Vesten står over for et svært dilemma, når der skal forhandles nødhjælp med Taliban

Man støtter Taliban uanset hvilken form for hjælp, man sender ind i Afghanistan, mener ekspert.

Den særlige britiske udsending for Afghanistan, Simon Gass, og Afghanistans fungerende udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi, mødtes tirsdag i Kabul. (Foto: SOCIAL MEDIA © Ritzau Scanpix)

En hvidhåret britisk diplomat i den ene stol. Afghanistans fungerende udenrigsminister i den anden, og imellem dem Talibans hvide flag.

I går modtog Taliban-styret i Afghanistan det første officielle besøg fra Vesten, siden den islamistiske bevægelse overtog magten i hovedstaden Kabul den 15. august, da den britiske topdiplomat Simon Gass mødtes med nogle af Talibans absolutte topfolk.

Mødet markerede begyndelsen på en svær diplomatisk manøvre for de vestlige lande, der for nyligt trak deres tropper ud af landet.

- Hvis man ikke støtter Afghanistan humanitært, så lægger man kimen til en borgerkrig, som vil skabe store flygtningestrømme mod Europa og øget risiko for at terrorbevægelser som Islamisk Stat (IS) kan etablere sig i landet, siger David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

Men når man støtter humanitært arbejde i Afghanistan, så kan man ikke undgå indirekte at støtte Taliban:

- Enhver krone, der går ind til Afghanistan, er en krone, Taliban kan bruge på noget andet. Man støtter Taliban uanset hvilken form for hjælp, man sender ind, siger han.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) siger i en skriftlig kommentar til DR, at "Danmark ikke vil svigte den afghanske befolkning i denne situation", og at "der er enighed mellem EU-landene og vestlige allierede om, at formel anerkendelse af Taliban ikke er aktuelt”.

Ekspert: Ikke nogle gode løsninger

Ifølge David Vestenskov står de vestlige lande overfor et stort dilemma i forhold til at hjælpe den civile afghanske befolkning uden samtidig at støtte Taliban-styret.

- Afghanistans statsbudget er brudt sammen, de har ikke penge til at udbetale løn i den offentlige sektor, og der mangler basale forsyninger til den afghanske civilbefolkning, siger han.

- Man risikerer. at befolkningen vender sin vrede imod Taliban-styret, hvis de mangler mad og lægehjælp, og det kan ende med en borgerkrig.

Og det ønsker hverken Taliban eller Vesten.

Afghanere i kø foran paskontoret i Kabul onsdag. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

- Der er ikke rigtig nogle gode løsninger på det her. Men for Europa er flygtningestrømme og terrortruslen den vigtigste prioritet lige nu, og hvis man vil undgå borgerkrig i Afghanistan, må man derfor se på muligheder for at genoptage den humanitære bistand og samtidig støtte det talibanske regime mindst muligt, siger han.

Vi ville gerne have spurgt Udviklingsministeren hvilke overvejelser man har gjort sig i forhold til at hjælpe den afghanske civilbefolkning uden at støtte Taliban, og om man kunne forestille sig at sende en officiel dansk delegation til Kabul for at forhandle med Taliban-styret ligesom Storbritannien.

I sit skriftlige svar understreger ministeren at Danmarks humanitære støtte i Afghanistan går gennem humanitære partnere, civilsamfundsorganisationer, FN og International Røde Kors.

- For at få hjælpen frem kan det være nødvendigt for organisationerne at forhandle adgang og vilkår med alle aktører. Det er ikke det samme som at legitimere Taliban, siger Flemming Møller Mortensen (S).

Uenighed om britisk møde

Det var Sir Simon Gass, den britiske premierminister, Boris Johnsons, særlige udsending for Afghanistan, der tirsdag mødtes i Kabul med nogle af Talibans absolutte topfolk.

Den britiske topdiplomat Simon Gass og Talibans fungerende udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi. (Foto: SOCIAL MEDIA © Ritzau Scanpix)

Den britiske delegation fortalte efterfølgende, at formålet med mødet var at diskutere den muligt forestående humanitære krise i Afghanistan, forebygge terrorisme og sikre, at britiske statsborgere frit kan rejse ud af landet.

Men talsmanden for Taliban Abdul Qahar Balkhi mente derimod at fokus på mødet var, hvordan de diplomatiske forbindelser mellem de to lande kunne genoptages.

Ifølge David Vestenskov er det ikke overraskende, at Taliban gerne stiller op til billeder med internationale diplomater:

- Taliban vil bruge de diplomatiske møder til at skabe legitimitet for deres styre, men man må ikke tro, at møder som disse bringer Taliban i en position, hvor de er villige til at forhandle med Vesten, siger han.

Ikke realistisk at stille krav til Taliban

Der er nemlig intet i den regering og de lovgivninger, som Taliban har fremlagt, der tyder på, at de er villige til at imødegå de vestlige landes ønsker.

- Hvis Taliban begyndte at gå på kompromis med kvinderettigheder og demokratiske rettigheder, så ville man støde store dele af bevægelsen fra sig, siger David Vestenskov.

Efter Taliban er kommet til magten, er de afghanske kvinder igen begyndt at bære burka. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

- En tilgang, hvor Vesten stiller en masse krav til Taliban vil overhovedet ikke virke, men derimod have den modsatte effekt, fordi de ikke vil ses som nogen, der lader sig diktere af vestlig værdipolitik.

Han mener derimod, at nøglen til mulige forhandlinger med Taliban om afghanernes civile rettigheder ligger hos Pakistan og Iran.

- Det er i de lande, man har kontakterne og kan have indflydelse på Taliban-bevægelsen, og de har også en sikkerhedspolitisk prioritet om at undgå, at Afghanistan kastes ud i en ny borgerkrig.

Facebook
Twitter