VIDEO Cleveland-kriminelle angrer med idiot-skilte

To beboere i Cleveland er blevet dømt til at stå med skilte med en undskyldning - i USA kaldes de "idiot-skilte".

Fra mandag og ugen ud skal 58-årige Richard Dameron stå i nærheden af en politistation tre timer hver dag med et skilt, der indeholder en undskyldning og en beskrivelse af ham som en idiot.

- Jeg undskylder til Simone og alle de andre politibetjente for at være en idiot, da jeg ringede og truede med at slå jer ihjel. Jeg er ked af det, og det vil aldrig ske igen, står der på skiltet.

Fortryder trusler

Straffen blev fastslået af en domstol i Cleveland, efter Richard Dameron havde ringet til alarmcentralen 911 og altså havde truet flere politibetjente med at slå dem ihjel.

- Jeg var under indflydelse af alkohol. Vi var et par stykker, jeg blev ret fuld, og vi begyndte at opføre os som tåber. Jeg undskylder for alt, hvad jeg har gjort, og jeg har det dårligt med det, fordi politibetjentene har aldrig gjort noget mod mig, siger Richard Dameron til ABC.

Ikke første "idiot-skilt"

Men denne form for straf er ikke den første af sin slags i Cleveland.

Tidligere er en kvinde blevet dømt til at stå med et lignende "idiot-skilt", da hun kørte op på fortorvet for at undgå at skulle standse bag en skolebus.

Mød de to Cleveland-kriminelle med hver deres "idiot-skilt" i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter