'Vi skal ikke tælle revl og krat med': Regeringen kræver skrappere klimakrav til EU-budgettet

- Vi skal undgå, at vi står i en situation, hvor der er nogle lande, der kan undlade at gøre en indsats, mener fødevareministeren.

Europa-Kommissionen antager, at 40 procent af landbrugsstøtten fremover vil blive brugt på at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer. Men det tvivler regeringen på. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Mindst en fjerdedel af EU’s næste store budget skal bruges på at bekæmpe den globale opvarmning. Det er et af hovedkravene fra regeringen, inden de afgørende forhandlinger om den såkaldte flerårige finansielle ramme i morgen går i gang i Bruxelles.

Men det er også vigtigt at sikre, at pengene bliver brugt på tiltag, der rent faktisk gør EU-landene grønnere.

Det gælder ikke mindst i forhold til landbrugsstøtten, som ifølge Europa-Kommissionens nye klimapagt, ’European Green Deal’, skal spille en helt central rolle i at gøre unionen klimaneutral om blot 30 år.

Det er meldingen fra fødevareminister Mogens Jensen (S), som vil have skrappere klimakrav til EU’s fælles landbrugspolitik.

- Vi skal sikre, at vi får en reel grøn øremærkning af midlerne, der kan understøtte klimamålsætning. Ellers er der bare tale om nogle pæne ord på et stykke papir, der ikke har nogen effekt på den grønne omstilling, siger ministeren.

I det seneste budgetudspil er der lagt op til, at de europæiske landmænd samlet set skal have godt 2.460 milliarder kroner i støtte over de kommende syv år - svarende til næsten en tredjedel af det samlede budget på 8.180 milliarder kroner.

Kommissionen forventer, at 40 procent af landbrugsudgifterne – knap 1.000 milliarder kroner – vil blive brugt på projekter, der arbejder for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer.

For ukonkret

Men ifølge fødevareministeren kan man ikke bare antage, at pengene rent faktisk bliver brugt på bæredygtige projekter.

- Det er fint at have den målsætning, men den skal også kunne føres ud i livet. Og ud fra det, kommissionen har præsenteret, kan vi ikke se, at de konkrete indsatser vil levere på klimamålsætningerne, siger Mogens Jensen.

Kommissionen lægger ellers op til, at alle medlemslandene fremover skal udarbejde en handlingsplan for landbrugsstøtten, hvor de skal redegøre for, hvordan de vil leve op til den overordnede klimamålsætning.

Landene skal have frihed til selv at udforme klimakrav og støtteordninger, så de passer til de udfordringer, de hver især har. Kommissionen skal efterfølgende godkende planerne, før de kan træde i kraft, men der er intet krav om, at 40 procent af landbrugsmilliarderne rent faktisk skal bruges på klimaet.

Og spørger man fødevareministeren, er der brug for bedre redskaber til at måle og veje, om medlemslandene rent faktisk leverer på klimamålsætningen.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener ikke, man bare kan antage, at 40 procent af EU's landbrugsstøtte fremover vil gå til grønne tiltag. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Alle lande skal forpligtes

- Det nytter ikke noget, at man har en høj procentsats, og så tæller revl og krat med. Vi aner ikke, hvordan medlemslandene vil implementere landbrugspolitikken, og derfor skal det defineres skarpere, hvad det for nogle klimaindsatser, der kan få støtte, siger Mogens Jensen, der selv kæmper for den såkaldte bruttoarealmodel.

Den går kort fortalt ud på, at landmændene ikke bliver trukket i støtten, hvis de lader dele af deres marker stå med eksempelvis træer, buske eller uslået græs. De gør de i dag på grund af EU’s støtteregler, og det bør der laves om på i hele EU, mener fødevareministeren.

- På den måde vil man kunne understøtte, at landmændene rent faktisk har mest mulig natur på deres landbrugsarealer, siger ministeren og understreger, at han vil forpligte alle landene til at bruge større del af støtten på klima, natur og miljø.

- Vi skal undgå, at vi står i en situation, hvor der er nogle lande, der kan undlade at gøre en indsats. Der skal være lige konkurrencevilkår i hele EU, understreger han.

Klimakrav uden effekt

Leif Bach Jørgensen, der er seniorrådgiver hos den uafhængige tænketank Rådet for Grøn Omstilling, er enig med regeringen i, at 40 procentsmålet på mange måder er en teknisk regneskabsøvelse fra kommissionens side.

- Hensigten er super god, og det vil virkelig have en effekt, hvis landbrugsstøtten for alvor kom til at arbejde for klimaet. Men jeg er meget skeptisk i forhold til, om man kan bygge noget op, der rent faktisk virker, siger han.

En del af de penge, landmændene får i direkte støtte fra EU i dag, er allerede øremærket grønne tiltag. Men tidligere på året viste en rapport fra Den Europæiske Revionsret, der har til opgave at granske EU-regnskaberne, at de slet ikke har haft den ønskede klimaeffekt.

- Deres konklusioner viser ret entydigt, at der ikke har været den effekt, der skulle have været. De penge, man troede, var grønne, er det overhovedet ikke, siger Leif Bach Jørgensen.

Revisionsretten har samtidig sået tvivl om, hvorvidt man kan antage, at 40 procent af den fremtidige landbrugsstøtte vil gå til grønne projekter.

Leif Bach Jørgensen frygter derfor også, at revisionsretten vil nå frem til et lignende resultat, hvis de om nogle år skal granske klimaaffekterne af den landbrugspolitik, der lige nu er på forhandlingsbordet.

- Det kan komme til at udhule kommissionens grønne pagt, siger han og tilføjer, at det under alle omstændigheder bliver svært at få målsætning og effekt til at gå op.

- Men intentionen bag EU’s grønne pagt er rigtig god, og det står fast, at landbruget spiller en vigtig rolle i forhold til klimaet. Derfor skal det her komme til at fungere, så Danmark får udarbejdet en ambitiøs strategisk plan, og så Kommissionen får opbygget de nødvendige redskaber til at fastholde et fælles europæisk ambitionsniveau.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har selv understreget, at mindst 25 procent af EU's næste budgetramme skal bruges på klimakampen. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Kommissionen tror på effekt

Hos Europa-Kommissionen er man dog fortrøstningsfuld i forhold landbrugsstøttens klimaeffekt.

I en mail til DR Nyheder understreger en talsperson for landbrugskommissær Janusz Wojciechowski, at de klimaplaner, landene skal udarbejde for landbrugsstøtten, netop skal sikre, at klimaet bliver tilgodeset i fremtiden.

Og de vil kun blive godkendt af kommissionen, hvis de viser en ”tilfredsstillende fremgangsmåde”, når det kommer til at bekæmpe klimaforandringerne.

- Hver medlemsstat skal vise, at de har højere ambitioner, når det kommer til at bruge landbrugsstøtten til miljø- og klimaindsatsen, sammenlignet med medlemsstaternes nuværende brug af landbrugsstøtten, lyder det i mailen.

Derudover skal 30 procent af landdistriktsmidlerne, der går til at udvikle landdistrikterne rundt om i Europa, fremover bruges på klima- og miljøtiltag.

- Der vil være en reel juridisk forpligtelse for medlemsstaterne, understreger talspersonen, som betegner det som ”sikkerhedsforanstaltning” i forhold til klimakampen.

- Men vi må også huske på, at der er tale om en række forskellige elementer – og ikke blot et udgiftskrav – der skal sikre, at landbrugsstøtten hjælper til med at bekæmpe klimaforandringerne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk