Vold og antisemitiske slagord: Franskmændene er kørt træt i De gule veste

Et flertal af franskmændene har vendt sig mod den tidligere så populære protestbevægelse.

På Champs Élysées var der for 14. weekend i træk demonstrationer i går. (Foto: Eric Feferberg © Scanpix)

Antisemitiske og racistiske slagord, voldelige sammenstød med politiet og regninger, der løber op i millioner af euro.

Efter flere måneders protester er franskmændene ved at være godt trætte af bevægelsen De gule veste, der i går markerede, at det er tre måneder siden, bevægelsen begyndte.

Det, der til at begynde med havde sympati og opbakning fra tusindvis af franskmænd, er efterhånden reduceret til få og til tider voldelige elementer, der går på gaden med racistiske og antisemitiske slagord.

Alain Finkielkraut blev i går målet for en række demonstranter, der overdængede ham med antisemitiske slagord. (Foto: Eric Feferberg © Scanpix)

I går måtte politiet træde til for at beskytte filosof Alain Finkielkraut, efter han tilfældigt blev konfronteret og mødt af demonstranter, der råbte antijødiske slagord efter ham i den franske hovedstad.

Handlinger, der hurtigt blev fordømt af præsident Emmanuel Macron.

- De antisemitiske skældsord, han blev udsat for, er det stik modsatte af, hvem vi er, og hvad der gør os til en stor nation. Vi vil ikke tolerere det, skrev præsidenten på Twitter og sendte et klart signal til de demonstranter, der samtidig var på gaden for at markere tre måneders-dagen for bevægelsens begyndelse.

Slidt op

Bevægelsen, der voksede ud af den lavere middelklasse, blev i starten prist for at være et ægte folkeoprør mod skatter.

Den har hidtil nydt godt af støtte fra et flertal af franskmændene, men efterhånden er bevægelsen ved at være slidt op.

Tilbage står nu de mere voldelige og antisemitiske og racistiske elementer.

Det mener Jørn Boisen, der er institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

- De har hele tiden været en lille del af bevægelsen, men fortabte sig lidt i mængden. Efterhånden som bevægelsen er reduceret, er det de mest rabiate elementer, der er tilbage. Den fylder mere nu, og så kan de fleste franskmænd ikke være med længere, siger han.

Bevægelsen er blevet kritiseret for helt fra begyndelsen at have haft adskillige dagsordener, og har været karakteriseret af at være uorganiseret uden et egentligt lederskab.

  • Franske indsatsstyrker har været på gaden i flere franske byer, her i Bordeaux, for at dæmme op for demonstrationerne. (Foto: Nicolas Tucat © Scanpix)
  • En demonstrant bliver hjulpet fra gaden af lægeberedskab under demonstrationerne i Bordeaux, hvor tre måneders-dagen for bevægelsen blev markeret. (Foto: Nicolas Tucat © Scanpix)
  • 14 weekender i træk har franskmændene demonstreret, og de mange ødelæggelser, der er fulgt i kølvandet, har kostet millioner af euro. (Foto: Nicolas Tucat © Scanpix)
  • 56 procent af franskmændene er nu så trætte af protestbevægelsen, der begyndte den 17. november, at de udtrykker et ønske om, at den stopper. (Foto: Eric Feferberg © Scanpix)
1 / 4

Udover det manglende ansvar for de voldelige sammenstød - indtil videre har det kostet mindst ti personer livet - trætter det også franskmændene, at der ikke er nogen løsninger i sigte, mener Jørn Boisen.

- De viser ingen lyst til at diskutere med andre end sig selv. De vil ikke tale med politiske partier, magthavere eller fagforeninger, så det er efterhånden en bevægelse, der ikke fører nogle steder hen, siger han.

Ifølge den seneste måling fra Elabe er 56 procent af franskmændene nu imod bevægelsen. Hvor hundredetusinder de første mange uger gik på gaden over hele landet, er fremmødet i de franske gader efterhånden begrænset. I hovedstaden var et par tusinder på gaden i weekenden.

Dyre demonstrationer

Samtidig har demonstrationerne også kostet store summer, og ifølge den franske regering har den afsat 38 millioner euro til hjælp for dem, der har set sig nødsaget til at reducere åbningstiderne som følge af de mange protester.

Flere steder er indtjeningen hos forretningerne faldet med mellem 20-40 procent, og forsikringsfirmaer har indtil videre udbetalt op mod 89 millioner euro til at dække skader og tyveri, der er fulgt i kølvandet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forretninger over hele landet er blevet vandaliseret og udsat for hærværk som følge af demonstrationerne. (Foto: MEHDI FEDOUACH © Scanpix)

Bevægelsen begyndte som protest mod høje leveomkostninger og stigende afgifter på diesel og benzin. Men efterhånden afspejler bevægelsen ikke det oprindelige budskab.

- De gule veste mangler forståelse for, at skal man have et projekt, skal man have nogle ideer eller en forståelse af, hvordan verden hænger sammen, og der kan de ikke tilbyde meget, lyder det fra Jørn Boisen.

Præsident Macron har ignoreret det konstante krav om hans afgang, men i stedet iværksat en stor landsdækkende debat, som varer frem til marts. Her mødes politikere og befolkningen til såkaldte dialogmøder rundt om i hele landet.

Facebook
Twitter