VIDEO Amerikansk vovehals i frit fald fra over 7 km højde

En 42-årig amerikaner sprang ud af et fly i 7,6 kilometers højde uden faldskærm og landede sikkert i et net.

Amerikanske Luke Aikins foretog lørdag et spring, som de færreste nok vil vove at gøre ham efter.

Efter halvandet års forberedelser sprang den 42-årige amerikaner ud fra et fly, der befandt sig i 7,6 kilometers højde over Simi Valley i Californien, uden faldskærm.

Efter to minutters frit fald med 193 kilometer i timen landede amerikaneren sikkert i et stort net på 30 gange 30 meter, der var spændt ud på jorden.

Den spektakulære rekord blev sendt direkte på tv-kanalen Fox, hvor seerne kunne se Luke Aikins komme sikkert ud af nettet efter sit spring og blive genforet med sin kone og familie på landjorden.

Se hans vanvittige spring i playeren herover.

Facebook
Twitter