Det er en del af en kedelig arv. En arv, som Olha Stefanisjyna tydeligt ikke er stolt af.

Den 37-årige kvinde, mor til en datter og Ukraines vicepremierminister for europæisk integration er ivrig efter at skille sig af med problemet.

Ligeså hurtigt som ukrainerne så brændende ønsker at vriste sig fri af de russiske styrkers greb.

For i Ukraine er vold i hjemmet og vold mod kvinder stadig et problem.

- Vi modtager mere end 100.000 opkald om sager om vold i hjemmet. Det er en del af krigen. Ingen af os havde jo forestillet os den situation, vi står i nu. At det er det samme land, vi levede i for bare ti måneder siden, siger Olha Stefanisjyna og fortsætter:

- Tidligere kunne vi vågne om morgenen, vide hvad der skulle ske næste dag eller ugen efter. Nu vågner man og kan faktisk ikke vide, om man overhovedet overlever dagen, så det skaber en masse spænding, det lægger et pres på familier, og det har øget antallet af sager om vold i hjemmet, siger hun.

Til kamp mod kønsbaseret vold

I søndags sluttede den internationale kampagne “16 days of activism against gender-based violence”, og ved kampagnens lancering slog landets indenrigsminister, Denys Monastyrskyj, fast, at der fortsat skal kæmpes for sikkerheden for ukrainske kvinder.

For truslen mod dem kommer ikke bare udefra som konsekvens af krigen, men også indefra; den nuværende situation med konstante russiske angreb, der har sendt landet ud i mørke og lejlighedsvist afskærer regioner fra vand, varme og elektricitet, har øget opkaldene til kriselinjerne.

Vold skal ikke påføres ens nærmeste og pårørende, lød det blandt andet fra ministeren.

Ifølge et studie fra OSCE har to ud af tre ukrainske kvinder over 15 år været udsat for psykologisk-, fysisk- eller seksuel vold, og ofte er volds- eller gerningsmanden en seksuel partner.

Men den ti måneder lange krig har alligevel tilføjet yderligere en dimension til det i forvejen velkendte problem i Ukraine.

For med krigen er beretninger om russiske soldaters konsekvente brug af seksuel vold og overgreb som våben kommet til – i en sådan grad, at man i FN har betegnet det som en del af Ruslands militære strategi.

Og med dertilhørende advarsler om, at den "skjulte forbrydelse" inkluderer et stort mørketal af ofre, fordi kvinder og piger ikke er i stand til eller tør stå frem og fortælle om deres oplevelser, kan eller tør stå frem og fortælle om deres oplevelse.

- Det er endnu en udfordring for Ukraine. Man skal ikke glemme, at krigen har været i gang siden 2014, og i den periode har der også været tilfælde af seksuel vold, men omfanget nu er meget større, lyder vurderingen fra Kateryna Tjerepakha.

Hun er formand for La Strada i Ukraine, en organisation med fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder og trafficking.

Kateryna Tjerepakha påpeger, at ligesom det er tilfældet med sagerne om vold i hjemmet eller kønsbaseret vold, afspejler antallet af sager om seksuel vold ikke det reelle antal af ofre.

- Problemet med kønsbaseret vold eller vold mod kvinder er ikke nyt i vores samfund. Et problem der var relevant før krigen begyndte, det er relevant nu, og det vil desværre også fortsat være relevant efter vores sejr, siger den ukrainske La Strada-formand.

Voldsramte kvinder får hjælp under krigen

Netop derfor er det nødvendigt utrætteligt at kæmpe for kvinders rettigheder og sikkerhed – også midt i aktive kamphandlinger og konstante missil- og droneangreb i hele landet.

- Jeg har følt, at jeg var så udmattet, at jeg ikke engang ville kunne stå ud af sengen den følgende dag. Men så hører jeg om børn, mødre, almindelige mennesker, der bliver dræbt eller såret. Kvinder og børn, der bliver voldtaget, og så forstår jeg, at jeg ikke kan tillade mig at tænke på den måde. Så jeg har vænnet mig til, at det øjeblik ikke opstår, jeg vil aldrig være for træt, siger Olha Stefanisjyna.

Hun påpeger samtidig at krigen til trods, så har det eksisterende beredskab til hjælp for voldsramte kvinder i Ukraine stadig fungeret.

Du kan læse mere om de ukrainske kvinders kamp mod vold i hjemmet i linket herunder:

Med hvad der forekommer at være oprigtig stolthed fortæller hun om den store gruppe af mennesker i civilsamfundet, der har bidraget til blandt andet at stable såkaldte "overlevelsescentre" på benene i løbet af foråret.

- I hele landet kan disse centre levere assistance og hjælp til enhver, der har mødt alle former for uhyrligheder, dem der overlever i krigen. Uanset om du er i et besat område eller ej, om du har været udsat for vold i hjemmet, seksuel vold eller overgreb, tortur, eller du ganske enkelt ikke har nogen penge, noget sted at gå hen, skal du kunne gå ind i af centrene og få hjælp.

Længe ventet politisk skridt

Og i skyggen af sønderbombede ukrainske byer og soldater i tusindvis, der har mistet livet i kampen for frihed, er der blevet taget et helt afgørende skridt i kampen for kvinders sikkerhed; ratificeringen af den såkaldte Istanbul-konvention.

En skridt, som minister Stefanisjyna kalder en regulær "gamechanger".

For den politiske vej dertil har været undervejs i to år.

- Det har i høj grad været sandhedens øjeblik for det ukrainske parlament. Det har været utroligt vigtigt at bevise overfor os selv, at vi er klar til at tage hul på en ny æra for vores land og skille os af med den her arv, som har været sådan en byrde for os, siger hun med en begejstring i stemmen, der vidner om det lange tilløb.

- Der har skullet ske mentalitetsændring hos de ukrainske politikere. Det har vist en ægte forpligtelse til de europæiske værdier.

Skridt i den rigtige retning

Og ministeren er overbevist om, at konventionen på mange måder er det rette værktøj til at ændre fremtiden for mange af Ukraines kvinder og voldsofre.

Hun beretter om et af sine første besøg i et krisecentre i den sydlige by Odesa. Her mødte hun en kvinde, der havde levet i centeret i fire måneder. Med sig havde hun sine fem børn, den yngste var bare to år, mens den ældste var tolv.

Alt den tid boede voldsmanden i deres lejlighed, som kvinden ikke havde rettighed til.

Samtidig var der ikke en domstol, der kunne tage stilling til sagen, for det var op til kvinden at bevise, at han havde begået overgrebet.

Bare en af de udfordringer det juridiske system ifølge den 37-årige politiker har, men som hun håber at ændre.

- Lige nu er systemet indrettet sådan, at indtil ofret kan bevise, at gerningsmanden faktisk er gerningsmanden, så kan han gå fri. Men hvis vi flytter bevisbyrden, så han skal bevise, at han ikke har gjort det, vil vi have en helt anden situation, siger hun og tilføjer:

- Derfor er det virkelig vigtigt, at vi sikrer ikke bare assistance og hjælp til ofrene, men også at vi sørger for, at gerningsmændene kan blive holdt ansvarlige.

Også Ukraines førstedame, Olena Zelenska, har talt for en større indsats mod seksuelt vold og vold mod kvinder. I en tale i Storbritannien fremhævede hun, at ofre for seksuel vold er bange for at stå frem og nødvendigheden af at holde gerningsmændene ansvarlige.