'Vi bliver ved med at marchere': Demonstranter trodser ny sikkerhedslov i Hongkong

Den første person er blevet anholdt for at holde et flag om uafhængighed fra Kina.

Demonstranter råber slagord mod Hongkongs nye sikkerhedslov i dag. (Foto: MIGUEL CANDELA © Scanpix)

Ved midnat lokal tid trådte Kinas nye

omstridte
sikkerhedslov for Hongkong i kraft.

Før klokken 8 dansk tid meddelte Hongkongs politi på Twitter, at den første person var blevet anholdt efter loven.

Personen holdt et flag med teksten "Hongkong uafhængighed".

Ikke læst loven

Sikkerhedsloven gjaldt, før borgerne i Hongkong havde haft mulighed for at sætte ind i den fulde lovtekst.

Selv Hongkongs leder, Carrie Lam, måtte i går indrømme, at hun ikke havde læst loven, som hun ellers netop havde givet sin fulde

opbakning
.

Carrie Lam har i dag deltaget i

ceremoni
, der markerede 23-året for overdragelsen af Hongkong til Kina fra Storbritannien. Her hyldede hun sikkerhedsloven.

- Sikkerhedsloven betragtes som den vigtigste udvikling mellem centralregeringen og Hongkong siden overdragelsen, sagde lederen.

Fængsel på livstid

Den nye sikkerhedslov kommer efter store og langvarige demonstrationer mod regeringen, som eskalerede i juni sidste år.

Ifølge loven kan oprør, terrorhandlinger eller forsøg på løsrivelse fremover give fængsel på op til livstid i Hongkong.

Loven overtrumfer områdets

eksisterende
lovgivning, og det kinesiske styre i Beijing overtager ansvaret for at føre juridisk kontrol af "komplekse" sager, som truer rigets sikkerhed.

- Det er især strafferammerne, som er voldsomme. Selv for mindre forseelser kan man få tre til ti års fængsel. Alt i alt er det en langt mere vidtgående lov, end selv Kinas værste kritikere havde frygtet, siger

DR
Nyheders Asien-korrespondent Philip Khokhar.

Hongkongs leder Carrie Lam (th.) skåler for den nye sikkerhedslov ved en ceremoni i anledning af årsdagen for overdragelsen fra Storbritannien. (Foto: Anthony Wallace © Scanpix)

Åbner for udlevering

Philip Khokhar hæfter sig også ved, at Kina nu kommer til at oprette et kontor i Hongkong, som i realiteten kommer til at fungere som en

efterretningstjeneste
.

Og så åbner sikkerhedsloven for, at personer fra Hongkong kan blive udleveret til Kina for at blive stillet for en domstol.

- Og hvis man bliver stillet for en domstol i Kina, så bliver man også dømt, siger

korrespondenten
.

En

højtstående
kinesisk embedsmand med ansvar for Hongkong har i dag ifølge Reuters udtalt, at personer, som bliver anholdt efter den nye lov, vil blive
retsforfulgt
i Kina.

Det var netop en lov om at udlevere fanger til Kina, som udløste de omfattende protester i Hongkong i juni 2019.

Demonstranter på gaden

Årsdagen for overdragelsen fra Storbritannien sender normalt et stort antal demokratiforkæmpere på gaden i Hongkong.

I år har

myndighederne
dog forbudt forsamlinger på over 50 personer på grund af coronakrisen.

En mindre gruppe demonstranter trodsede truslen fra den nye sikkerhedslov og råbte slagord under den officielle markering af dagen.

Et stort antal politifolk er sendt på gaden i Hongkong i dag. (Foto: MIGUEL CANDELA © Scanpix)

Senere i dag har mange

aktivister
tilkendegivet, at de vil gennemføre en march, som finder sted 1. juli hvert år i Hongkong.

- Vi marcherer hvert år, og vi vil blive ved med at marchere, siger aktivisten Leung Kwok-hung til Reuters.

Chikane og intimidering

Op til 4.000 politifolk er udkommanderet for at

håndtere
demonstrationer i Hongkong i dag.

Det primære formål med sikkerhedsloven er dog ikke at lave masseanholdelser i Hongkong, siger Philip Khokhar:

- Målet er at intimidere alle fremtrædende medlemmer i demokratibevægelsen og

chikanere
deres familier. Og hvis de ikke makker ret, så sender man dem i fængsel. Det er sådan, man gør i resten af Kina. Det kommer til Hongkong nu.

Facebook
Twitter