Vesten taler om aggressivt Rusland, men i Rusland taler man om nazi-tilstande i Ukraine

Fronterne er trukket hårdt op inden dagens møde mellem udenrigsministrene fra Rusland og USA.

Ukrainsk soldat tæt på grænsen til Rusland (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Natten til torsdag begik den amerikanske præsident, Joe Biden, en fejl. En fejl, som russiske medier ikke var sene til at gribe.

Biden talte om alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer Ukraine, men sagde samtidig, at hvis der var tale om en ’mindre invasion’, så ville tingene muligvis se anderledes ud. Det fik den ukrainske præsident til at fare i blækhuset og kritisere Biden på Twitter.

Biden rettede efterfølgende sig selv ved en ny pressekonference, hvor han understregede, at heller ikke en mindre invasion ville blive tolereret. Men i det russiske medie Russia Today blev uenigheden blotlagt.

- USA har tidligere insisteret på, at Kiev fortjener en urokkelig opbakning fra Washington, skriver de blandt andet.

Mediet bruger episoden til at fortælle, at Nato-landene er internt uenige om, hvordan situationen skal tackles.

I videoen her kan du høre, hvordan de lød, da Joe Biden præciserede sin tidligere udtalelse:

Udenrigsministre forhandler

I dag mødes udenrigsministrene fra Rusland og USA til forhandlinger i Geneve i Schweiz. Her skal de forsøge at finde fælles fodslag i den tilspidsede situation, som ifølge Ukraine og Vesten skyldes den russiske udrustning nær grænsen til Ukraine.

Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vil Rusland bruge mødet til at presse Vesten.

- De vil sige 'hvad har I til os?' Rusland har stillet krav til Vesten, hvis der ikke skal komme krig. Og de krav vil de have igennem.

- Rusland viser med deres tropper, at de er klar til krig. Men samtidig siger de hele tiden, at de ikke har planer om krig. Det er en måde at presse Vesten på, siger Flemming Splidsboel.

Her ankommer USA's udenrigsminister, Antony Blinken, til Geneve i Schweiz. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Oversvømmer Ukraine med våben

Den seneste tid har der være bekymring for, om en russisk invasion af Ukraine kunne være nært forestående. Ifølge Ukraine har Rusland flyttet op mod 100.000 tropper til grænsen mellem de to lande, og det har fået flere Nato-lande til at sende våben til Ukraine.

Men det kan få alvorlige konsekvenser for de russisk-sindede separatister i den østukrainske Donbass-region, lyder beskyldningen fra det russiske udenrigsministerium.

- I Ukraine bliver den militære assistance opfattet som et carte blanche til at udføre militære operationer i Donbassregionen. De væbnede styrker stopper ikke beskydningen af den civile befolkning i den østlige del af landet, sagde talsperson for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, i går på et pressemøde.

Ruslands ambassadør i Berlin, Sergey Nechaev, fortæller ifølge det russiske nyhedsbureau TASS, at de russiske tropper er blevet sendt til grænsen som modsvar til Vestens våbenleverancer til Ukraine.

- Vi reagerer på, at vores vestlige forhandlingspartnere oversvømmer Ukraine med våben, siger han.

Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.
Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

Fortælling om nazi-tilstande

Ifølge Flemming Splidsboel er fortællingen i Rusland, at situationen i det østlige Ukraine minder om nazi-tilstande med undertrykkelse af den russisksindede del af befolkningen.

- Man har givet russisk pas til dele af befolkningen i Østukraine. Det betyder, at Rusland nu kan sige, at 'vi har ikke bare ret til at gribe ind, vi har pligt til det, fordi det er vores statsborgere' siger han.

USA har gentagne gange advaret om, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer Ukraine. Det gentog den amerikanske præsident, Joe Biden, så sent som i går.

- Der er ingen tvivl overhovedet. Hvis præsident Putin vælger at gøre det, så vil Rusland komme til at betale dyrt for det, sagde Biden.

Men den slags udtalelser gør kun situationen værre, lyder det fra præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov.

- Alle disse udtalelser kan være med til at destabilisere hele situationen, fordi de kan plante et falsk håb i hovedet på nogle af de ukrainske ledere, som mener, at de kan starte en ny borgerkrig i deres land for at løse problemerne i den sydøstlige del af landet. Det bekymrer os, siger han

Krav fra Rusland

Rusland har gentagne gange understreget, at der ikke er planer om at invadere Ukraine. Til gengæld har russerne opstillet en række krav, som skal imødekommes, hvis spændingerne skal deeskaleres.

Et af kravene er, at Ukraine aldrig må blive en del af Nato-alliancen. Det krav har Nato's generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, pure afvist af flere omgange.

- Det er op til Ukraine og Nato’s medlemslande at beslutte, om Ukraine er klar til at blive med af Nato. Ingen andre har noget at skulle have sagt i den forbindelse, sagde han under et pressemøde tidligere på måneden.

Rusland kræver også, at Nato-styrkerne skal trække sig ud af Rumænien og Bulgarien. Det oplyser det russiske udenrigsministerium fredag ifølge Reuters.