Tomme boghylder, armerede vinduer og camouflagenet i gården.

Det er den nye hverdag på det gamle universitetsbibliotek i Lviv, hvor ansatte og studerende forsøger at redde kulturarven, mens krigen raser i Ukraine.

Biblioteksdirektør Vasyl Kmet viser rundt i den højloftede læsesal, mens han med stolthed i stemmen fortæller om samlingens 3,5 millioner værker, hvoraf 200.000 bøger, dokumenter, nodeark og atlasværker i al hemmelighed er blevet gemt af vejen i specialbyggede kasser og containere, siden russerne for en måned siden indledte invasionen af Ukraine.

- Der er meget på spil, ikke bare for Ukraine, men også for resten af verden. Vores samlinger rummer værker på 147 forskellige sprog og dialekter, som afspejler både europæisk og asiatisk kulturarv, siger Vasyl Kmet og kalder det ”sit livs mission” at sikre, at samlingerne klarer sig uskadt gennem krigen.

Ødelagte museer og biblioteker

Overalt i landet kæmper ukrainerne for at sikre, at deres kunstskatte og kulturarv ikke bliver ødelagt af bomber og missiler. I byen Lviv i det vestlige Ukraine er statuer pakket ind i både sandsække og særlige metalkasser. Byens store kunstmuseum har fjernet nogle af sine vigtigste værker, blandt andet ikonmalerier fra 1600-tallet, og har barrikaderet bygningens vinduer med plader og sandsække.

I byer som Kyiv, Mariupol og Odesa nåede 20 museer og gallerier i løbet af krigens første 10 dage at få bragt deres samlinger i sikkerhed i bunkere.

For andre ukrainske kulturinstitutioner er det for sent: Ifølge mediet The Art Newspaper er et gotisk bibliotek i den nordlige by Tjernihiv ramt af ødelæggelser, ganske som et holocaustmuseum i hovedstaden Kyiv, et lokalhistorisk museum i Ivankiv og Kuindzhi Kunstmuseet i Mariupol – hvor også byens teater, der blev brugt som beskyttelsesrum af civile, er blevet bombet.

I byen Kharkiv har de ansatte forsøgt at redde værkerne på kunstmuseet fra frost og fugt, efter at missilangreb i nærheden fik museets vinduer og døre til at blæse ind.

Med støtte fra blandt andet Europa Kommissionen har Ukraine nu fået etableret et Museums Krisecenter, der med base i den vestlige by Lviv forsøger at hjælpe museer i især mindre byer i det østlige og sydlige Ukraine, hvor de russiske angreb er flest og størst.

Kongelige bogskatte og europæisk historie

På universitetet i Lviv, der blev grundlagt i 1631, forsøger biblioteket at forberede sig på det værste. Idag er byen blevet udsat for det tredje russiske missilangreb, siden krigen brød ud.

- Vi er meget bekymrede for, at Rusland ikke vil udvise nåde over for hverken ukrainerne eller vores kulturarv, siger bibliotekets direktør, Vasyl Kmet.

- Den fjende, som Ukraine kæmper imod nu, er grusom og kynisk.

Han opremser stolt nogle af bibliotekets kronjuveler, som er blevet bragt i sikkerhed.

Blandt de uvurderlige værker er kristne lærebøger, som har tilhørt Frankrigs polskfødte Dronning Marie, der var gift med kong Ludvig 15., og en bogsamling, som har tilhørt den tysk-romerske kejser Karl 6.s livlæge.

Vasyl Kmet fremhæver også et manuskript fra det 12. århundrede af den romerske filosof Ciceros værk ’Orator’, og adskillige originale bogtryk fra den italienske renæssance.

- Man taler om, at der skal findes plads til Ukraine i Europa. Det er noget vrøvl. Vi ligger i Europa, og vi er Europa. Se bare her på vores bibliotek. Vi har værker, tekster og musiknoder, som er en del af hele Europas historie, lyder fra biblioteksdirektøren, der siden krigen brød ud også har fungeret som en del af det udvidede vagtkorps omkring bygningen.

Bibliotekarer laver camouflagenet

Det er ikke første gang, biblioteket i Lviv kæmper for sin overlevelse. Under 2. Verdenskrig blev læsesalen bombet. Under sovjetregimet blev salen restaureret i dystre toner af gråt og brunt. Og efter Sovjets sammenbrud fik Vasyl Kmet ført salen tilbage til fordums storhed med farvestrålende vægmalerier, elegante læselamper i hvidt glas og antikke træborde.

Anderledes iøjenfaldende bliver krigen, da Vasyl Kmet viser vej ud i bibliotekets gård: Her ligger bunkevis af grønne camouflagenet. Det militære udstyr er møjsommeligt fremstillet af forskningsbibliotekarer og studerende, der sender nettene til fronten. Et krigsarbejde, der ikke handler om at beskytte kulturarv, men soldaterliv og våben:

- Et bibliotek er ikke kun et sted, hvor man bevarer viden. Det er også et sted, hvor man skaber ny historie, siger han og tilføjer så:

- Når vi har vundet krigen, vil jeg glæde mig til at kunne vise alle vores fineste værker frem igen. Men det bliver først, når vi har vundet krigen.