"Vi er sammen om det her": Med hjelme og Hunger Games-hilsen rider Myanmars unge med på protestbølge fra Thailand og Hongkong

Den asiatiske demokrati-bevægelse #MilkTeaAlliance har fået et nyt medlem.

(Foto: Stringer / Anadolu Agency/ABACAPRESS.COM)

- Vi skal stå sammen, så vi kan stoppe kup-kulturen i vores region, siger den 29-årige aktivist Thinzar Shunlei til DR på en skype-forbindelse fra Myanmar.

Hun er træt efter at have demonstreret flere dage i træk i protest mod, at militæret tog magten i hendes land i begyndelsen af måneden.

Nu har hun besluttet at afsætte dagen til at tale med journalister, og hun forklarer os, hvorfor hun føler sig i samme båd som unge demonstranter i andre asiatiske lande.

- De her regeringer (i regionen red.) har samme slags strategier, så derfor mener jeg, at folk i regionen også skal være forenet og finde fælles løsninger, siger Tinzar Shunlei.

I nabolandet Thailand kræver unge demonstranter premierministerens afgang og en indskrænkning af kongens magt, og i Hongkong protesterer unge mod Kinas indgreb i byens delvise selvstændighed. Begge protestbevægelser har inspireret unge aktivister i Myanmar.

- Vi yngre generationer er trætte af brutale diktaturer, som forstærker en kultur af vold og straffrihed, skriver Thinzar Shunlei på Twitter, hvor hun deler et billede med fem hænder, der skåler i te med mælk.

Det er blevet et symbol på kampen for demokrati på tværs af sydøstasiatiske lande.

Under hashtagget #MilkTeaAlliance har demonstranter fra især Hongkong, Thailand og Taiwan slået sig sammen i en alliance på sociale medier, hvor de kæmper for demokrati, udviser solidaritet med hinanden og udveksler tips og tricks.

- Vi støttede faktisk #MilkTeaAlliance i solidaritet med thaierne og hongkongerne, og nu står vi så i samme situation, siger aktivisten Thinzar Shunlei.

Alliancen har fået sit navn, fordi at 'te med mælk' er en populær drik alle tre steder, og nu ser det ud til, at Myanmar er blevet det nyeste medlem.

Billedet hvor burmesisk te er blevet indlemmet i alliancen af asiatiske lande er blevet delt tusindevis af gange på sociale medier. Kunstneren, der har skabt billedet er fra Thailand og ville støtte demonstrationerne i Myanmar.

- Det er nemt at forstå ens naboers situation. Det er den samme situation over hele den her her del af kontinentet, siger Sina Wittayawiroj til BBC.

- Jeg tror, folk er ved at indse, at militæret og eliten er korrupt, siger han til det britiske medie.

Demonstranter dækker sig med store stykker plastic og står klar med paraplyer overfor politiets vandkanoner. (Foto: Theint Mon Soe / SOPA Images © Theint Mon Soe / SOPA Images)

Tre fingre i vejret

Protestbillederne fra gaderne i Myanmar er fyldt med unge i gule arbejdshjelme, paraplyer, kreative udklædninger og ikke mindst en protest-hilsen med tre fingre i vejret, som kommer fra den amerikanske science-fiction film, Hunger Games.

De tre fingre er blevet brugt i protestbevægelserne i både Hongkong og Thailand.

- Sociale medier og pop-kultur forener den nye generation af sydøstasiater, siger Voranai Vanijaka, til South China Morning Post. Han er chefredaktør på mediet Thisrupt.com

- Menneskerettigheder og demokrati styrker deres forbindelse. Milk Tea Alliance er et udtryk for det fænomen, mens den ældre generation er fastgroet i værdier som hierarki og nationalisme, siger han til avisen.

Dette tweet med en teblanding fra Myanmar er blevet delt tusindvis af gange under #MilkTeaAlliance.

Manualen fra Hongkong

Ligesom i Thailand er manualer med protest-taktik fra Hongkong blevet delt på sociale medier med guides til, hvordan man sender krypterede beskeder, og hvordan man beskytter sig bedst under demonstrationerne.

- Hver gang der er en vandkanon, så tænker vi: Ok, hvad skete der i Thailand? Hvordan klarede de sig? De løb ikke bare væk, de konfronterede det og prøvede at forsvare sig på forskellige måder, så de har skabt et eksempel for, hvordan man skal tackle det, siger Thinzar Shunlei.

I explainer-videoen her kan du se mere om, hvad #MilkTeaAlliance er, og hvordan demonstranterne fra Thailand og Hongkong har brugt mange af de samme taktikker.

Solidaritet på gaden i nabolandet

Solidariteten har også vist sig på gadeplan i nabolandet, Thailand. I hovedstaden Bangkok har unge thaier demonstreret side om side med borgere fra Myanmar, der bor i landet.

Den prominente Thai-aktivist Parit Chiwarak demonstrerede i Thailands hovedstad, Bangkok, allerede på dagen, hvor kuppet fandt sted.

- Statskuppet er som kræft, der ødelægger fremgang og udvikling for folk i alle lande, lød det fra Parit Chiwarak, der stod foran Myanmars ambassade iklædt et mundbind med logoet fra det største politiske parti i Myanmar.

En del af idéen med Milk Tea Alliance er netop at råbe op om hinandens sager.

Når militæret for eksempel afbryder forbindelsen til internettet i Myanmar, som det skete efter militærkuppet, så kan allierede i andre lande som Thailand fortsætte med skabe opmærksomhed om situationen.

Den thailandske aktivist Parit Chiwarak demonstrerer for Myanmar i Thailand. (Foto: AA/ABACA © AA/ABACA)

"Det her handler om liv eller død"

Det er første gang i Myanmars historie, at den såkaldte Generation Z (født omkring 1995 og 2012) deltager i store demonstrationer. De unge er vokset op med mere frihed og bedre adgang til teknologi end den ældre generation.

NGO-lederen May Sabe Phyu på 45 år har to døtre i starten af 20'erne som går med i demonstrationerne. Hun er bekymret for dem, især efter det blev rapporteret, at en ung kvinde blev skudt i hovedet, da politiet slog hårdt ned på en demonstration.

- Vores generation og vores børn har brug for frihed og har brug for demokrati, selvom jeg så skal komme til at dø på gaden som en del af demonstrantionerne, siger May Sabe Phyu, der også har to døtre som går på gaden. Foto: May Sabe Phyu

- Som mor er jeg meget bekymret for dem og deres sikkerhed, mine døtre kunne blive skudt og dø, siger hun og understreger, at alt kan ske lige nu.

May Sabe Phyu har set det hele før.

- Jeg overværede med egne øjne militærkuppet I 1988 og Saffran-revolutionen I 2007, og jeg ville aldrig have troet, at når mine døtre skulle vokse op, så skulle vi gentage det her igen, siger May Sabe Phyu, der arbejder for kvinders rettigheder i Myanmar.

I 1988 slog militæret hårdt ned på studenteroprøret og tusindevis mistede livet. Det blev starten på to årtier med militærdiktatur.

- Det her handler om liv eller død. Hvis vi er bange, og vi ikke kæmper imod, så skal vi gennemleve 20 år mere under militærregimet, siger hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter