VIDEO Kom om bord på skibet der fragter kemiske våben ud af Syrien

De seneste fem måneder har det danske fragtskib Ark Futura og krigsskibet Esbern Snare sejlet til og fra Syrien for at hente 111 containere fyldt med over 700 ton kemiske stoffer.

Det danske fragtskib Ark Futura og krigsskibet Esbern Snare ligger i Middelhavet og er ved at opsamle de sidste otte procent af de kemiske komponenter.

Tirsdag var DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård - blandt andet sammen med den danske udenrigsminister Martin Lidegaard - ombord på skibet.

- Så går jeg ombord på Ark Futura, hvor størstedelen af de kemiske komponenter nu ligger, fortæller Puk Damsgård, mens hun klatrer op af en rebstige.

700 ton kemiske stoffer fjernet fra Syrien

Syrien undgik med nød og næppe et militært angreb fra USA og dets allierede, da man gik med til at destruere landets kemiske våben.

De seneste fem måneder er Ark Futura sejlet til og fra Syrien for at hente 111 containere fyldt med over 700 ton kemiske stoffer. Først og fremmest saringas, der er en meget giftig nervegas. Indånding af blot 2 gram saringas er dødeligt.

16 containere venter fortsat på at blive opsamlet i Syrien.

Kom ombord på det danske skib, der fragter Syriens kemiske våben ud af landet, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk