Vi har sparet det meste af den russiske gas væk, men det er endnu for tidligt at sætte termostaterne fri

Trods fyldte gaslagre er det stadig for tidligt at afblæse energikrisen.

Især boligejere med naturgasfyr har været nødt til at skrue ned for varmen for at undgå rekordhøje gasregninger, men nu har priserne fundet et mere tåleligt leje. (arkivfoto). (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Før krigen i Ukraine kom 40 procent af den naturgas, som Europa brugte, fra Rusland.

I dag er det omkring 8-10 procent.

Dermed er der udsigt til, at EU er godt på vej mod målet om at gøre sig fri af den russiske gas, siger Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent, i energiselskabernes brancheorganisation, Green Power Denmark.

- Vi har sat planer i værk, og med den mængde gas, vi sparer nu, er vi vel der, hvor vi er tæt på at kunne undvære den russiske gas, siger han.

Årsagen er, at vi har importeret flydende gas fra Nordamerika og Mellemøsten, samtidigt med at forbrugere og industri over hele Europa har skruet ned for forbruget.

- I Danmark har vi brugt 37 procent mindre gas i 2022 sammenlignet med 2021. Hvor meget der reelt er besparelser, og hvor meget der er omstilling til andre brændsler, det ved vi ikke helt endnu, siger Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark.

Flere lande har stadig svært ved at fylde gaslagre

Europa har i øjeblikket masser af gas på lager, og gaspriserne forventes at ligge på et tåleligt niveau resten af vinteren.

Men det er endnu for tidligt at afblæse energikrisen og skrue op for termostaten, siger flere eksperter.

- Nej, det kan vi på ingen måde. Vi har stadig hånden på kogepladen, siger Brian Vad Mathiesen, energiforsker på Aalborg Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe succes, at det er lykkedes os at spare 20-25 procent på gassen og væsentligt forøge importen af flydende gas, siger han.

- Men vi får stadig russisk gas igennem Tyrkiet og Ukraine, og lande som Ungarn og Rumænien er stadig afhængige af den russiske gas, siger han.

Putin og den russiske regering kan derfor stadig bruge gassen til at skabe uro i Europa og skabe spild mellem landene, fastslår Brian Vad Mathiesen.

Prisen, som forbrugerne betaler for naturgas, har stabiliseret sig.

Ekspert: Hold stadig øje med termostaten

Også Trine Villumsen Berling, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med ekspertise i gas og forsyning, advarer mod at smide de varme sokker for langt væk.

- Vi har været gode til at spare. Men hvis vi holder op med at spare nu, så kommer vi i problemer til næste år, siger hun.

Hun gør opmærksom på, at den gas, der fylder lagrene nu, til dels er russisk gas og LNG-gas, som Kina solgte billigt under corona-nedlukningen.

Derfor skal vi både spare på gas og strøm, da kraftværkerne også skal bruge gas til at lave strøm, når det ikke blæser.

- Vi har brug for, at danskerne stadig har de gode vaner. At vi er opmærksomme på, hvornår vi bruger strøm, og hvor meget vi tænder for varmen i et godt stykke tid endnu, siger Trine Villumsen Berling.

Udsigt til lang omstilling

Samtidig er der brug for, at vi i EU fortsætter med at udskifte gasfyr, opfører anlæg til vind- og solenergi og lægger rør til at fragte LNG-gas mellem de europæiske lande.

- Så vi står og kigger ind i en lang og svær omstilling, siger DIIS-eksperten.

Samme besked kommer fra Green Power Denmark.

- Vi skal huske på, at vi fremover ikke får meget gas fra Rusland, og at vi kun står i denne gunstige situation, fordi vi har været gode til at spare, siger chefkonsulent Kristian Rune Poulsen.

Derfor mener Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, vi bør fastholde sparetiltag, som for eksempel når offentlige kontorer stiller temperaturen til maksimalt 19 grader.

- Jeg vil i hvert fald kraftigt opfodre myndighederne til, at det også blive sådan næste vinter, siger han.

- Jeg tror, mange får følelsen af at "nå, nu er det slut", og det vil jeg gerne advare kraftigt imod. Hvis de lave energipriser begynder at have den effekt, at vi bare bruger løs af el og naturgas igen, så står vi i en situation, hvor næste vinter bliver meget vanskelig, siger han.