VIDEO Snestorm begraver den amerikanske østkyst: 12 meldes omkommet

Torsdag morgen vågnede den amerikanske østkyst op til store dynger af sne. Snestormen har indtil videre kostet 12 mennesker livet i USA.

Beboerne i en række byer langs den amerikanske østkyst vågnede torsdag op til snestorm og store mængder sne.

Snestormen har bevæget sig fra de sydlige stater, og ifølge CBS News er 12 mennesker omkommet som følge af det voldsomme februar-vejr.

Snestormen har også ramt østkystens infrastruktur. Flere veje er således blokeret af de store mængder sne, hvilket for mange næsten gør det umuligt at komme på arbejde.

Fra Washington til New York arbejdes der derfor hårdt på at holde vejene ryddet.

Indtil videre advares der om snestorm i New York frem til fredag morgen klokken 6.00.

Se den amerikanske østkyst begravet i sne i videoen i toppen af artiklen.