VIDEO Vrede amerikanere i protest mod frifindelse af betjent

Politimanden, der skød og dræbte den unge sorte mand Philando Castile, er blevet frikendt.

Foran skilte med ordene 'Black lives matter' og knyttede næver i luften gik Valerie Castile i går på talerstolen i Saint Paul i den amerikanske delstat Minnesota.

Hun er mor til den afdøde Philando Castile, der blev skudt i sin bil forrige år i forbindelse med en trafikkontrol, hvor han blev vinket ind på grund af en baglygte, der ikke virkede.

- Jeg er vred som ind i helvede lige nu, lød det fra Valerie Castile.

Politimanden Jeronimo Yanez skød og dræbte Philando Castile, da han ville række ud efter kørekort og registrering. Mens han prøvede at finde dokumenterne, oplyste Castile, at han havde et skydevåben i bilen, som han havde tilladelse til at bære og blev derefter skudt.

Episoden, der blev filmet af Philando Castiles kæreste på passagersædet, var med til at puste ild til den amerikanske debat om politiets behandling af sorte mænd. Efter frifindelsen valgte over 2.000 mennesker i aftes at gå på gaden for at vise deres utilfredshed med dommen.

18 personer er efter demonstrationen anholdt, skriver politiet på Twitter.

Se billeder fra demonstrationen i videoen over artiklen

Facebook
Twitter