VIDEO Mystisk syn: Oceaner af skaldyr skyllet op på strand

Et 40 cm tykt tæppe af skaldyr. Det var hvad beboerne nær det sydlige Californien i dag kunne opleve.

I det sydlige Californien er indbyggerne vågnet til et noget mystisk syn på den amerikanske delstats strande: Et cirka 40 cm tykt tæppe, som en mand beskriver det, af små, røde skaldyr.

- Da vi først så dem, vidste vi ikke, hvad de var, så alle skyndte sig ned for at prøve at redde dem ved at smide dem ud i vandet igen, fortæller en kvinde.

Eksperter mener dog, at det spektakulære syn kan skyldes varmere havtemperaturer, og at det er et tegn på en kommende såkaldt "El Niño", som er er et vejrfænomen, som ofte opstår i den sydvestlige del af USA. 

El Niño betyder drengebarnet eller Jesusbarnet og har fået sit navn, fordi man ofte omkring Ecuador og Perus' kyst registrerede en svag, varm havstrøm hvert år ved juletid.