VIDEO Voldsomme demonstrationer hærger flere bosniske byer

Stigende ultilfredshed blandt fabriksarbejdere har kickstartet en række demonstrationer i den tidligere jugoslaviske republik.

Flere bosniske byer er lige nu ramt af voldsomme protester.

I byerne Tuzla, Zenica og Sarajevo har gaderne de seneste dage været fyldt med vrede demonstranter. Det beretter nyhedsbureauet AP.

Demonstrationerne startede, da en række utilfredse fabriksarbejdere gik på gaden og protesterede over dårlige forhold på arbejdsmarkedet, lukning af flere fabrikker, samt situationen i landet generelt.

Kaster sten og tåregas

Urolighederne er gået hårdt ud over byen Tuzla i det nordøstlige Bosnien-Hercegovina, hvor områdets retssal og regeringsbygning er blevet angrebet.

Demonstranterne har blandt andet overdynget både bygninger og det bosniske politi med sten, og politiet har svaret igen med tåregas.

Se en video fra torsdagens demonstrationer i videoen øverst i artiklen.