Vestager skruer bissen på over for udenlandsk statsstøtte

Udenlandsk statsstøtte skrævvrider spillereglerne i EU, mener den danske kommissær.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, frygter, at udenlandsk statsstøtte kan forvride EU's indre marked. (Foto: pool © Scanpix)

Det kan godt være, at

EU
er en åben økonomi, der ikke er bange for at handle med resten af verden. Men det er ikke
fair
over for de europæiske virksomheder, hvis de på deres egen hjemmebane skal kæmpe med kinesiske, amerikanske eller andre udenlandske konkurrenter, der har millioner af hjemlige statsstøttekroner i ryggen.

Det er meldingen fra

Europa-Kommissionen
, som nu vil sætte ind mod udenlandsk
statsstøtte
inden for
EU
’s grænser.

- Det indre marked er nøglen til Europas

velstand
, men det fungerer kun, hvis vi har fælles spilleregler. Derfor vil
EU
-
kommissionen
beskytte disse spilleregler imod den skade, der kan opstå på grund af udenlandske
tilskud
, lød det tidligere på dagen fra
EU
’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

I dag findes der skrappe regler for, hvordan de enkelte

EU
-lande må støtte deres egne virksomheder, og de kan blive pålagt bøder, hvis de ikke overholder dem.

Men der findes ingen tilsvarende statsstøtteregler, når det kommer til virksomheder, der har hjemme uden for

EU
, og det er et problem, mener
kommissionen
.

Skævvride spilleregler

Derfor vil den nu have input til, hvordan man kan udforme nye love, som kan tage højde for netop det.

Kommissionen
foreslår blandt andet selv, at udenlandske firmaer, der investerer i en europæisk virksomhed eller byder ind på et
EU
-udbud, skal forpligtes til at oplyse, om de modtager
statsstøtte
– og i givet fald hvor meget.

Og hvis

statsstøtten
overstiger et vist niveau, skal
kommissionen
kunne gribe ind og eventuelt afvise handlen.

- Vi skal være åbne for handlen, og udenlandske investeringer er en vigtig kilde til

vækst
og beskæftigelse i Europa. Men når udenlandske regeringer støtter investeringer og aktiviteter på det indre marked, kan det også skævvride vores fælles spilleregler. Det hul skal lukkes, fastslog den danske
EU
-kommissær, der også er ledende næstformand i
kommissionen
.

Senest er kinesiske BOC Aviation, der ejes og kontrolleres af den statsejede Bank of China, blevet storejer i det norske flyselskab Norwegian. (Foto: JOHAN NILSSON © Scanpix)

Kina i søgelyset

Margrethe Vestager nævnte ingen specifikke lande, da hun fremlagde

kommissionens
nye plan. Men ifølge Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet og forsker i
EU
’s handelspolitik, er det først og fremmest Kina, som dagens
EU
-meldingen er målrettet mod.

- Den kinesiske regering har i de senere år brugt mange penge på at støtte deres egne virksomheder i Europa og resten af verden, forklarer han.

Statsejede kinesiske virksomheder har blandt andet opkøbt hele og halve havne rundt om i Europa, heriblandt havnen i Piræus i Grækenland. Derudover har de investeret i alt fra vindmølleparker og robotfabrikker til lufthavne og

bilproducenter
som Volvo, der i 2009 blev overtaget af kinesiske Geely.

Senest er kinesiske BOC Aviation, der ejes og kontrolleres af den statsejede Bank of China, blevet storejer i det norske flyselskab Norwegian.

- Det har været et problem for de europæiske virksomheder, og

EU
-
kommissionen
viser nu, at den er klar til at skrue bissen på, når det kommer til unfair konkurrence, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Presses til forhandlingsbordet

Han tilføjer, at det også er et signal til den britiske regering, som

EU
lige nu forsøger at lande en frihandelsaftale med.

Et af de helt store stridspunkter her er spørgsmålet om lige konkurrencevilkår mellem europæiske og britiske virksomheder.

EU
kræver, at der skal være ens spilleregler, ikke mindst når det kommer til
statsstøtte
, hvis briterne fortsat vil have fri og uhindret adgang til det indre marked. Men det har den britiske regering hidtil
afvist
.

- Det er et tegn på, at

EU
vil styrke forsvaret mod illoyal konkurrence, siger Jens Ladefoged Mortensen og understreger, at der i første omgang er tale om et politisk signal fra
kommissionens
side.

Problemet er ifølge

EU
-forskeren, at der i dag ikke findes ordentlige internationale regler, når det kommer til stats- og eksportstøtte.

- Det nuværende regelsæt er udvandet, og derfor skal det her også ses som et ønske om, at

EU
-
kommissionen
gerne vil have verdens lande til at mødes ved forhandlingsbordet, så man i fællesskab kan nå frem til en fælles aftale om netop
statsstøtte
, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Tidligere på ugen mødtes den britiske premierminister, Boris Johnson, med toppen af EU, herunder kommissionsformand Ursula von der Leyen, for at tale om det videre forhandlingsforløb. EU-kommissionens nye kurs kan også få en betydning i forhold til briterne. (Foto: ANDREW PARSONS/DOWNING STREET © Scanpix)

DI: Pas på slagsider

Hos Dansk Industri (DI) er man positiv stemt overfor, at

EU
-
kommissionen
nu
skærper
kursen over for de udenlandske investorer. Ikke mindst når det kommer til Kina, som ifølge underdirektør Peter Thagesen er ”elefanten i rummet” i Europa.

- Vi har en helt særlig udfordring i forhold til unfair konkurrence fra kineserne. De fører en statsstøttet markedsøkonomi, som er en udfordring for os, fordi investorerne konkurrerer på andre vilkår, end vi er vant til, siger Peter Thagesen og tilføjer:

- Hos DI har vi altid sagt, at frihandel er godt, og at alle investeringer er lige gode. Men vi har også bevæget os over i en retning af, at der skal gøres noget mod unfair konkurrence.

Selvom DI byder de nye

meldinger
velkommen, så understreger Peter Thygesen, at de nye regler skal skrues sammen på en måde, så de ikke spænder uhensigtsmæssig ben for den generelle frihandel.

- I de her tider, hvor

protektionismen
blomstrer, er vi meget opmærksomme på, at det ikke får slagsider. Så længe handlen er
fair
, er det fint, og vi skal sikre os, at de her nye værktøjer ikke bliver misbrugt til at bremse netop frihandlen. Det er en utrolig svær balance, siger han.

EU
-
kommissionen
har i dag igangsat en høringsproces om de nye værktøjer, som løber til den 23. september i år. Næste år vil
kommissionen
fremsætte et
lovforslag
, der skal tage hånd om problemet.

En talsperson for Kinas

delegation
til
EU
siger til Politico, at man fra kinesisk side håber, at de nye
tiltag
vil være "objektive og
fair
for alle". Den amerikanske
delegation
har ikke ønsket at udtale sig.

Facebook
Twitter