VIDEO Breaking news for 25 år siden: TV Avisen fra murens fald

Dagen efter Berlinmurens fald sendte TV Avisen som sædvanlig klokken 19.30. Men genforeningen fyldte naturligt en stor del af udsendelsen.

Efter Berlinmurens fald natten mellem torsdag den 9. november og fredag den 10. november 1989, skulle den historiske begivenhed fortælles til den danske befolkning på tv.

TV Avisen sendte dengang klokken 19.30, og i anledning af murens fald blev den udvidet med hele fem minutter, så man kunne nå hele vejen rundt om begivenheden.

Studieværterne Peter Olesen og Nina Hansen tog seerne med til Berlin igennem levende billeder og lyd. Frank Esmann, der dengang var DR's korrespondent i USA, fortalte i udsendelsen om, hvordan Washington reagerede på genforeningen.

Udenrigsminister i afslappet interview

Også DR's Ruslandskorrespondent på daværende tidspunkt, Jan Jakob Floryan, bidrog med en beretning om, hvordan nyheden havde nået til Rusland, og hvordan den blev modtaget.

Samtidig havde TV Avisen i anledning af begivenhederne fået et eksklusivt interview med daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Han vurderede, det ville føre til en fornyet snak om europæisk fællesskab og en styrkelse af EF.

Se TV Avisen fra da Berlinmuren faldt i toppen af artiklen. Klik på play.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk