VIDEO Islandsk politiker ammer på talerstolen

- Enten kunne jeg rive babyen af brystet, eller også kunne jeg tage hende med op.

Det islandske parlament Alltinget var vidne til en historisk begivenhed onsdag, da en islandsk politiker tog en gæst med op på talerstolen.

Unnur Bra Konradsdottir fra Uafhængighedspartiet så sig nødsaget til at tage sin baby med op på talerstolen, da hun stik imod sin oprindelige plan blev nødt til at gå op og svare for sig, da en kollega begyndte at tale om et lovforslag, som Konradsdottir selv havde været med til at forslå.

- Hun var sulten. Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle tale. En kollega talte om et forslag, som jeg havde fremsat, så jeg blev nødt til at svare. Så enten kunne jeg rive babyen af brystet eller tage hende med op på talerstolen, siger hun til Islands statslige radio- og fjernsynsstation RÚV og understreger:

- Jeg tænkte, at det var mindre forstyrrende, hvis hun gik med op, forklarer den islandske politiker.

Se den unikke sekvens i toppen af denne artikel.

Facebook
Twitter