VIDEO Professor forklarer flygtninge-situationen i Syrien med æbler

Professor og statistiker Hans Rosling skærer flygtningesituationen i Syrien ud i æbler.

Vi kender lagkagediagrammer, men professor i sundhed og samfundsdebattør Hans Rosling bruger æbler til at forklare, hvor mange der flygter fra Syrien, og hvor de flygter hen.

For selvom Europa i disse dage oplever et stort flygtningepres, er det kun en brøkdel af det samlede antal syriske flygtninge, som ender i Europa.

Det forklarer Hans Rosling med 20 æbler, så alle kan forstå det.

De 20 æbler svarer til Syriens 20 millioner indbyggere. Fire millioner syrere, altså fire æbler, er flygtet til nabolandene og af dem er kun et kvart æble, 250.000 syere, flygtet til Europa.

Udover at være professor er Hans Rosling taler i TED, en non-profit organisation, der spreder ideer, hvor han forklarer typiske misforståelser i verdensopfattelsen ved hjælp af sjove interaktive diagrammer og kurver.

Se hvordan Hans Rosling forklarer flygtningesituationen i Syrien med æbler i videoen over artiklen og følg debatten på Facebook, hvis du går ind på linket nedenfor:

https://www.facebook.com/video.php?v=1031002436950280

Facebook
Twitter