(Foto: AFP photo © Scanpix)

Vi løj for befolkningen! Præsident går til bekendelse om atomprøvesprængninger

I tre årtier har myndighederne holdt faren fra atomprøvesprængninger skjult for øgruppens befolkning.

Præsidenten i Fransk Polynesien indrømmer nu, at man i tre årtier har løjet over for landets indbyggere om faren ved franske atomprøvesprængninger mellem 1960 og 1996.

Edouard Fritch, der har været præsident for øgruppen siden 2014, fortalte torsdag i et tv-show på den lokale tv-station Tahiti Nui Television, at skiftende regeringer har løjet, når man har påstået, at de mange prøvesprængninger ikke har haft ødelæggende effekt på miljøet.

- Jeg er ikke overrasket over, at jeg bliver kaldt løgner. Vi har løjet for befolkningen, når vi har sagt, at sprængningerne var rene. Vi løj.

I 2016 anerkendte den forrige franske præsident, Francois Hollande, at atomprøvesprængningerne havde haft konsekvenser for både miljøet og Fransk Polynesiens indbyggere.

Det franske udenrigsministerium har ikke ønsket at kommentere på udtalelsen, skriver Nyhedsbureauet AP.

Herunder kan du se den dramatiske historie om atomprøvesprængningerne i Fransk Polynesien fortalt i en række billeder.

  • Præsidenten i Fransk Polynesien, Edouard Fritch, indrømmer, at man i tre årtier har løjet over for landets indbyggere om faren ved franske atomprøvesprængninger mellem 1960 og 1996. Tv-billede fra, der viser atomprøvesprængning i 1995. Den ene i en serie på tre, der blev besluttet af Frankrigs præsident Jacques Chirac. (Foto: HO SIRPA)
    1 / 11
  • Efter en atomprøvesprængning i 1995 'kogte' havoverflade. Den sorte plet i midten er epicentret for eksplosionen. Edouard Fritch, der har været præsident for øgruppen siden 2014, fortæller, at skiftende regeringer har løjet, når man har påstået, at de mange prøvesprængninger ikke har haft ødelæggende effekt på miljøet.
    2 / 11
  • - Jeg er ikke overrasket over, at jeg bliver kaldt løgner. Vi har løjet for befolkningen, når vi har sagt, at sprængningerne var rene. Vi løj, siger præsident Edouard Fritch til den lokale tv-station Tahiti Nui Television. Billedet viser trykbølgen i havet, som en sprængning har skabt. (Foto: Marcel Mochet)
    3 / 11
  • Atomprøvesprængningerne skabte store protester i Fransk Polynesien, hvor indbyggerne absolut ikke brød sig om den franske beslutning. (Foto: Marcel Mochet)
    4 / 11
  • Ca. 2000 mennesker demonstrerede i 1995 i et fredeligt optog mod sprængningerne på Tahiti. Nye undersøgelser viser, at man på hovedøen Tahiti har målt niveauer af radioaktivitet, der er 500 gange højere, end det er tilladt. (Foto: romeo Gacad)
    5 / 11
  • De fredelige demonstrationer udviklede sig, og på hovedøen Tahiti udbrød voldsomme sammenstød og gadekampe med politiet efter atomprøvesprængningerne i 1995. (Foto: romeo Gacad)
    6 / 11
  • Også de udstationerede franske gendarmer blev angrebet. Historien viser, at beboernes bekymringer var reelle. (Foto: romeo Gacad)
    7 / 11
  • En gendarm ligger såret efter sammenstød med demonstranter. Præsident Francois Mitterand afblæste prøvesprængningerne i 1992, men Jacques Chirac igangsatte dem igen i 1995. (Foto: romeo Gacad)
    8 / 11
  • Greenpeace-skibet Rainbow Warrior kom til Fransk Polynesien og spillede en stor rolle som frontfigur i protesterne, der spredte sig til hele verden. (Foto: Marcel Mochet)
    9 / 11
  • I hjemlandet Frankrig var protesterne også udbredte og intense. Som i resten af verden blev atomprøvesprængningerne set som en imperialistisk skalten og valten med oversøiske territorier. På står 'Mururoa, min kærlighed'. (Foto: Jean-Pierre MULLER/jpm)
    10 / 11
  • Over hele verden var der demonstrationer mod de franske prøvesprængninger. Studerende i Taiwan udkædt som kakerlakker sætter lighedstegn mellem Frankrig og nazismen. Frankrigs ministerium for de oversøiske territorier har afvist at kommentere præsidentens udtalelser. (Foto: str-James HUANG)
    11 / 11
Facebook
Twitter