VIDEO Har Marine Le Pen og Rassemblement National virkelig forandret sig?

Formanden for det franske højrefløjsparti er i dag på besøg i Danmark.

- Marine Le Pen er blevet kaldt racist, antisemit og et ondt menneske. Hun har altså virkelig været den, som ingen ville lege med, siger Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent.

Men nu er der noget, der har ændret sig. For hendes parti Front National har skiftet navn til Rassemblement National, og ifølge partiformand Le Pen har de også fået en ny mission.

- I dag er Rassemblement National et samlings-parti. I navnet Front National lå ordet “front”, man gjorde front imod noget. Vi er ikke længere et protestparti, vi er i dag et regeringsdueligt parti, siger Marin Le Pen.

Men hvor forandret er Marine Le Pen og hendes parti egentlig? Stéphanie Surrugue giver dig svaret i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter