VIDEO: Forstå Ukraine-sagen, der kan koste Trump præsidentposten

Telefonsamtalen mellem den ukrainske og den amerikanske præsident kan få store konsekvenser for Donald Trump.

Donald Trump beskyldes af Demokraterne i USA's kongres for have misbrugt sit præsidentembede til sin egen politiske fordel.

Trump har ifølge Demokraterne tilbageholdt USA's milliardstore militære hjælpepakke til Ukraine og i en telefonsamtale lagt pres på landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at få ham til at undersøge Trumps potentielle præsidentrival, demokraten Joe Biden.

Trump har erkendt, at han personligt blokerede for, at midlerne blev frigivet til Ukraine - hvilket de sidenhen er blevet - men afviser, at det var med det formål at presse Zelenskyj.

Nu vil Demokraterne til bunds i sagen. Derfor afhører de i øjeblikket en række vidner for at finde ud af, om den kan føre til en rigsretssag mod Donald Trump.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk