VIDEO Seksårig sælger kunst for enorme beløb

Tysker er brudt igennem som kunstner, selvom han stadig har mælketænder.

Som mange seksårige elsker Mikail Akar at tegne og male.

Men hvor andre børn oftest blot får deres tegninger udstillet på køleskabet derhjemme, så bliver Mikails malerier handlet for over 100.000 kroner.

Det unge talent fra den tyske by Køln, som kunstanmeldere ifølge France Télévision betegner som et fænomen, blev opdaget ved et tilfælde.

Hans forældre er ikke selv kunstnere, men de fik tusindvis af positive kommentarer, da de lagde deres søns udfoldelser på Facebook.

Pludselig tikkede der et bud ind på 40.000 kroner, og dermed var vejen banet for flere kunstprojekter - og penge på en separat børnekonto.

Facebook
Twitter