Vestager starter nyt job i dag - men hvad skal hun egentlig lave?

Den danske kommissær skal bringe Europa ind i den digitale tidsalder. ’En kæmpestor opgave,’ siger hun.

Margrethe Vestager vil lave en plan for, hvordan Europa kommer med på vognen, når det handler om kunstig intelligens. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Bøgerne og familiebillederne er pakket og flyttet et par etager højere op i Berlaymont-bygningen. Tættere på den nye kommissionsformand Ursula von der Leyens kontor.

Noterne om konkurrencepolitik er flyttet med, for Margrethe Vestager beholder sit job som konkurrencekommissær. Men det der kommer til at fylde mest de kommende 100 dage er en helt ny opgave.

Her skal Margrethe Vestager lave en plan for, hvordan Europa kommer med på vognen, når det handler om kunstig intelligens.

Meget mere end selvkørende biler

De fleste kender til kunstig intelligens i selvkørende biler, robotsæler eller talende højttalere, men kunstig intelligens er meget mere end det. Faktisk kommer det til at revolutionere vores arbejdsmarked, hvis vi forstår at benytte os af det, fortæller Margrethe Vestager.

- Vi skal skrue virkelig op for ambitionerne. Vi bruger det ikke nok. Vi kan få bedre sundhedsvæsen, vi kan komme hurtigere fra A til B, vi kan få mindre luftforurening. Mulighederne er næsten grænseløse, når det kommer til kunstig intelligens.

I øjeblikket investerer USA og Kina langt mere i kunstig intelligens end Europa, og de sidder også på alle de store tech-firmaer, der leverer det meste teknologi i dag.

- Det er ikke godt nok. Vi skal ikke gøre det på grund af konkurrence med Kina og USA. Vi skal gøre det for vores egen skyld. Når det er sagt, skal vi også passe på, at vi ikke bare bliver kunder i butikken, siger Vestager med henvisning til, at vi så bare får amerikanske eller kinesiske produkter i stedet for at præge tingene på vores egen måde i Europa.

Hør Vestager fortælle om den helt ny opgave:

Hvem sidder på data?

Kunstig intelligens er dybest set en algoritme, det vil sige en computers evne til at se mønstre i store mængder data. På en måde som en menneskehjerne slet ikke kan.

Derfor vil der i fremtiden blive større og større rift om vores upersonlige rådata, og hvem der skal have adgang til at bruge dem.

I Kina er det groft sagt staten, der råder over borgernes data, og her bliver kunstig intelligens i form af ansigtsgenkendelse ofte brugt til overvågning og kontrol med borgerne.

Virksomheder som Google sidder tungt på brugernes data langt hen ad vejen. Ifølge Vestager skal det i Europa være borgerne, der råder over deres egen data. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

I USA er det langt hen ad vejen virksomhederne, som Facebook, Amazon og Google, der sidder på brugernes data.

- I Europa skal det gerne være borgerne, der råder over deres egne data. Det vi først og fremmest skal holde øje med er: Er der overhovedet nogen, der kan gennemskue hvad der foregår? Hvor kan ansvaret placeres, hvis noget går galt, og hvordan sørger vi for at det her ikke diskriminerer? Siger Vestager.

Etiske principper

Som en del af forberedelserne til 100-dagesplanen, har EU-Kommissionen allerede været i gang med at lave syv etiske guidelines, som i øjeblikket bliver prøvet af i en række virksomheder.

Principper som blandt andet handler om at undgå diskriminering, og sikre databeskyttelse. Derudover ønsker Kommissionen at afsætte 1 milliard euro ud af det kommende 7-årsbudget til forskning og udvikling af kunstig intelligens.

Håbet er, at medlemslandene skæpper i kassen, så investeringen i Europa når op på 20 milliarder kroner.

Derudover er Kommissionen også i gang med at se på, om de kan tvinge de store tech-firmaer til at åbne for deres store datamængder, så andre kan gøre brug af dem.

Men langt det største arbejde, hvis EU skal med på vognen om kunstig intelligens, skal gøres af medlemslandene.

Det er dem, der skal uddanne og investere. Og det er dem, der i sidste ende beslutter, hvordan teknologien skal bruges i de enkelte lande.

Maskiner kan overtage det meste

Og der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kommer til at revolutionere samfundet.

Det er en voldsom ting, vi står og kigger ind i. Det er op mod 50 procent af alt det arbejde, mennesker udfører i dag, det kan maskiner nu overtage, fordi de er blevet bedre end mennesker på en lang række områder, siger Stephen Alstrup, professor i algoritme og bigdata på datalogisk institut.

Han har sammen med Innovationsfonden lavet en rapport, der tidligere på året pegede på, at hvis man investerer og sætter fart på brugen af kunstig intelligens, kan det give dansk økonomi en vækst på helt op mod 30 milliarder kroner frem mod 2030. Men det kræver et langt højere ambitionsniveau i Danmark og resten af Europa end i dag.

Han håber, Margrethe Vestager vil være med til at trykke på knappen i Europa, så investeringer og brugen af kunstig intelligens kommer i gang.

- Vi har alle de ingredienser, der skal til. Vi er digitaliserede, og vi har de bedst uddannede folk. Vi mangler bare nogen til at trykke på knappen, siger Stephen Alstrup.

Margrethe Vestager skal bringe Europa i den digitale tidsalder. Hun er rykket tættere på den nye kommissionsformand Ursula von der Leyens kontor i Berlaymont-bygningen. (Foto: Patrick Seeger © Scanpix)

Margrethe Vestager håber, hun i hvert fald kan få højnet tilliden til teknologien i Europa i løbet af de næste fem år som digital dronning. Ved at vise borgerne, at kunstig intelligens ikke kun handler om robotter og overvågningssamfund, men at teknologien også kan højne behandling på sygehuse og spare livsvigtig tid, når hurtige beslutninger skal tages.

- Jeg håber at mange i Europa om fem år vil sige, det her er bare super, vi investerer i det, vi uddanner i det, vi bruger det frem for alt, siger hun.

I jobbet som konkurrencekommissær kan Margrethe Vestager på egen hånd beslutte at tage sager op og udstede bøder. Men som digital næstformand i Kommissionen udstikker hun blot retningen, mens indholdet skal leveres af en række af de øvrige kommissærer, ikke mindst den franske kommissær Thierry Breton, som har fået ansvaret for det indre marked, det digitale område, forsvars- og rumteknologi.