Vil anden gang være lykkens gang? Derfor måtte NASA aflyse raketopsending

Klokken 21.22 dansk tid vil NASA igen forsøge at sende to astronauter ud til den internationale rumstation ISS.

Falcon 9-raketten med Crew Dragon-kapslen står klar til affyring i Kennedy Space Center i Florida. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)

Hele verden så med, da

NASA
i onsdags forsøgte at sende raketten SpaceX Falcon 9 og den tilkoblede
rumkapsel
Crew Dragon ud i rummet. Desværre måtte
opsendelsen
aflyses på grund af dårligt vejr. I aften klokken 21.22 dansk tid forsøger man igen. Du kan se
opsendelsen
live her på DR.dk.

Henrik og Helle Stub glæder sig til at følge

opsendelsen
- hvis det altså lykkes denne gang. De er begge cand.scient'er i astronomi, fysik og matematik og har i årevis levet af at formidle astronomi og rumfart, blandt andet på videnskab.dk.

Og det store spørgsmål er, om det lykkes denne gang. Ægteparret fortæller, at der altid er 50 procents chance for, at det kan lade sig gøre, og 50 procents risiko for, at man må aflyse igen.

De første minutter er sårbare

I onsdags havde mørke skyer samlet sig over Kennedy Space Center i

Florida
, og man vurderede, at der var for stor risiko for, at raketten ville tiltrække lyn. Netop vejret er en altafgørende faktor, når en raket skydes afsted. For selvom det kun tager ganske få minutter, før raketten er suset forbi al slags vejr og ud i rummet, er starten en meget sårbar fase.

- Det er ligesom med fly. Her sker de fleste ulykker også i forbindelse med start og landing, siger Henrik Stub.

Når raketten skydes afsted, starter den med lav fart, hvor den er meget følsom overfor vind. Højere oppe i

atmosfæren
kommer den for alvor op i fart - men det gør vinden også. Her er man især opmærksom på det fænomen, der kaldes wind shear, hvor vindhastigheden kan ændre sig lynhurtigt.

Det var nær gået galt i 1969

Desuden kan der opstå elektriske ladninger mellem raket og skyer, hvilket kan tiltrække lyn. Lynet behøver ikke engang ramme raketten, før det kan skade elektronikken om bord. I værste fald kan raketten, der er ladet med tonsvis af

brændstof
, eksplodere.

- Jeg kan fortælle dig en rædselshistorie. I november 1969 skulle præsident Nixon overvære

opsendelsen
af Apollo 12. Det regnede og var dårligt vejr, og der var også tordenvejr i nærheden. Men
NASA
syntes, at det var så synd, at Nixon skulle vente, så Apollo 12 blev sendt afsted. Den blev ramt af lynet to gange, og det satte alle røde
alarmer
i gang. Det var virkelig et mirakel, at raketten ikke eksploderede, siger Henrik Stub.

Den farlige situation slog dog ikke mandskabet ud, og da de havde fået styr på instrumenterne, fortsatte de ufortrødent til månen - fire måneder efter deres kolleger var blevet de første mennesker på månen.

Selv om det endte godt, har

NASA
siden dengang været overordentligt forsigtige.

Ud over at vejret skal være godt, skal timingen også være perfekt. Raketten skal nemlig ramme rumstationens bane. Et par minutters forsinkelse kan gå, men ender raketten for langt fra rumstationen, vil det kræve for meget

brændstof
at få raketten vendt i den rigtige retning, så den kan kobles til ISS uden problemer.

Første amerikanske rumskib i ni år

Lykkes det heller ikke i aften at sende raketten afsted, vil man forsøge igen i morgen klokken 21. Det amerikanske luftvåbens vejrudsigt giver 50 procents chance for gode vejrforhold i aften, mens der i morgen kun er 40 procents risiko for dårligt vejr. Det er især regn og skydække, man vil holde øje med.

Bliver raketten skudt afsted, vil de to astronauter om bord, Robert L. Behnken og Douglas G. Hurley, være de første astronauter, der sendes ud i rummet i et kommercielt bygget rumskib. Det er SpaceX, ejet af Elon Musk, der har bygget raketten. Musk er også manden bag elbilen

Tesla
.

Samtidig er det første gang siden 2011, at astronauter sendes afsted fra amerikansk jord. Efter amerikanerne pensionerede deres sidste rumfærge, har de købt sig til pladser i den russiske Sojuz-raket, der sendes op fra Kasakhstan.

Facebook
Twitter