VIDEO Forstå det tyske valg på tre minutter

Valget og det politiske system i Tyskland adskiller sig en del fra det danske. Få forklaringen her.

62 millioner tyskere går på søndag til valg, når de stemmer til Forbundsdagen og delstaterne.

Stemmerne

Alle over 18 år har to stemmer med i stemmeboksen.

Den ene, Erststimme, er til en kandidat fra den valgkreds, som man bor i, mens den anden stemme, Zweitstimme, er til et parti, der stiller op i ens valgkreds.

Valg af kansler

Tyskland er et parlamentarisk demokrati, fordi regeringen skal have flertal i parlamentet.

Den tyske regeringsleder kaldes forbundskansleren, Bundeskanzler, som leder forbundsregeringen, Bundesregierung, som skal have støtte af et flertal i Forbundsdagen, Bundestag.

Det politiske system

Det tyske politiske system er ligesom det danske et parti-demokrati.

Historisk set har magten været delt mellem CDU/CSU, også kendt som Union, og SPD, der oftest har benyttet sig af støtte fra mindre partier.

I dag er følgende partier repræsenteret i Forbundsdagen (rangeret efter størrelse):

Union (CDU/CSU) – kristeligt/konservativt parti SPD – socialdemokratiet FDP – de liberale Die Linke – venstreparti, indeholder tidligere socialdemokrater såvel som kommunister Die Grüne – de grønne, svarer til SF

Mulige konstellationsmuligheder for valget 2013

Ligesom i Danmark er der i Tyskland flere konstellationsmuligheder mellem de forskellige partier.

Her kan du se Lasse Soll Sunde, der er DRs journalist i Berlin, gennemgå de forskellige muligheder for samarbejde mellem partierne:

Se Marc-Christoph Wagner, der er korrespondent for ARD, og Karl Christian Lammers, der er lektor i tysk samtidshistorie på Københavns Universitet, forklare det politiske system i Tyskland på 2 minutter og 52 sekunder i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter