VIDEO Gule veste overfuser jødisk filosof på gaden

Anklager efterforsker antisemitiske råb under demonstration i Paris.

Der blev råbt antisemitiske skældsord af Alain Finkielkraut (tv.) under gule vest-demonstrationen i Paris i går.

Gårsdagens gule vest-protest i Paris tog en ubehagelig drejning, da nogle demonstranter fik øje på den franske filosof Alain Finkielkraut.

Ifølge Le Figaro blev han verbalt tilsvinet på baggrund af sine jødiske rødder.

Alain Finkielkraut, der blandt andet arbejder som radiovært, har ikke anmeldt sagen, der skete i Montparnasse-kvarteret i Paris.

Men anklagemyndigheden i Paris har nu indledt en efterforskning af hændelsen, og ifølge den franske indenrigsminister er en af de mistænkte blevet identificeret.

Blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron, har taget skarpt afstand fra episoden.

Facebook
Twitter