Vestager får magt over alt fra rumfart til røverkøb

EU-kommissæren skal bringe Europa sikkert videre i en digital tidsalder, som er midt i en rivende udvikling.

Vestager har en gigantisk opgave foran sig med sit nye næstformandskab for digital omstilling. (Foto: HAYOUNG JEON © Scanpix)

Skal forskere have adgang til oplysningerne i vores elektroniske journaler, når de skal udvikle nye behandlingsmetoder for sygdomme?

Og hvor meget skal vi egentlig tillade, at virksomheder ved om os, når først vi har besøgt deres hjemmeside med vores mobil?

Verden er for længst blevet digital, og hvis man ser på de seneste årtiers udvikling fra halvfemsernes Nokia-mobiltelefoner til dagens smartphones, kan alle se, at det område, hvor verden i dag er mest dynamisk, er på den digitale udvikling.

Mens teknologien udvikler sig med raketfart, har både lovgivere og myndigheder utroligt svært ved at følge med i den teknologiske udvikling.

Digitale virksomheder som Google, Facebook og Microsoft er vokset sig så store og magtfulde, at lande i dag står nærmest magtløse over for dem. Både når de forsøger at regulere, hvad giganterne eksempelvis må gøre med de data, de har indsamlet om os. Men også når det gælder forsøg på at få virksomhederne til at betale skat der, hvor de tjener deres penge.

Gigantisk opgave i vente

Verden af i dag er digital.

Men overalt i verden kæmper lovgivere og myndigheder med de samme udfordringer: Hvordan skal de regulere den nye digitale verden?

I EU er der fra den 1. november én person, som skal stå i spidsen for det arbejde. Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.

Hvis alt går efter planen, får Margrethe Vestager den 1. november både en ny titel som næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for at lede arbejdet med at bringe EU-landene ind i den digitale æra – samtidig med, at Vestager fortsætter sit nuværende job som EU´s konkurrencekommissær.

Den kommende kommissionsformand, tyske Ursula von der Leyen, præsenterede sin nye kommission på et pressemøde i Bruxelles i dag. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Den digitale arbejdsopgave, som venter den danske EU-kommissær, er gigantisk.

I et brev til Margrethe Vestager beskriver den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, hvilke digitale opgaver det er, hun ønsker, at danskeren skal lede i de kommende fem år:

Der skal udarbejdes en ny langsigtet fremtidsstrategi for europæisk industri. Altså en strategi for, hvad europæiske industrivirksomheder skal vi leve af i fremtiden.

Her vil der blandt andet være fokus på investeringer i forskning og innovation. Hvordan kan den europæiske industri udvikles, sådan at der også er industriarbejdspladser i Europa fremover?

Som et led i det arbejde besluttede EU-landene tidligere i år, at der blandt andet skal etableres en fond med knap 70 milliarder kroner, som skal bruges til digital udvikling.

Margrethe Vestager skal også lede indsatsen med at få etableret et bedre samarbejde mellem civile virksomheder, forsvarsindustrien og rumindustrien. Det gælder alt fra droner til satellitter og kommunikation, hvor Europa på nogle områder halter efter, og hvor europæisk industri skal udvikles.

Plan inden 100 dage

Margrethe Vestager skal også lede arbejdet med at få lavet en ny strategi, som skal sikre, at der kommer ordentlige vilkår for små og mellemstore virksomheder i Europa.

Det skal ifølge Ursula von der Leyen være lettere at starte en virksomhed, og der skal ryddes ud i bureaukrati og hindringer, som gør det svært for netop de mindre virksomheder.

Så skal Margrethe Vestager – inden for de første 100 dage – lede arbejdet med at få lavet en fælles europæisk tilgang til håndteringen af kunstig intelligens.

Her er spørgsmålet, hvordan kunstig intelligens kan udnyttes, uden at EU-landene går på kompromis med europæiske værdier. og uden at det får menneskelige og etiske komplikationer.

Vestager skal lede arbejdet omkring, hvordan kunstig intelligens kan og skal udnyttes i EU - som for eksempel ansigtsgenkendelse som ses på billedet her. (Foto: David Mcnew © Scanpix)

Inden for det område skal man også se på, hvordan det er muligt at dele og udnytte store mængder data, som ikke er personrelaterede.

Derudover skal den danske kommissær lede arbejdet med at lave en ny Digital Services Act. I dag har man nogle såkaldte e-commerce-regler, der eksempelvis regulerer al handel på nettet. De regler er utidssvarende, og derfor skal der skal laves ny EU-regulering af den økonomiske aktivitet, som foregår online.

Altså alt fra nethandel til mobilepay, og det er et ret omfattende og omsiggribende regelværk.

Endelig skal Vestager også lede arbejdet med at se, om der kan findes konsensus om at indføre en digital skat for på den måde at sikre et mere fair skattesystem.

Ikke alene om jobbet

Arbejdsopgaverne på det digitale område er enorme. Men heldigvis for den danske EU-kommissær er det ikke opgaver, hun skal løse alene – oveni hendes nuværende arbejde som konkurrencekommissær.

En række andre EU-kommissærer skal lave en stor del af rugbrødsarbejdet med at få gjort EU-landene parate til den fremtidige digitale æra.

EU-kommissærer med ansvar for områder som forskning og innovation, det indre marked, retskommissæren samt flere andre skal spille hver sin rolle i arbejdet.

Franske Sylvie Goulard bliver en af de kommissærer, Vestager skal arbejde tæt sammen med. (Foto: Patrick Kovarik © Scanpix)

Og det bliver de enkelte fagkommissærer, som skal stå for det praktiske arbejde med at udarbejde konkrete lovforslag.

Margrethe Vestagers rolle bliver at stå i spidsen for processen, lede arbejdet med de forskellige kommissærer og sørge for, at der er en samlet strategi for, hvor EU-lovgivningen på det digitale område er på vej hen - og sørge for at kommissærerne arbejder sammen, og at de leverer.

I Henning Christophersens fodspor

Det europæiske samarbejde har i sine godt 60 år lange levetid haft forskellige, store udfordringer, der har præget de forskellige årtier.

Fra starten af samarbejdet handlede det om at sikre fred i Europa samt blandt andet at sikre fødevaresikkerheden. Der skulle være mad nok til alle.

Da Danmark i firserne første gang fik en person på posten som næstformand i Europa-Kommissionen i form af Venstres Henning Christophersen, stod det europæiske samarbejde over for andre udfordringer.

Der var store begrænsninger på den frie konkurrence i Europa. Alle lande havde tusindvis af tekniske handelshindringer, og som et led i konkurrencen lavede landene i Europa devalueringer af deres valutaer for at opnå konkurrencefordele.

Situationen førte til det, man kaldte eurosclerose: dårlig økonomisk vækst og høj arbejdsløshed.

Løsningen blev etableringen af det indre marked med fri konkurrence mellem landene. Og det indre marked blev efterfølgende fulgt op med etableringen af den fælles mønt, euroen.

Central i det arbejde var Henning Christophersen.

Andre udfordringer i dag

I dag er både det indre marked og den fælles mønt blevet en selvfølge. Og fremtidsudfordringerne for EU-samarbejdet er nogle helt andre.

Den nye EU-kommission har defineret to udfordringer, som står over alle andre.

Den ene udfordring er klimaet og den grønne omstilling. Ansvaret for at løse det har den kommende kommissionsformand overdraget til den hollandske næstformand i Kommissionen, Frans Timmermans.

Frans Timmermans har en stor opgave foran sig, når han skal stå i spiden for Europas grønne omstilling. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Den anden store udfordring er at få EU-landene sikkert ind i den digitale æra på en sådan måde, at europæiske virksomheder kan konkurrere med både kinesiske og amerikanske, når det gælder digital udvikling.

Og sådan, at vi som borgere både kan føle os trygge ved den måde, vores data behandles på, og samtidig nyde godt af alle de fordele, som den digitale verden giver os.

Ansvaret for det ligger hos Margrethe Vestager.

Dermed får hun ansvaret for alt det digitale – fra udviklingen af den europæiske rumfart til at sikre, at der er regler som skal garantere, at når vi opdager et røverkøb på nettet, så er det faktisk et røverkøb og ikke et røveri.

Og alt det skal Vestager fremover ordne – oveni at passe det arbejde, hun har haft de seneste fem år.

Facebook
Twitter