I dag går iranerne til valg - og det har betydning, fordi Iran har enorm indflydelse i regionen, både militært og økonomisk.

I dag tager iranerne stilling til om de fortsat vil ledes af deres nuværende præsident, den mere moderate Hassan Rouhani, eller om de måske hellere vil have en mere konservativ kandidat som præsident.

Det forventes at omkring 70 procent af befolkningen vil møde op ved stemmerurnerne i løbet af valgdagen for at sætte kryds ved deres foretrukne kandidat.

Valget er ikke kun vigtigt for landets cirka 80 millioner indbyggere, men får i høj grad også betydning for omverdenen, da Iran i kraft af sin størrelse og økonomi er en regional stormagt med enorm indflydelse internationalt.

DR Nyheder har set nærmere på tre grunde til, at det er vigtigt at holde godt øje med Iran:

1: Borgerkrigen i Syrien

Iran har gennem den seks år lange borgerkrig i Syrien været en trofast støtte for landets forhadte præsident Bashar al-Assad, og Iran er derfor en vigtig faktor i den syriske fredsproces.

Iran, der primært er shia-muslimsk, menes at donere milliarder af dollars om året plus våben og olie til Assads styre. Derudover støtter Iran Hizbollah-bevægelsen i Libanon, der også kæmper mod oprørerne i Syrien.

Iran deltager også i andre såkaldte stedfortræderkrige i Irak og Yemen, hvor Iran støtter henholdsvis shiamuslimske grupper og Houthi-oprørsbevægelsen.

Sådan forløber valget:

  • 19. maj: 55 af Irans cirka 80 millioner indbyggere kan stemme ved første runde af præsidentvalget.
  • Får en af de fire kandidater over halvdelen af stemmerne, vinder han valget. (Læs mere om kandidaterne længere nede i artiklen.)
  • Ellers afvikles en anden og sidste runde mellem de to kandidater med flest stemmer.
  • Anden runde skal være afviklet inden ramadanen 26. maj.

2: Atomaftalen med USA

Iran indgik i juli 2015 en atomaftale med USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina og Tyskland, den såkaldte P5+1 gruppe.

Aftalen betød, at Iran skulle stoppe sit atomprogram, herunder produktion af beriget uran, mod at omfattende økonomiske sanktioner mod landet blev løftet.

Aftalen skal forhindre Iran i på kort tid at producere atomvåben. Selv hævder Iran at deres atomprogram havde fredelige formål.

3: Stort, nyt eksportmarked

Iran er Mellemøstens anden største økonomi, lige efter Saudi Arabien, og med ophævelsen af de økonomiske sanktioner kan Iran igen blive en del af verdensøkonomien.

Den danske eksport til Iran steg i løbet af de første seks måneder af 2016 med 80 procent. Især medicin, teknologi og landsbrugsprodukter er i høj kurs på det iranske marked.

Fire kandidater - to favoritter:

  • Favorit og nuværende præsident: Hassan Rouhani er 68 år og fra Moderation og Udviklingspartiet (centrum). Han har været præsident siden august 2013. Rouhani er uddannet advokat, og han har fungeret som Irans atomforhandler.
  • Favorit og konservativ hardliner: Ibrahim Raisi er 56 år og fra Foreningen af Kæmpende Præster (aktivistisk). Han spås at blive Irans religiøse leder - ayatollah - en dag. I 2016 blev han af ayatollah Khamenei udpeget til at lede Astan Quds Razavi, som er en af de rigeste velgørenhedsorganisationer i den muslimske verden.
  • Mostafa Hashemitaba er 70 år og medstifter af Byggeledernes Parti i Iran (reformister). Han har tidligere været vicepræsident og industriminister.
  • Mostafa Mirsalim er 69 år og fra Det Islamiske Koalitionsparti (konservativt). Han er tidligere kulturminister og rådgiver for Irans præsident. Mirsalim har en teknisk universitetsuddannelse og har arbejdet for metroen i Teheran.
  • Kilder: Ritzau, Al-Jazeera, The Guardian og CNBC.

BONUS: Hvor meget ved du om Iran?

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube