VIDEO Danskere: Derfor sender vi ikke hjælp til Syrien

Fire danskere forklarer her, hvorfor de ikke støtter hjælpearbejdet i Syrien økonomisk.

Fem procent af danskerne har valgt at støtte hjælpearbejdet i Syrien økonomisk, viser en meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.

Sammenlignet med andre humanitære katastrofer som jordskælvet i Haiti og sultkatastrofen i Afrika ligger antallet danskere, der bidrager til hjælpearbejdet i Syrien i den lave ende.

- Jeg synes, at det er en sag, som man skal sætte sig rigtig godt ind i. Det har jeg faktisk ikke gjort, så jeg har faktisk ikke taget stilling til, om det er noget, som jeg vil støtte, begrunder Jacob Yde sit valg om ikke at bidrage med økonomisk hjælp til flygtningene i Syrien.

- Jeg synes, at der er mange ting, man støtter. Jeg støtter mange andre projekter som Læger uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp, lyder forklaringen fra Jette Thorsen.

Se fire danskere forklare deres holdning til at bidrage økonomisk til hjælpearbejdet i Syrien i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter