VIDEO Orkanen Michael har terroriseret Florida

Den tredjestørste storm i USA's historie har tabt pusten efter at have terroriseret det nordvestlige område af delstaten Florida.

Dagens første lys har ramt USA's østkyst og delstaten Florida, og redningsarbejdere er nu gået i gang med at besigtige skaderne efter orkanen Michael, der med vinde på 250 kilometer i timen gik i land i aftes dansk tid.

To meldes omkommet.

Orkanen, der har tabt en del af sin styrke, er nu på vej nordpå mod the 'Carolinas' - delstaterne North og South Carolina, skriver BBC.

'Michael' har lige nu kurs mod staterne North Carolina og South Carolina. © DR

Frygt for stigende vand

Selvom selve orkanen har forladt det berørte område i Florida, har myndighederne advaret borgerne mod pludselige oversvømmelser.

Flere valgte at ignorere anbefalingerne om at forlade området og er derfor nu i fare for at blive spærret inde af den stigende vandstand.

Samtidig er hundredetusindvis af hjem og virksomheder uden strøm i delstaterne Florida, Alabama og Georgia.

  • 'Michael' har været hård ved flere skilte i den amerikanske delstat Florida. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Mindst to personer er omkommet i USA efter orkanen. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Hundredetusindvis er uden strøm efter orkanen. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 3
Facebook
Twitter