Vestager om større EU-budget: ’I kan selv regne ud, at jeg ikke er enig med Danmarks statsminister’

Den danske EU-kommissær er uenig i regeringens hårde budgetkurs i EU.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager (R), mener, at der er brug for flere penge til EU, hvis alle opgaverne skal løses. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Hvis EU skal kunne løse alle de opgaver, som Danmark og de andre medlemsstater har bedt om, så bliver landene også nødt til at spytte flere penge i fælleskassen.

Det er meldingen fra den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager (R), efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i skarpe vendinger har kritiseret Europa-Kommissionen for at ville bruge alt for mange penge i de kommende år.

- Jeg står 100 procent bag budgettet. Her kan I selv regne ud, at jeg ikke er enig med Danmarks statsminister, siger den radikale kommissær.

Kommissionen har i sit udspil lagt op til, at EU’s kommende budgetramme, der skal løbe fra 2021 til 2027, skal stige i forhold til den nuværende.

I dag ligger budgetrammen på 1,00 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Men står det til Europa-Kommissionen, skal den næste ramme være på 1,11 procent af landenes BNI. Det vil svare til omkring 9.530 milliarder kroner i løbende priser.

Den kurs er den danske statsminister sammen med sine kollegaer fra Sverige, Holland og Østrig dog stærkt imod.

- Det er svært at indtage rollen som budgetbisse. Men for Europa mener jeg, at det er både rigtigt og vigtigt. Vi skal kunne løse de opgaver, vi står overfor, inden for én procent af BNI, lød det i sidste måned fra Mette Frederiksen.

Regeringens ønske er ikke gratis

Men når Storbritannien efter planen forlader EU i det nye år, vil det efterlade et årligt hul i EU-budgettet på godt 75 milliarder kroner.

- Hvis vi skal dække de forskellige ting, vi gerne vil, og som Det Europæiske Råd (hvor stats- og regeringscheferne sidder, red.) har bedt os om, så er det ifølge vores skøn ikke muligt med et budget på 1,00 procent af BNI, når briterne har forladt EU, siger Margrethe Vestager.

Hun peger på, at der allerede er lagt op til besparelser på blandt andet landbrugsstøtten og strukturfondene, som den danske regering også har bedt om.

I stedet skal der bruges flere penge på blandt andet klimatiltag, øget grænsebevogtning og forskning. Men det kan stadigvæk ikke gøres inden for den nuværende budgetramme på én procent, mener Margrethe Vestager.

- Jeg så lige, at den danske regering gerne vil have en enhed, som følger op på, at sanktioner bliver overholdt. Det er nok ikke dyrt, men gratis er det i hvert fald ikke, konstaterer hun.

Danmark er blandt et fåtal af EU-medlemslandene, der ønsker en stram budgetkurs. (Foto: pool © Scanpix)

'Gak'-bemærkning vækker opsigt

Den danske statsminister kaldte det i et interview med Jyllands-Posten for ”fuldstændigt gak”, at Europa-Kommission lægger op til at bruge 35 milliarder kroner ekstra over syv år på øgede administrationsomkostninger.

Det er ikke kun noget, man har bemærket på Christiansborg, understreger Margrethe Vestager. Det er også blevet bemærket i Bruxelles.

- Man ser det som et udtryk for en meget hård position for de fire lande (Danmark, Holland, Sverige og Østrig, red.), der er i strammerkategorien, og som står meget hårdt på de 1,00 procent af BNI. Det gør de andre ikke, siger hun.

Politico.eu har lavet en oversigt over, hvor medlemsstaterne står i forhold til budgetsslagsmålet. Hvor lande som Belgien, Finland og Irland gerne ser en budgetramme på mellem 1,00 og 1,11 procent af BNI, ønsker lande som Estland, Grækenland og Portugal en ramme, der ligger over.

Og Europa-Parlamentet har forslået en budgetramme på 1,3 procent af BNI.

- Der er forskellige andre positioner, så det er ikke fire lande mod 23. Men det er de lande især, der står meget, meget hårdt på det succeskriterium, at budgettet lander på 1,00, siger Margrethe Vestager.

Det forventes, at forhandlinger bliver afsluttet i første halvdel af 2020.

Facebook
Twitter