I en tidligere version af denne artikel var Eigil Kaas, videnskabelig leder hos Nationalt Center for Klimaforsning, DMI, fejlagtigt citeret. Det er retteligt Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for klimaforskning hos DMI, der har udtalt sig til DR Nyheder. Vi beklager fejlen.

På 36 timer faldt der så meget regn, der normalt falder på et halvt år på den egn i Norditalien.

Nu er floder og vandløb gået over sine bredder, og der er rapporteret om over 100 mudderskred i Emilia-Romagna-regionen. Massive mængder muddervand har skabt nye floder i små gader og stræder i de italienske byer i regionen, og det brune, beskidte vand er løbet ind i indbyggernes hjem og ødelagt alt, hvad de ejer.

Dårlige kloakker og byernes infrastrukturer har desuden gjort ondt værre for mange af indbyggerne.

Ifølge Jens Hesselbjerg, der er professor i klimafysik på Københavns Universitet, er situationen i Italien "den nye normal" for europæiske og i særdeleshed sydeuropæiske vejrforhold.

Italienerne og andre sydeuropæere skal vænne sig til lignende oversvømmelser, og det gælder også for områder i Vesteuropa. Det oplevede tyskerne allerede tilbage i 2021, hvor landet var ramt af ekstremt regnvejr

- Vi begynder at realisere mange af de her ekstremvejrs-situationer, som vi for 20-30 år siden forudsagde ville være en del af klimaforandringerne. I takt med at temperaturen stiger, ser vi denne norm blive skubbet hele tiden, og vi kan forvente endnu kraftigere skybrud og endnu større ulykker, end vi har oplevet de sidste fem-ti år, siger Jens Hesselbjerg.

Flere mennesker vil lide tab og omkomme

Om klimaforandringerne er skyld i de voldsomme mængder regn i Norditalien, er for tidligt at svare på, forklarer Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for klimaforskning hos DMI.

Det ville kræve nærmere undersøgelser, men flere faktorer peger dog i den retning, forklarer han.

- Vi kan ikke sige endnu, om det er en direkte konsekvens af klimaforandringerne, for vejret har det med at ændre sig fra år til år, så det kan godt være en naturlig hændelse. Omvendt er der rigtig meget af det, der sker, som tyder på, at det har noget med klimaet at gøre.

- Det er i hvert fald noget af det, vi forventer mere af med klimaforandringer, siger Adrian Lema.

Se, hvordan vandmasserne har påvirket indbyggerne i byen Lugo:

FN's klimapanel har for længst konstateret, at vejret bliver mere og mere ekstremt i fremtiden.

Det betyder længere perioder med tørke og varmere temperaturer, og når der kommer nedbør, så bliver det også mere ekstremt, hvilket betyder langt mere vand i en kortere periode.

Jo varmere luften er, jo mere vand kan den indeholde, og det betyder, at når regnskyllene finder sted, så er de kraftigere, end de ellers ville have været, fordi skyerne indeholder mere vand.

- Vi kan forvente endnu kraftigere skybrud, end vi har oplevet de sidste fem-ti år, fordi forholdene gør, at der vil være mere vand, end der plejer. Også tørke forud for det skal vi vænne os til. Så situationen vil være mere alvorlig, når regnen kommer, for jorden vil ikke kunne suge vandet op, forklarer Jens Hesselbjerg fra Københavns Universitet.

Og sådan har det netop været i Emilia-Romagna-regionen, som inden de voldsomme regnmængder havde haft en periode med tørke og varme temperaturer.

- I takt med at det bliver varmere, ser vi det her hyppigere og alvorsgraden vil være større og konsekvenserne vil være kraftigere, og flere mennesker vil lide tab og omkomme, end vi har været vant til at se, hvis ikke der sker justeringer i klimaforandringerne, konstaterer Jens Hesselbjerg.

Den italienske klimaforsker Antonello Pasini siger, at Italien ikke har fået mere regn generelt set, men mere regn på meget kort tid, og når jorden er så tør på grund af varmen, kan vandet ikke blive suget ned i jorden. Det giver de massive oversvømmelser.

Kapløb med tiden

En af opgaverne for italienerne og andre dele af Sydeuropa bliver nu at forberede sig bedre på fremtidens voldsommere vejr.

Det betyder, at de udsatte områder ifølge Jens Hesselbjerg skal sikre landskaberne bedre, så de kraftige skybrud og dertilhørende mudderskred ikke ødelægger alt, som det er tilfældet i flere af de ramte byer.

- Man skal have et beredskab, så man kan nå at flytte sig, men man kan også lave sikringsinitiativer som for eksempel at samle op ved jordskred, så det ikke ryger ned i en dal og sørge for, at områderne kan håndtere de kraftige mængder vand, der vil komme, siger Jens Hessebjerg.

Opgaven med at klimasikre de udsatte områder er dog et kapløb med tiden, påpeger Adrian Lema fra DMI.

- Det er en vigtig opgave at tilpasse sig de her klimaforandringer, men det bliver svært. Rigtig mange lande tilpasser sig, og det virker. Det går bare ikke lige så hurtigt som klimaforandringerne, så der er en større kløft mellem klimaet og vores tilpasning, siger han.