Vestager, Merkel eller Barnier? Sådan kan EU's toppost-kabale gå op

EU’s stats- og regeringschefer skal blandt andet forsøge at finde en ny kommissionsformand i aften. Og det kan blive danske Margrethe Vestager.

Kampen om EU's fem topposter er i fuld gang. (Foto: Mads Rafte Hein (grafik))

Det burde egentlig ikke være så svært at lægge en kabale med blot fem kort. Men når det kommer til fordelingen af EU’s topposter, er det langt fra enkelt.

Fem af unionens vigtigste poster skal genbesættes i år, og lige nu bliver der forhandlet på kryds og tværs af både landegrænser og partifamilier for at få kabalen til at gå op.

Der er nemlig mange hensyn, der skal tages stilling til. Og der er mange interesser på spil.

Torsdag skal EU’s 28 stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles. Her er målet, at de skal få sat navn og ansigt på flere af de mest magtfulde poster i EU-systemet, heriblandt formanden for Europa-Kommissionen.

Men hvorfor er EU’s magtkabale så kompleks? Få overblikket her:

Hvilke poster er i spil?

I dag hedder kommissionsformanden Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk, udenrigschefen Federica Mogherini, parlamentsformanden Antonio Tajani og centralbankschefen Mario Draghi. De træder alle tilbage i løbet af i år.

Der er fem EU- topposter, som skal have nye ansigter på i år.

Det drejer sig om:

Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein)
Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: Mads Rafte Hein)

Det første kort, der gerne skal lægges, er formanden for Europa-Kommission. Det er en af de mest indflydelsesrige og prestigefyldte poster i EU-systemet, og derfor er der kamp om den.

Det er samtidig en post, som både stats- og regeringscheferne samt europaparlamentarikerne skal blive enige om, så derfor er den politiske armlægning endnu mere intens her.

Målet er, at de kan blive enige om en ny kommissionsformand på topmødet. Ellers kan det komme til at forsinke resten af processen. Hele kabalen hænger nemlig sammen, og man kan ikke lægge et kort uden samtidig at tage hensyn til de fire andre.

Derudover er planen, at der også skal findes en ny formand for Det Europæiske Råd samt en ny europæisk udenrigschef i aften.

Hvordan bliver den næste kommissionsformand udvalgt?

Rollefordelingen er egentlig ret enkel:

Det er EU’s 28 stats- og regeringschefer, der indstiller en kandidat til kommissionsformandsposten. Herefter skal europaparlamentarikerne så godkende – eller forkaste, hvis det kommer så vidt – den nye formand.

Stats- og regeringscheferne har dog ikke helt frie tøjler, når de sidder ved forhandlingsbordet. Ifølge Lissabon-traktaten skal udvælgelsen nemlig ske ”under hensyntagen” til resultatet af det seneste europaparlamentsvalg, der fandt sted i slutningen af maj.

Det er en noget elastisk formulering, og der er langt fra enighed om, hvordan den skal fortolkes.

Alle stats- og regeringschefer mener, at det er deres ret at byde ind med kandidater. De vil ikke være bundet af andre aftaler eller processer, når de forhandler i de sene og afgørende nattetimer. Der er dog uenighed om, hvor meget de skal tage hensyn til EP-valgresultatet, og hvor meget det partipolitiske tilhørsforhold skal betyde, når posten skal fordeles.

Sådan ser det ud, når stats- og regeringscheferne mødes i EU til topmøde. Det er her, de skal finde opbakning til en kandidat. (Foto: pool © Scanpix)

Det er der mange af de europæiske partifamilier og europaparlamentarikere, som har en anden holdning til.

De mener, at kommissionsformandsposten er et spørgsmål om partipolitisk tilhørsforhold, og at valgresultatet har stor betydning for valget. Og de vil gerne have styr på, hvem der kommer i spil til posten. Derfor mener de, at de skal have lov til at stille med hver sin kandidat, som stats- og regeringscheferne kan vælge ud fra. Ellers vil de ikke godkende den nye kommissionsformand, når han eller hun skal til afstemning i Europa-Parlamentet.

Derfor har de valgt at indføre den såkaldte spitzenkandidat-proces, og i den seneste tid har en håndfuld europæiske kandidater, heriblandt den konservative Manfred Weber, den socialdemokratiske Frans Timmermans og den liberale Margrethe Vestager (R) kæmpet om posten.

Her fortæller Margrethe Vestager (R), hvorfor hun går efter posten.

Det er dog en omstridt proces, og mange stats- og regeringschefer føler, at de europæiske partier har hijacket udvælgelsesproceduren.

- Det er at vende traktaten på hovedet, hvis parlamentet både skal nominere og godkende kandidaterne, lød det i sidste måned fra fungerende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), under EU-topmødet.

Og ved topmødet sagde Donald Tusk, der er formand for Det Europæiske Råd, at der ”ikke er nogen automatik, når det kommer til udvælgelsen” af den næste kommissionsformand.

- Men der er heller ikke nogen, der kan ekskluderes. Man bliver ikke diskvalificeret af at have været en spidskandidat. Det kan tværtimod øge deres chancer.

Hvad skal der tages højde for?

Danske Margrethe Vestager (R), franske Michel Barnier, tyske Angela Merkel, tyske Manfred Weber og hollandske Frans Timmermans er fem af de navne, der oftest bliver nævnt i snakken om den næste kommissionsformand.

Der er mange aspekter, der skal tages højde for, når magten skal fordeles i EU. Både formelle og uformelle, forudsete og uforudsete.

Ifølge Donald Tusk, der står i spidsen for at finde opbakning til en ny kommissionsformand, er det vigtigt, at ”unionens mangfoldighed” bliver afspejlet i valget af nye formænd.

- Det handler både om geografi, landestørrelse, køn og politisk tilhørsforhold, lød det i sidste måned fra formanden for Det Europæiske Råd.

Donald Tusk tilføjede, at han gerne så, at der kommer ”mindst to kvinder” på de fem poster. Den pointe har den franske præsident, Emmanuel Macron, gentaget flere gange.

EU har nemlig en kønsudfordring. I dag er blot én af de fem poster, EU’s udenrigschef, beklædt af en kvinde. Og ser man alene på de 12 kommissionsformænd, der har været siden den første kommission i 1958, har de alle været netop mænd.

12 mænd har indtil videre stået i spidsen for Europa-Kommissionen. (Foto: Mads Rafte Hein (grafik))
12 mænd har indtil videre stået i spidsen for Europa-Kommissionen. (Foto: Mads Rafte Hein (grafik))

Danmarks fungerende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), har også peget på, at det er vigtigt med kønsbalance på topposterne.

- Men der er også andre balancer, der er vigtige, heriblandt geografi og politisk tilhørsforhold, tilføjede han efter topmødet i sidste måned.

Der har eksempelvis aldrig været en kommissionsformand fra et nordisk land. Og efter det seneste valg til Europa-Parlamentet, hvor Lars Løkke Rasmussens liberale partifamilie gik frem, mens de kristenkonservative og socialdemokraterne gik tilbage og mistede deres historiske flertal, har magtbalancen ændret sig i EU.

De liberale mener ikke, at de kristenkonservative, som i dag sidder på formandsposterne i både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd, har førsteret på topposterne, blot fordi de er den største partifamilie i Europa-Parlamentet. De har derfor sat næsen op efter en af de absolutte topposter, nu hvor de har fået mere tyngde i Europa-Parlamentet, vil de i den grad gerne have fingre i kommissionsformandsposten.

Derudover er der spørgsmålet om politisk pondus. Skal det være en stærk kommissionsformand med regeringserfaring, der kan sætte sig igennem over for stats- og regeringscheferne, eller skal det være en svagere en, som lettere kan manøvreres rundt med?

De seneste tre kommissionsformænd, herunder den nuværende, Jean-Claude Juncker, har alle været premierministre. Og den franske præsident, Emmanuel Macron, har slået på trommen for ”en stærk leder” på posten.

- Vi taler altså om Europa-Kommissionen, der er den største udøvende magt i EU. Så man skal vide, hvad det vil sige at lede det – og have kompetencen til at gøre det, har han udtalt.

Hvem er i spil?

Det er uvist, hvem der reelt er i spil, og der er tidligere blevet trukket overraskende kaniner op af hatten i de sene timer ved forhandlingsbordet. Men fem navne går igen, når snakken falder på den nye kommissionsformand:

Manfred Weber, Frans Timmermans, Margrethe Vestager, Michel Barnier og Angela Merkel.

De tre første kommer fra den omstridte spitzenkandidat-proces, og de har alle tre sagt åbent, at de går efter posten.

Manfred Weber har kun siddet i Europa-Parlamentet, og han er blevet kritiseret for ikke at have nok politisk tyngde til at kunne blive den næste kommissionsformand.

Frans Timmermans er i dag første næstformand i Europa-Kommissionen, men han har gjort sig upopulær i især Østeuropa, efter at han har indledt sager mod Polen, Ungarn og Rumænien for ikke at leve op til EU’s grundlæggende demokratiske spilleregler.

Så er der Margrethe Vestager, der er Danmarks konkurrencekommissær i Europa-Kommissionen. Hun har i de seneste fem år gjort sig populær i EU, og hun er en af de mest synlige kommissærer

Både den fungerende og den formentlig kommende statsminister, Mette Frederiksen (S), har sagt, at de bakker op om Margrethe Vestager, hvis hun kan blive kommissionsformand.

Her kan du høre, hvorfor den fungerende statsminister mener, at Vestager er det bedste bud på en kommissær.

Franske Michel Barnier har i de seneste år været EU’s chefforhandler på brexit-området, og det har han fået stor ros for. Da DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg, spurgte ind til Michel Barniers toppost-drømme tidligere på året, var han dog ikke meget for at kommentere rygterne.

- Jeg fokuserer på brexit, brexit, brexit og intet andet, sagde han.

Se hele videoen øverst i artiklen.

Dertil er der Tysklands kristenkonservative kansler, Angela Merkel, der også bliver nævnt. Senest i sidste uge, hvor den franske præsident sagde, at han ville bakke op om hende, hvis hun ville have posten.

Angela Merkel har dog flere gange selv afvist, at hun går efter den. Hun har derimod meddelt, at hun forlader politik, når hun træder tilbage som kansler i 2021.

Derudover er der alle boblerne, og her er bliver både Lars Løkke Rasmussen og hans forgænger, Helle Thorning-Schmidt (S) også nævnt som mulige bud på nye formænd.

Planen er som bekendt, at kommissionsformanden skal findes under EU-topmødet. Ellers bliver der spekuleret i, om det bliver nødvendigt med et ekstra topmøde.

Men formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, er fortsat forhåbningsfuld:

- Jeg håber, vi kan blive enige torsdag, tweetede han i går.

Facebook
Twitter