge Margrethe Vestager bliver denne krise grebet meget anderledes an fra EU's side.

- Her er der meget større europæisk enighed. I begyndelsen af den finansielle krise var der nærmest total kaos. Det tog meget, meget lang tid, før vi fik lavet den fond, der var med til at stabilisere tingene. Det var vitterligt ikke kønt, det der skete i begyndelsen af den finansielle krise. Der må vi sige, at der et meget stærkere europæisk svar i denne sammenhæng, siger hun.

Europa-Kommissionen vil blandt andet lave en fond på godt 276 milliarder kroner, som skal bruges på erhvervslivet rundt om i Europa.

Ud over økonomisk støtte har der ifølge Margrethe Vestager også været et stort ønske om at løse krisen i fællesskab. Eksempelvis holder de europæiske sundhedsministre hver morgen telefonkonference, hvor de udveksler erfaringer og viden. Derudover er der blevet nedsat en fælles ekspertgruppe, som giver landene råd og vejledning.

- For at kunne beskytte sine egne borgere, må man arbejde sammen for at finde fælles løsninger, siger hun.

Det hjælper ikke med trusler

Frankrig og Tyskland har dog forsøgt at begrænse salget af medicinsk udstyr. Og et land som Tjekkiet har indført indrejseforbud for borgere fra blandt andet Danmark. Noget, der strider med de grundlæggende regler i Schengen-samarbejdet.

Men konkurrencekommissæren er imod, at landene begynder at lukke deres grænser.

- Det kan give virkelig god mening, at man foretager sundhedstjek, og at man gerne vil have en fornemmelse af, om syge mennesker rejser. Men det står ikke i proportion med risikoen at lukke grænserne. Og for nogle mennesker kan det være nødvendigt at rejse, siger hun.

Hun er samtidig glad for, at både Frankrig og Tyskland nu har ændret kurs, når det kommer til eksport af medicinsk udstyr. Det er sket, efter at Kommissionen har taget fat i dem.

- Når man er i en så kritisk situation, snakker man med hinanden om, hvilke løsninger der er. Man truer ikke med at trække hinanden i retten, siger Margrethe Vestager.

EU-landene er nu – med Europa-Kommissionen i spidsen – gået i gang med at lave en fælles evaluering af behovene for medicin og medicins udstyr. Og samtidig er EU som en samlet flok gået i gang med at lave offentlige indkøb af medicinsk udstyr, som skal bruges til håndteringen af coronakrisen.

Formålet med den fælles koordination er at sikre, at der er tilstrækkeligt med udstyr og medicin overalt i Europa, hvor der er behov for det.

Interviewet med Margrethe Vestager blev lavet, før statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at de danske grænser lukker i morgen klokken 12.00.

FacebookTwitter